Svar: Separationsangst - 8 mdr.

---

Kære Annes mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter og den udvikling hun lige nu går igennem. Der er ingen tvivl om at hun lige nu er i det man kalder for separationsfasen og det I oplever lyder helt normalt :)

Allerede ved fødslen knytter børn og forældre sig til hinanden og tilknytningen bliver større og stærkere jo ældre barnet bliver, jo mere man lærer hinanden at kende, jo mere man som forældre er omkring sit lille barn, plejer og passer hende hver dag.

De første tegn på at ens barn er ved at knytte sig, ser man, når barnet begynder at følge en med øjnene, når man bevæger sig rundt. Barnet smiler også mere og mere bevidst til sine forældre og det er tydeligvis forældrene som hurtigt er bedst til at trøste og hjælpe barnet med at finde ro. Et vigtigt tegn til at barnet er godt tilknyttet er, at det kan bruge forældrene som en base - siddende på mors skød, vil hun ture mere, charmerer sig foran fremmede og er tydeligt langt mere modig.

Børn har ofte to primære personer - både far og mor - barnet har god tilknytning til begge. Men hvis mor har været den der har holdt mest barsel og naturligt været mest omkring barnet, trøstet (givet bryst), når hun var ked af det osv. så vil mor ofte også være den barnet søger mest, når verden bliver lidt for farlig.

Når I er et fremmed sted, så er det derfor helt naturligt at jeres datter søger dig mest og helst vil møde verden fra dig skød. Der er dog ingen tvivl om at, hvis du ikke var der så ville hun bruge sin far som den trygge base.

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det er her man som forældre ofte oplever separationsfasen rigtigt. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et ...

---

---

... barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og hun viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når hun ser dig igen.

Separationsfasen er altså en fase hvor barnet begynder at bevæge sig lidt mere selvstændigt ud i verden og det kan hun kun gøre, hvis hun føler sig tæt knyttet og tryg. Man kan sige at for at kunne separere sig, er man nødt til at være tilknyttet ...

Det er en alder som kræver stor forståelse og omsorg. Barnet virker på en gang pylret og frustreret - har rigtig meget behov for fysisk kontakt og nærhed og kan også nogle gange virke afvisende. Barnet søger tilflugt hos forældrene og vægrer sig ofte mod at være ude eller være sammen med eller hos fremmede og barnet har ofte i denne alder også en stor motorisk uro - sover dårligt om natten osv. Alt sammen samtidig med at barnet er utroligt charmerende, smiler, pludrer i stavelser, forsøger at gøre sig selv forståelig, lyser op som en sol, når noget svært endelig lykkes, viser egen vilje, når det skal spise, sove osv.

---

---

---

At jeres datter lige nu har ekstra behov for nærhed og tryghed, når hun skal sove. At det er svært for hende at sige godnat til dagen og alle oplevelserne er helt normalt og det er derfor en god idé at prioritere netop at give hende ekstra fysisk kontakt inden sengetid.

At hun i øjeblikket er lidt afhængig af at blive puttet af mor er således ikke noget negativt, men tegn på at hun lige nu går igennem en rigtig stor udvikling, hvor hun har behov for dig lidt mere. Derfor er det vigtigt at du lytter til dette og giver hende den omsorg og nærhed hun har behov for.

Far skal stadig gøre alt det andet, han kan sagtens bade hende, gå ture med hende, give hende mad, lege med hende osv. Hun har ligeså meget brug for ham og det er super vigtigt at de to har masser af fysisk kontakt dagen igennem. Hun har en alder nu, hvor det er vigtigt at hun bliver tumlet rigtig meget med og her plejer fædre at være rigtig godt. Hun skal danses med, svinges, trille, drejes, vugges osv. jo mere jo bedre :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat, håber I hermed har fået lidt ro med på vejen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---