Annonce

Annonce

Svar: Den Kære Søvn- not... episode 4


23. august 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære fortrøstningsfulde forældre

Tak for jeres brev, som jeg har valgt at lægge på siden, da jeg tænker at flere andre forældre, vil være glade for at kunne læse føljetonen ...

Det er naturligvis frustrerende at have et barn med astma, men nu ved I trods alt hvad det handler om og hvorfor jeres dreng har haft så svært ved at sove og så fjerner det jo, som du skriver et vist pres på jeres skuldre - det er ikke jeres skyld! Det har jeg nu i øvrigt aldrig ment at det var ... Mit bud var evt. søvnapnø på grund af hævede polypper, men astma - det kan bestemt også give søvnproblemer.

I skal være opmærksomme på om der er såkaldte irritanter i jeres hjem og især der, hvor jeres dreng skal sove. Irritanter er stoffer, der kan genere hans slimhinder unødigt og det kan f.eks. være:

- Tobaksrøg, hvis I eller andre ryger hjemme hos jer, så vil det være stærkt anbefalelsesværdig at stoppe. Røg sætter sig i gardiner, møbler osv. og selvom I ikke føler der ryges meget indendøre, ryger under en emhætte, for åbent vindue osv. så er det ikke godt nok.

- Parfume. En parfume kan irritere ham, det gælder både parfumeret vaskepulver, som sidder i tøjet, men også hvis du f.eks. har parfume på, når du giver ham et knus

- Kold luft, fugtig luft. Det er vigtigt at han sover i et afsvalet rum med frisk luft, men der må ikke være koldt, en rumtemperatur på ca 20 grader vil være godt (uddybning følger nedenfor). Sover han ude, så bør han ikke stå ude i regnvejr.

- Infektioner. Den mindste lille forkølelse kan vælte det hele, slimhinderne hæver, vejrtrækningen besværes og søvnen bliver naturligt dårligere.

- Os fra levende lys, eller os fra f.eks. en brændeovn eller madlavning kan faktisk fremprovokere et astmaanfald. Når vi nu går den ...


Annonce

... mørkere tid i møde, så husk på det med lysene, det er hyggeligt med levende lys - især i julemåneden, men for børn med astma kan det være utroligt ubehageligt.

- Støv og pollen i luften. Støv er både støv i tæpper, på møbler, gulve osv. og det er vigtigt at I sørger for at der er rent, at sengetøj vaskes hyppigt ved mindst 60 grader osv. (uddybning følger nedenfor). Pollen er ikke kun udenfor, men kan også være pollen fra en buket blomster der står på bordet.

Det er vigtigt at medtænke disse ting, fordi jo mere I kan forebygge, jo mere hans slimhinder belastes, jo mere vil han også bedre kunne sove om natten, tingene hænger jo sammen.

Det kan være en rigtig god idé at elevere hans hovedgærde, så han ligger lidt højere med hovedet. Det gør det lettere for ham at trække vejret, når han sover.

Det kan anbefales at gøre følgende for et godt sovemiljø:

- Vask dyner og puder ved 60 grader og tør dem i tørretumbler


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


- Vask sengelinned ved 60 grader mindst hver 14. dag

- Brug rullemadras og vask igen ved 60 grader 6-12 gange om året

- Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt og det samme efter du har badet ham, lavet mad osv. så du får fjernet fugten i rummet.

- Hold en sovetemperatur på ca 20 grader. Hvis du oplever at han sover bedre, hvis det er lidt køligere, så kan du lufte ud og skrue ned for varmen lige før du putter ham (det bliver mere aktuelt, når vi når den kolde tid)

- Gør grundigt rent en gang om ugen, hvor du får vasket gulv, støvsuget og tørret støv af. Husk at lufte ud under og efter rengøringen

Jeg håber I kan bruge lidt af ovenstående råd videre og på den måde få skabt et godt sovemiljø for jeres dreng og dermed få en bedre søvn.

Rigtig god bedring med ham og fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce