Svar: Anfald af raseri ...

---

Kære mor

Jeres dreng har de sidste dage været rigtig træt, det er hårdt at starte i dagpleje igen efter ferien og skulle vende sig til de rutiner, som dette medfører. Det er svært pludselig at skulle op om morgenen og ikke kunne vågne af sig selv, det er hårdt at forholde sig til dagplejer, de andre børn osv. og han bruger enorme ressourcer på dette.

Samtidig er han også i en alder, hvor der sker rigtig meget med ham, han udvikler sig meget i øjeblikket og det både fysisk og mentalt. Derfor er det helt naturligt at han er supertræt sidst på dagen og når man er træt, så er det ekstra svært at overskue at skulle spise og når man ikke spiser, så falder blodsukkeret og man bliver naturligt mere pylret og mere træt igen ..

Alderen 1-3 år kalder man selvstændighedsalderen og det er en udfordrende tid både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen og det er vigtigt at man, som du skriver, overvejer sit nej og holder fast i det nej man har givet. Det er jo også en grænsesøgende alder, før hen kaldte man det trodsalder, så det er vigtigt med regler, men det er også vigtigt at lytte og prøve at sætte sig i barnets sted.

Det er vigtigt at man en gang imellem kan indgå kompromis og det lyder også som om at du forsøger. Det er således fint, at du tilbyder ærter indtil aftensmaden er klar til servering, at du går en tur med ham for at få ham lidt væk fra situationen og tiden til at gå indtil I skal spise, ligesom det er rigtig fint at du siger nej til kage, men tilbyder frugt som alternativ. Alt sammen helt rigtig og godt.

Konflikter kan ikke undgås og det skal de heller ikke. De er en del af livet og det er med til at udvikle både dig og din dreng. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde.

Overordnet kan man sige at det vigtigste i en konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Det er altså meget vigtigt at du lytter til din dreng og prøver at finde ud af hvad det er han vil eller ikke vil. Og så skal du sætte ord på, præcis som du også prøver - "nååå, bliver du bare så ked af det, sååå...", så han føler sig forstået. Ikke at han får sin vilje, men han oplever at du forstår det og at du godt kan rumme det, selvom det hele er svært for ham lige nu, så bevarer du roen.

Du skal naturligvis også overveje hvorfor du siger nej. Er der egentlig noget i vejen for at han får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt ...

---

---

... og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi han ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for ham. Hvis din dreng en gang imellem oplever at få ja, så vil han også lettere kunne acceptere et nej andre gange. Og med den alder han har, så bliver en dag meget hurtigt fyldt med nej, nej, nej, - gentagende forbud, Av, det må du ikke osv.

Han møder rigtig meget modstand nu, han bliver skubbet af de andre børn, de tager legetøjet fra ham, måske bider de eller slår de. I og dagplejer siger nej, han bliver holdt fast, fordi han ikke må løbe ud på vejen osv. og det kan derfor godt nogle gange føles som om at hele verden er imod en .. derfor er det meget vigtigt at han en gang imellem også oplever at få ja :)

Og så er der jo også situationer, hvor vi som voksne bare ved bedst og hvor det er nødt til at være som vi siger. Det kan være at barnet f.eks. skal spændes fast i sin autostol og det foregår så med hyl og skrig. Det er dybt frustrerende at høre på, men man er nødt til at holde fast i at sådan er det. Man kan naturligvis her forsøge at aflede lidt ved at give ham noget at lege med så han ikke keder sig, når han skal sidde der eller noget andet, men ellers er det et spørgsmål om at rumme hans frustration.

---

---

---

At kunne rumme hans følelser betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Han må gerne blive ked af det, gal, frustreret, sur, hidsig osv. ligesåvel som han må blive glad, have det sjov, være i drillehumør, være charmerende osv. Han har brug for at du kan rumme hans følelser og at du tager det stille og roligt og viser ham at det er okay, at han har det som han har det. Jo mere ro du selv viser i situationen, jo mere du sætter ord på den frustration og de følelser han har, jo mere slapper han af. Og det er vigtigt at han lærer at tackle sin frustration - det er jo en del af livets læring. Vi skal jo alle lære på et tidspunkt at det ikke nytter noget at skrige for at få sin vilje.

Så alt i alt er du rigtig godt på vej, det er udfordrende at have et barn i denne alder, og udfordringerne bliver desværre ikke mindre. Men du gør dig allerede rigtig mange gode overvejelser, så hold fast i det! Hold dig i nærheden og når du kan komme til ham, så tag ham op, lul ham til ro, sid med ham. Masser af fysisk kontakt, det er guld værd og når han har fået samling på sig selv, mærker at du er der for ham i denne verden af kaos, at du stadig er der - så falder han til ro, smiler og har det atter dejligt :)

Fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---