Svar: Pasning og amning - 8 mdr.
Kære Thilde
Tillykke med det forestående bryllup - det er en fantastisk dag, hvor er det dejligt for jer :)
Det lyder rigtig fornuftigt at lade jeres dreng blive passet af en babysitter. Han kan sagtens passes med den alder han har og hun vil kunne give ham mos, grød, mad i hånden og han vil kunne drikke mælk og væske af en kop.
Jeg tvivler på at I får noget ud af at øve særlig meget med flasken inden. Han er ikke vant til flaske og så længe mor er der og der er mulighed for amning, så vil han naturligt foretrække den ægte vare. Derfor er det ikke sikkert, at I får ham til at tage flasken inden, hvorimod han måske godt vil tage den af babysitteren, da han ikke forbinder hende med amning, hele situationen er en anden og mor ikke er til stede.
Det kan være lettest at få ham til at tage flasken, hvis der er modermælk i den, fordi smagen så er noget han kender og kan forholde sig til. Modermælkserstatning smager ikke særlig godt og han kan godt vægre sig mod flasken på grund af smagen. Du kan derfor overveje om du skal malke ud inden, så babysitteren har noget af din mælk at give ham. Du kan opbevarer udmalket modermælk i fryseren, så du har mulighed for at starte udmalkning i god tid :)
Alternativet er at han får vand eller mme, og det kan han drikke både af flaske eller af kop i det døgn I ikke er hjemme. Hvis du sørger for at amme ham rigtig godt af inden I skilles og ammer ham igen, når I ses, så går det nok endda :) Er han tørstig, må han jo tage det hun tilbyder ham - også selvom det ikke er det bedste han ved :)
Med hensyn til putning og at pasningen skal fungerer gnidningsfrit så vil det være en rigtig god idé, hvis babysitteren kunne besøge jer nogle dage i forvejen, så de kender hinanden lidt og så hun kender jeres rutiner. Jo mere hun kan gøre tingene, som han er vant til, jo mere tryg vil han føle sig og jo bedre vil det gå :)
Med hensyn til udmalkning, så vil du sandsynligvis skulle malke lidt ud under festen. Da du stadig ammer en del, så tvivler jeg på at du kan gå festen igennem med mælkefyldte bryster uden at få ondt eller uden at ...
... der kommer store skjolder på kjolen ... bare tanken om lillemanden og savnet kan få din mælk til at løbe og hvis brysterne så er overfyldte, så kan det godt give dig lidt problemer .. så måske lidt håndudmalkning eller en lille håndpumpe med, som du kan bruge på toilettet kan være en god idé.
I forhold til hans mælkebehov, så er hans døgnbehov stort og han drikker mindst 1 liter væske/mælk i døgnet. Du skal nok gå ud fra at han indtager gennemsnitligt ca 200ml hos dig, hver gang du ammer, så hvis det er 4 amninger du kommer til at springe over, så skal du altså regne med at han har brug for ca 800ml som erstatning. Modermælkserstatning køber I lettest på brik, sørg for at have et par ekstra stykker liggende, for en sikkerheds skyld.
Den nyeste forskning viser at når man som mor drikker alkohol, så vil der være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Det er dog samtidig sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også. Der sker en tilbagediffusion fra brystet til blodbanen. Der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente. Det betyder dog også, at man ikke kan fremskynde udskillelsen af alkohol i mælken ved at malke mælken ud og kassere den. Så længe der er alkohol i mors blod, så er der der også i mælken.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kender ikke den nedre grænse for, hvad barnet kan tåle og hvorvidt man kan drikke vin eller alkohol, når man ammer, afhænger således af, hvor meget du drikker og hvor længe du har alkoholen i blodbanen efterfølgende. Det kan jo være svært at vide præcist, hvor hurtigt du forbrænder et enkelt glas eller to ...
Du kan mindske dit barns udsættelse for alkohol eller helt undgå at din dreng får mælk med alkohol, hvis du undlader at amme i 2-3 timer for hver genstand du har indtaget. Det betyder altså at hvis du har drukket 3 genstande, så bør du undlade at amme i 6-9 timer. Du kan godt i dette tidsrum have behov for at malke ud, men den udmalkede mælk bør altså så kasseres.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej.
Rigtig god fest, ha' et rigtig dejligt bryllup! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.