Svar: Mad og søvn til stor dreng
Kære AH
Selvom din dreng rent fysisk er en stor dreng, så tager det med skemaden rigtig lang tid og når man starter i 4 måneders alderen så vil overgangen til mere rigtig mad, naturligt vare længere tid end hvis man først starter, når barnet er 6 måneder. Han skal altså have lidt mere tid til at finde ud af teknikken og det er også begrænset, hvor hurtigt du kan gå frem med forskellige grødtyper og grøntsagsmos, - hans tarmsystem skal også ligesom have lov til at modnes og følge med ...
Hvis det er for meget for dig at amme ham aften og nat, og du har indtryk af at modermælken ikke mætter nok, så kan du overveje om du skulle supplere ham med en flaske modermælkserstatning eller vælling. Ud fra hans vægt, så er der jo ikke noget der tyder på at han ikke får, hvad han har behov for hos dig - men du kan jo godt have brug for roen eller for en pause og fordelen ved flaske er, at far for det første kan komme på banen, men modermælkserstatning vil også ofte mætte mere end modermælk. Ved at tilbyde en flaske sen aften, vil han således måske kunne sove et lidt længere stræk om natten - nogle familier oplever i hvert fald at det har god effekt.
Men ellers handler det ofte om at der skal gives mere mad og mælk i løbet af dagen og netop i 4 måneders alderen kan man hurtigt komme ind i en rytme, hvor barnet slatspiser lidt. Han er meget opmærksom på verden nu og lader sig meget let forstyrrer, når han ammes om dagen. Det betyder at han måske ikke får helt det han egentlig har behov for, fordi meget andet er mere spændende og derfor søger han naturligt ekstra mælk om natten :)
Så prøv at være opmærksom på, hvordan du kan få ham fyldt ekstra op om dagen, læg evt. en skiftning ind mellem amningerne, så du starter med at amme fra det ene bryst, skifter ham og lægger til modsatte side inden du så putter ham igen. Ved at amme fra begge sider mellem hans lure, får du øget din mælkemængde lidt og du får givet ham lidt ekstra.
Det er fint at han spiser 5 skefulde grød, han behøver ikke spise mere og det er super at han selv drejer ...
... hovedet og siger fra. Du kan give ham grød af ris, majs, hirse og boghvede og det kan være en fordel af variere det lidt, så det bliver mere interessant. Du må også gerne komme en lille smule frugtmos på som topping, ganske lidt, da han spiser meget lidt, men netop for at variere smagen lidt mere - han bør få kogt frugtmos f.eks. æblemos, pæremos, sveskemos eller lignende.
Du må også gerne give ham en lille smule grøntsagsmos. Det laves bedst af de milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og det vil være fint at lave mosen af grøntsager som I andre spiser om aftenen. Du må naturligvis også gerne købe mos til ham, det gælder også frugtmos på glas, det er helt okay, at han får dette. Netop fordi han stadig spiser meget lidt, så er det praktisk at købe mos, det er begrænset, hvor små mængder du selv kan lave og så går der meget til spilde :)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30 som nu
Eftermiddag 16-17: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernappe 3. lur
Aften 18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes ca 19.30-20. Tidspunktet varierer lidt efter hvor lang og hvor sen en 3. lur han har taget
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske, mere eller mindre i søvne
Midt nat 03: Evt. amning, de fleste børn er 6 måneder inden de kan springe denne amning over.
De fleste børn vil i 4 måneders alderen have behov for at sove 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/tidlig aften og du må gerne forsøge at finde en rytme, som passer nogenlunde med dette. Det vil også hjælpe på hans søvn om natten, hvis hans rytme om dagen ikke varierer alt for meget og han i løbet af dagen spiser skemad og bliver ammet til nogenlunde faste tider.
Jeg håber at ovenstående plan for dagen giver dig lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen, så I får lidt mere nattero hos jer :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre