Brev:
Ændret adfærd - 4 mdr.
Kære Helen.
Så skriver jeg allerede til dig igen, men jeg er i total vildrede, da vores datter de sidste 10 dage har ændret adfærd.
Som jeg før har beskrevet for dig, så sover vores datter meget urolig i tidsrummet mellem 5 og 7 om morgenen, hvor hun vender hovedet fra side til side og sparker ud med arme og ben. Dette er hun nu begyndt at gøre det meste af natten. Det begynder ved en 22-23 tiden og fortsætter til, når vi står op om morgenen. Hun strækker benene helt ud gang på gang og klynker meget. Til sidst vågner hun af det.
Jeg er begyndt at tage hende op og skiftevis bære hende over skulderen eller liggende på maven, og hun kvitterer da også med en bøvs eller en række prutter. Derefter kan hun sove videre igen, men 20-30 min. senere begynder hun igen at sprælle. Dette giver naturligvis en meget afbrudt nat, og vi er begge trætte om morgenen.
Det virker dog som om, at hun sover bedre om dagen i sin barnevogn. Hun spræller ikke på samme måde, men vågner dog oftere, og har svært ved at falde i søvn igen. Sidst jeg skrev til dig, kunne jeg få hende til at sove igen ved at trille en lille tur med barnevognen. Det fungerer ikke nu.
Om dagen er hun også mere urolig, er mere pylret og lettere til gråd. Hun prutter også meget om dagen. Hun er slet ikke sig selv.
Hendes afføring har også ændret karakter fra den ene dag til den anden. Den ene dag fyldte hun bleen 4-5 gange, som hun plejer med karrygul og lidt kornet afføring. Dagen efter kom hun kun af med noget en gang, og da var det meget tykt, klistret, orange med lidt brunlige tråde. Sådan har det været siden. Hun bruger meget tid og mange kræfter på at presse, når hun endelig skal af med noget.
Jeg ved godt, at det er normalt for brystbørn, at der kan gå dage i mellem, at de har afføring, men ændrer det sig sådan lige pludselig?
Da jeg tror, at det er maven, der driller hende, har jeg cyklet meget med benene, og presset dem op over hendes mave. Jeg har også lagt hende meget på maven, fordi det somme tider har virket. Men for et par dage siden er hun begyndt at spænde kroppen i flitsbue, når jeg vil presse eller cykle lidt. Selv når jeg bare vil løfte numsen for at få en ble under spænder hun imod. Enkelte gange har hun klynket og grædt, når jeg har lavet disse øvelser med hende, eller vendt hende om på maven. Derfor har jeg også tænkt på, om det kunne være noget med ryggen. Hun er nemlig også ked af at sidde i sin autostol og sin skråstol, ...
... men når hun sidder hos os, er der ingenting.
Det, der bekymrer mig mest, er at hun er begyndt at afvise brystet. Hun ammer kun i 3-5 min. – nogen gange kun et par sug – og så vender hun hovedet. Nogen gange klynker hun, andre gange græder hun. Der har været dage, hvor jeg ikke har følt, at hun har fået noget overhovedet, så når hun endelig har taget fat, har jeg været helt bange for at tage hende fra igen, også selv om hun er faldet i søvn.
Jeg har prøvet at skærme hende ved at gå ind i soveværelset og ligge mig sammen med hende. Jeg har bøvset og skiftet hende for igen at tilbyde hende bryst, men det samme sker. Hun er ikke begyndt at melde sig oftere, snarere tværtimod. Jeg har også tilbudt hende oftere med samme resultat.
Jeg har derfor været bekymret, om hun har fået væske nok, og jeg har tilbudt hende lidt sukkervand med en ske (hun bruger stadig ikke sutteflaske), men det er svært at se, om der rent faktisk glider noget ned. Det meste ender på hagesmækken. Hendes bleer er dog stadig våde. Det er svært at sige, om de er lige så våde som de plejer, men natbleen er stadig tung om morgenen.
Jeg har haft hende til zoneterapi i håb om, at det kunne hjælpe lidt. Zoneterapeuten mente, hun kunne mærke spændinger på ryg og mave, og vores datter græd også, når hun trykkede disse steder. Det havde ingen effekt første gang, men jeg har endnu en aftale.
Jeg har også tænkt på, om hun kunne være ved at få tænder. Hun savler meget, og gumler meget på hendes fingre, men er det ikke meget normalt, og er hun ikke for lille til at få tænder?
Jeg mener ikke, at jeg selv har spist eller drukket noget anderledes, der kan have forårsaget alt dette. Jeg har spist, som jeg plejer.
Jeg har også rådført mig med min egen sundhedsplejerske, som ikke kunne give mig et svar, men rådede mig til at søge læge. Det har jeg så gjort, men han kunne heller ikke finde ud af noget. Jeg spurgte til, om man kunne gøre noget, hvis det var maven, men det mente han ikke. Han sendte mig videre til ørelægen, men det vidste sig, at hendes ører var fine, hvilket vi selvfølgelig er glad for. Men vi er stadig i vildrede med, hvad vi skal gøre. Er det bare en periode vi skal i gennem?
Jeg håber virkelig, du kan hjælpe os, så vi kan få en glad og tilpas pige igen. (og måske lidt nattesøvn) Om ikke andet så bare berolige mine bekymringer, da jeg er lidt bange for, at hun kan mærke det, og måske blive endnu mere urolig.
Med venlig hilsen
Lis
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder