Svar: Prutteble
Hej med dig
Nogle børn føler at afføringen er en del af dem selv og de har meget svært ved at give slip og acceptere at afføringen glider ud af dem og ned i toilettet, hvor de skyldes ud og forsvinder ...
Det hjælper nogle gange at tale med barnet om hvordan vi fungerer og med den alder jeres dreng har nu, så vil det være helt oplagt at gøre dette. Jeg vil anbefale jer at læse bøger om afføring - det kan være bøger om hvad der sker med maden vi spiser, hvordan den gå gennem systemet og kommer ud som pølser i den anden ende. Det kan også være bøger som handler specifikt om afføring og hvordan det ser ud - f.eks. bogen "muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller f.eks. Sebastian Kleins bog "Gæt en lort" - simpelthen for at tale om afføring, hvordan det ser ud, lugter og er noget helt naturligt.
I skal naturligvis opfordre ham til at presse lidt og prutte, når han kommer på toilettet og håbe at der så kommer lidt med ud, hvis det lykkes ham at slå en prut. Det vil være fint, hvis I kunne pjatte lidt omkring det, komme til at grine lidt osv. så hele situationen bliver ...
... afslappet og forbindes med noget sjovt - lige nu synes han jo at det er lidt ubehagelig.
Det kan også nogle gange hjælpe at bruge lidt ekstra tid på toilettet, f.eks. læse en bog eller lignende. Netop fordi I har en meget god idé om hvornår det er at han skal af med noget og kan fornemme at der bare lige skal presses lidt, så kan det være en idé at få ham på toilettet der og så blive der så længe at han tilsidst giver slip og får det ud .. Men naturligvis inden for rimelighedens grænser :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal også være opmærksomme på at hvis han sidder på et toiletsæde, så kan det være en god idé at have en lille skammel, som han kan sætte sine fødder på. Det får ham til at sidde mere afslappet og det er vigtigt i forhold til at kunne presse afføringen ud.
Og så må I prøve at motivere ham til toilettet, når han har ondt i maven "når man har ondt i maven, så er det en god idé at gå på toilettet, så lad os lige gå ud at prøve" - ikke spørge ham om han vil, men tage det som noget helt naturligt, at selvfølgelig gør I det og du går med ham.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.