Svar: Hvordan får jeg ham til at tage flaske?
Kære Linda
Nogle børn vælger den ægte varer og det kan være svært at få dem til at tage sutteflaske, hvis de først er blevet 5 måneder ligesom Conrad. Han er jo meget bevidst nu og vil ikke nødvendigvis acceptere flasken ... Det kan dog læres og du har naturligvis ret i at hvis du sulter ham, så tager han nok imod til sidst, det er dog lidt synd, synes jeg :)
Det er rigtig godt at du har prøvet med udmalket modermælk, så smagen er den samme. Det kan også være en god idé at far eller en anden prøver, fordi de ikke forbindes med amning. Det lyder dog ikke umiddelbart som om at det er smagen, men mere at han har svært ved teknikken.
Der er stor forskel på at sutte på et bryst og så sutte på en flaske. At sutte på et bryst, er som at sutte på din underarm, hvor det at sutte på flasken minder mere om at sutte på din finger. Ved brystet er kæben og munden mere åben og bred, ved flasken mere spids ...
Det hjælper nogle gange at skifte til en flaskesut som er elastisk. Der findes mange forskellige modeller og jeg ved ikke hvad du har mulighed for at få, hvor du bor - men prøv at se om ikke du kan finde en hvor sutten beskrives som elastisk / eftergivelig. Det kan også have noget at sige, hvorvidt man prøver med latex eller silikone - har du prøvet med det ene, så prøv med det andet.
Og så er det jo en fordel at din dreng nu accepterer sutten, for kan han finde ud af at sutte på den, så kan han også finde ud af flasken. Prøv derfor om du kan finde en flaskesut der er ligesom den almindelige sut, så skal han ikke forholde sig til flere sutteteknikker end højst nødvendigt.
Prøv også at give ham flasken, hvor han mere eller ...
... mindre sover - f.eks. sen aften. Det kan nogle gange hjælpe at udnytte at han ikke er helt vågen og dermed ikke helt så bevidst :)
Når du giver ham flasken, så hold så langt nede på den at du kan komme til at berøre hans kinder og peg også flaskesutten op i gangen, da sutterefleksen sidder der.
Jeg synes du skal forsøge at bibeholde amning, så han fortsat får noget hos dig og så give flaske, når amning ikke er muligt. Hvor længe du vil kunne gøre begge dele kan kun tiden vise, nogle gange vil barnet fravælge brystet i takt med at mælkemængden nedsættes fordi barnet får flaske, andre gange går det super fint med amning om aftenen og natten.
Der er som udgangspunkt ikke grund til at stoppe helt og det er også problematisk i forhold til at han jo skal have sin mælk :)
Jeg sender dig lige en plan for dagen som den kan se ud med 2 skemåltider, flaske om dagen og amning aften og nat:
Tidlig morgen 05/06: Amning og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13 - tidspunktet afhænger af hvor sen en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover sin 3 lur som er en kortere lur
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos af forskellige milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, squash, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og begynder måske at kunne sove uden mælk midt nat, nogle børn er dog 6 måneder inden de kan undvære amningen om natten :)
Håber du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor