Brev:
Gravid hvad nu !!?
Kære Helen!
Ja så blev det tid til endnu lidt tanker herfra. M er nu startet i vuggestue og det er gået over al forventning. Hun er stadig ked af det når vi afleverer hende om morgenen, men hun har bestemt også sine gode stunder dernede hvor hun smiler, griner, pludrer og charmer som vi kender hende når hun er tryg herhjemme.
Hun savner os nogle gange i løbet af dagen siger pædagogerne, men hun lader sig trøste og nyder at se på især de store børnehavebørn der leger vildt på legepladsen. Jeg er også kommet godt igang på arbejdet. Det er dejligt at være tilbage igen. Jeg har godt nok haft det lidt mærkeligt de sidste uger, været træt og haft lidt "søsyge", men jeg har bare givet vores nye hverdag skylden og at vi bare lige skulle vænne os til det hele.
Mandag kastede jeg op på arbejdet hele dagen og købte en graviditetstest undervejs hjem, ikke fordi det kunne være det, men bare for at udelukke det. To streger, positiv. SHIT.
Gravid???? Vi kan jo godt regne ud hvordan det er sket men ikke hvorfor. Vi har passet sådan på - men åbenbart ikke godt nok. Min mands første reaktion var også chok. Han kom til at grine højt, mens jeg stod der med tårene trillende ned af kinderne. Vi havde jo planer om at vi måske engang ville have et barn mere, men nu??
Jeg havde en rigtig hård graviditet sidste gang med kvalme og opkastninger 8 måneder i træk, jeg passede mit arbejde men kunne så tilgengæld ikke noget som helst herhjemme. Nu er situationen jo lidt en anden, nu har vi en lille en vi skal tage hånd om herhjemme, så hvordan skal hverdagen hænge sammen? Kvalmen er allerede begyndt, næsten værre end sidste gang.
Kan man byde sine kollegaer at sygemelde sig lige når man er kommet tilbage fra barsel pga graviditet? Kan man byde sit ...
... barn og mand at ligge på sofaen hver gang man har fri fordi man ikke kan overkomme andet? Hvordan vil det være at blive storesøster 15 mdr gammel, hun er jo stadig selv så lille og har så mange behov, kan ikke give udtryk for hvordan hun har det indeni... uha hvor er det svært.
Tanken abort har strejfet os begge, men nej hvor er det en svær beslutning. Kan man fravælge et barn og så måske om 2-3 år vælge et andet til? Skal man så sige ikke flere børn og være lykkelige for det dejlige, sunde og raske barn vi har fået?
Jeg elsker at være mor og min mand elsker at være far. Vi nyder vores liv og vores børn (også mit bonusbarn på 9 år). Vi elsker hinanden og synes egentlig vi har klaret det at blive forældre okay. Det er hårdt til tider og overskudet til hinanden er bestemt ikke som det har været, men vi er tætte og kommer igennem det.... men forfra igen lige om lidt kan vores forhold holde til det?
Måske bliver det næste barn et som sover igennem fra 4 mdr? Måske bliver det næste barn et som ikke er bange for fremmede og lader sig passe af bedsteforældre? Måske bliver det næste barn et som synes det er underholdning nok at ligge på et aktivitetstæppe bare en gang imellem... men måske gør det ikke og hvad så?
Kan man give alle 3 børn det de har brug for eller vil den ældste eller den midterste altid føle sig overset og tilovers? Nu vælger vi jo af og til at far og den store eller jeg og den store tager afsted på tur og laver ting store børn kan, men når den lille kommer vil M. jo stadig være lille og hvad så med hende? Så vil hun vel føle sig overset og glemt? Ej hvor er det svært.
Vil du give mig lidt tanker tilbage. Hvad tænker du om hele situationen? Kan man lære at leve med en abort på samvittigheden?
Med venlig hilsen
S.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.