Annonce

Annonce

Svar: Tage fra brystet for at bøvse?


18. august 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mona

Jeg er slet ikke enig med din læge i at du skal tage din dreng fra efter 5 minutters amning, for at lade ham bøvse.

Du beskriver en dreng, som tydeligt viser behov for mad, du lægger ham til, mælken flyder og han spiser rytmisk, synker tydeligt og er glad ved at få sin mad - du dækker hans behov, hører hans signaler. Det er klart at han bliver dybt frustreret, hvis du tager ham fra efter 5 minutter for at vente på en bøvs - han skal naturligvis have sin mælk, når han viser at det er hans behov! Og det er super synd for ham at lade ham vente i 30 minutter fordi han skal bøvse - det kan jeg slet ikke forstå - klart at han så græder og bliver rigtigt ked af det.

Det er meget bedre at lade ham spise effektivt og længe, som han nu har behov for og når han så er fyldt rigtig godt op med mælk, er rolig og afslappet, så sætter du ham op som zoneterapeuten har vist dig - i øvrigt en rigtig god stilling - og hjælper ham af med luften på den måde.

Sandsynligheden for at der kommer en stor og tydelig bøvs er langt større ved at lade ham spise færdig. og jeg synes det er meget farligt at sige at "efter 5 minutter har han fået 80% af sin mad" - det holder ikke! Måske for nogen, men bestemt ikke for de fleste.

Det er jo også sådan at mælken består af flere forskellige dele og den første del af mælken er meget vandholdig og slukker ...


Annonce

... tørsten, hvor den sidste del af mælken er mere koncentreret og minder om fløde. Hvis barnet dier kortvarigt får det alt for meget af den vandholdige mælk og det giver uro i maven. Hvis barnet får lov til at spise længe ved et bryst af gangen, så får barnet den lidt federe mælk, som netop er vigtig for at give ro i maven. Det er også derfor man anbefaler altid at amme i bund fra et bryst inden man tilbyder modsatte bryst. Så det er altså noget vrøvl at sige, at din dreng vil blive mere rolig og tilfreds og få sit behov for mælk dækket ved kun at blive ammet i 5 minutter!


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derimod kan det have noget at sige, hvad ammestilling du bruger når du ammer ham. Til børn der har tendens til at sluge meget luft, kan det være en fordel at amme i tvillingestillingen, hvor han sidder lidt mere op. Faktisk kan det nogle gange være en god idé at du starter med at lægge ham til i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn og når han så har spist godt der og begynder at slippe og blive lidt urolig, så kan du tage ham fra - give ham 2-5 minutter for at se om han vil bøvse og så lægge ham til samme bryst igen - men i tvillingestilling. På den måde hjælper du ham til at få 'tømt' brystet rigtig godt og få den lidt federe mælk med ud og dermed få mere ro i maven.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre - også selvom jeg ikke er enig med lægen her ... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce