Annonce

Annonce

Svar: Øjenbetændelse eller tilstoppet tårekanal


21. august 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Lene

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal og det ses ved at barnet har 'søvnklatter' i øjenkrogen hele tiden eller at øjnene konstant virker fugtige/løber i vand.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder. Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og tårekanalen er 'afløbet'.

Når "afløbet" på er tilstoppet eller fungerer dårligt, så er det problemerne opstår. De fleste børn har kun problemer med tilstoppede tårekanaler i nogle måneder, enkelte dog til de er 12 måneder gamle ... :(

Øjenbetændelse er betændelse eller irritation af den slimhinde, der sidder på indersiden af øjenlågene og i det hvide på øjet. Et barn med øjenbetændelse vil have ekstra tåreflåd og ofte meget gule klatter i øjet, de hvide i øjet vil ofte også være rødt og irriteret at se på og det svier (men det er jo svært at vurdere).

Øjenbetændelse er hyppigt hos børn og det er svært at vurdere, hvorvidt der er tale om en bakteriel infektion eller en tilstoppet tårekanal. Når børn som er helt spæde eller få måneder gamle, får øjenbetændelse, så bør man derfor altid pode, for at finde ud af, hvad øjenbetændelsen skyldes. Der kan nemlig være mange årsager til øjenbetændelse og hvordan man behandler afhænger helt af årsagen.

Barnet kan få øjenbetændelse på grund af en virus, det kan være en almindelig forkølelsevirus og det ses ofte på de større børn, der går i vuggestue eller på det spæde barn, hvis større søskende er forkølet og dermed smitter.

Men øjenbetændelse hos det spæde barn kan også opstå, hvis barnet er blevet smittet under fødslen og her er der f.eks. risiko for at barnet er smittet med klamydia eller med gonokokker. Det kræver en speciel podning at klarlægge dette, så du skal være sikker på at det ikke er problemet her.

Barnet kan også blive smittet med bakterierne stafylokokker og ...


Annonce

... streptokokker og generelt gælder det at øjenbetændelse smitter ved og også opstår ved at man har tæt kontakt og at man får virus eller bakterier på hænderne og derefter rører ved øjnene.

Derfor er det meget vigtigt at man sørger for at vaske sine hænder godt både før og efter man renser barnets øje og du skal være opmærksom på at hvis din datter piller sig i øjet, så kan hun altså også smitte sig selv. Selvom hun måske kun har problemer med det ene øje, så får hun hurtigt problemer med modsatte øje også.

Øjnene bør vaskes med almindeligt lunkent vand fra hanen på et stykke vat. Hvis man skal tørre meget ofte, vaskes øjet med let saltvand. Saltvandsopløsningen skal være 0,9%. Det svarer til tårevæsken i øjet og kan købes på apoteket.

Når du vasker øjet, så skal du vaske indefra og ud - altså indefra øjenkrogen og udad. Du skal kun rense en gang med et stykke vat, så tager du et nyt stykker, fugter det, renser, smider ud og tager et nyt. Det er vigtigt ikke at rense med samme stykke netop fordi det smitter meget let.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er som du skriver en god idé at massere lidt under øjet, for at få betændelsen ud og tårekanalen renset og så skal du forsøge at få medicinen lagt ned i underste øjenlåg. Det gøres lettest ved at være bag ved barnets hoved og trække ned i øjenlåget imens hun kigger op bagud på dig.

Hvis barnet er smittet med en bakterie, så vil man behandle med et antibakterielt øjenmiddel - ofte fucithalmic (fusidin) eller kloramfenikol. Hjælper det ene ikke, så hjælper ofte det andet og det er således fint, at du har fået begge dele ...

Hvis barnet har øjenbetændelse i forbindelse med en forkølelsesvirus, så hjælper behandling ofte ikke. Så må man i stedet sørge for at rense øjet godt, så barnet ikke er generet af sammenklistrede øjne og i takt med at forkølelsen forsvinder, så forsvinder øjenbetændelsen også.

Hvis barnet er smittet med en speciel sygdom, som klamydia eller andet, så skal barnet have speciel medicin mod dette.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre :) Fortsat held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.

Psykisk reaktion på vaccine?

Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce