Svar: Gravid og mavebøjninger
Kære Pia
Tillykke med at du venter dig, hvor er det dejligt for jer at I skal have en lille en mere :)
Jeg synes ikke du skal lave mavebøjninger, når du er gravid. Det er ikke hensigtsmæssigt at lave øvelser, eller ligge i stillinger, der presser ind på livmoderen og dermed barnet.
Det er dejligt at du gerne vil træne og holde dig i form og det er også vigtigt, når man er gravid. Derfor er det super godt at du træner, der er bare visse øvelser og dermed visse justeringer for, hvad du kan gøre lige nu og de næste måneder frem :)
Jeg vil anbefale dig at du træner et sted, hvor du kan få korrekt vejledning omkring, hvad du bør gøre og hvad du skal holde dig fra og så skal du naturligvis lytte til din krop. Hvis du får ondt, hvis du kan mærke at det strammer op i og omkring livmoderen og det føles ubehageligt, så skal du stoppe med det samme.
Men ...
... maveøvelser, hvor man ligger på ryggen og spænder op i maven igen og igen - nej det synes jeg ikke du skal. Hvis du gerne vil træne din mave, så kan du evt. lave øvelser, hvor du arbejder med de skrå mavemuskler og dette gøres så bedst i en træningsmaskine, hvor du sidder i oprejst position og drejer fra side til side - men igen, er det meget begrænset, hvor meget du kan tåle og vil du have vægt på, anbefales meget let vægt ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så mit råd er at du finder en måde at holde dig igang på, men som I første omgang ikke påvirker din mave og vælg så træning et sted, hvor de kan rådgive dig netop i forhold til gravide. Der findes mange gode motionsformer for gravide og man kan også lave styrketræning - det er helt fint med benpres, brystpres, bækkenbundstræning, lænderyg træning osv. men altså helst ikke maven ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder