Annonce

Annonce

Svar: Skubbes væk, når vi vil trøste


12. august 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Pia

Mange forældre står som jer rådvilde, når deres 3 årige frustreres den ene gang efter den anden, tydeligt har brug for at blive holdt om og blive beroliget og man som forældre, så ikke kan få lov ... Det er mindst lige så frustrerende for forældrene, som det er for barnet.

Nogle gange hjælper det at sætte sig i nærheden, være tæt på barnet, være til rådighed men lige lade barnet blive lidt rolig først. I behøver altså ikke tvinge jeres datter til kontakt, med kan godt sidde i nærheden og invitere hende til at komme hen til jer, vise hende, at I er der og er parate til at tage imod, når hun er parat. F.eks. "kom skat, kommer du ikke herhen, kom skatterpige, kom og sid lidt hos mor ...". Og så vil hun sandsynligvis efter lidt tid, være faldet så meget til ro, at hun kryber op på skødet og er parat til at blive holdt om.

Det kan også være en løsning nogle gange at gå, det afhænger helt af situationen og hun skal stadig vide at man ikke går fra hende, man forlader hende ikke, man vil stadig gerne hjælpe hende og være der for hende. Hvis hun f.eks. sparker efter jer, slår ud osv. hvilket I naturligvis ikke skal finde jer i, så vil det være fint at gøre hende opmærksom på at I gerne vil sidde med hende, trøste osv. men at I ikke kan det lige nu og at der lige må en pause til. F.eks. "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, jeg kan godt mærke at du er sur lige nu, så mor går lige ud i køkkenet lidt" og så kan du stadig godt kalde på hende derudefra "Kommer du ikke herud og hjælper mig ..." ligesom du også kan gå ind til hende igen efter et par minutter, sætte dig ved siden af hende og være tilrådighed. Hendes krop kan godt være i så stort et kaos, så stor en frustration, at hun har behov for lige at være lidt alene og først efter et par minutter er klar til at være sammen med dig igen.

Konflikter er en del af dagligdagen med børn i denne alder, det er dog meget vigtigt at komme igennem en konflikt på en god måde. Når I oplever konflikter, så prøv at sætte ord på, at I kan se hun er gal og vred, så hun føler sig set og forstået "Jeg kan godt se og høre du er vred lige nu og det er ok". Bevar roen både i kroppen og stemmen, hun spejler sig i jer og jeres ro vil smitte af på hende. Giv hende også følelsen af at det er okay at være vred, der er ikke noget forkert ved hende, fordi hun reagerer så voldsomt som hun gør. Se det som at hun ar brug for jeres hjælp til at tackle sine følelser.

Det kunne godt lyde som om at I skal prøve at tænke lidt mere på at forstå, hvad der sker i situationen og hjælpe med at sætte ord på dette og forsøge at rumme det - mere end holde fokus på at det skal holde op ... Det lyder lidt som om at jeres datter helst skal stoppe med sine 'frustrationsanfald' meget hurtigt og det kan hun ikke altid, hun har brug for tid til at komme lidt ned på jorden igen og det er okay at give hende den tid.

Jeg tænker også at det er meget vigtigt at I også ser på jeres datters styrke og kompetencer og at I husker at rose og anerkende det hun kan og det hun ...


Annonce

... gør. En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, konflikter, frustrationer osv. som ofte virker meget negativt. Det er her rigtig vigtigt at I også husker at anerkende alt det gode hun kan og gør.

Opdragelse handler om at vi skal være sammen med vores børn og vise dem at vi elsker dem, fordi de er lige præcis den person de er og vi er der for dem uanset, hvordan de så opfører sig. Men det handler naturligvis også om at vi skal lære dem visse regler og altså lære dem hvad de må / kan og ikke må.

Det er svært at holde styr på sine følelser, når man er 3 år gammel og nogle gange opstår der problemer, fordi vi som forældre forventer lidt for meget. Børn i denne alder, begynder ofte at have et ret godt sprog og netop i takt med at sproget bliver bedre, barnet taler i længere sætninger, har et stort ordforråd osv. så forventer vi ofte også at barnet kommunikerer uden at såre andres følelser og at de er i stand til at løse konflikter uden at bide, skubbe, sparke eller slå. Men sådan er det desværre ikke, for jeres datter er stadig meget lille og meget umoden i sin hjernemæssige udvikling.

Det kan være en rigtig god idé at I fortæller jeres datter, når hun gør noget godt. "Hvor var det dejligt at du var så hurtig til at få redt hår", "Hvor er det dejligt at du hjalp med at dække bord, så vi kunne komme til at spise", "Hvor er det dejligt at sidde her og spise sammen med dig og hvor er du dygtig til at spise din mad .." osv. Det er meget vigtigt at hun hører og forstår, hvad det er I synes er dejligt ved hende - børn vil jo som udgangspunkt gerne gøre det, der gør deres forældre glade og nogle gange kan det at hun får tøjet på hurtigt udløse tid til noget andet "Hvor var det dejligt, du var så hurtig til at få tøj på, så har vi tid til at læse en historie ...".


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan også være en god idé at prøve at se på, hvornår situationer går godt, se på situationer hvor hun ikke bliver vred og gal. Hvad er det I måske gør anderledes i disse situationer? Prøv også at se på, hvornår hun virker rigtig glad og viltilpas, hvad er det for situationer, hvor hun føler sig mest forstået og hvor tingene går godt - at gennemtænke de positive og gode stunder kan være en rigtig god idé i forhold til hvordan man kan ændre tingene, når det går mindre godt.

Og så er der, som I skriver, også situationer, hvor man som forældre nogle gange er nødt til at tage over, putte jakken på barnet og bære barnet ud i bilen under skrig og skrål - simpelthen fordi tiden er knap og der er bare ikke plads til og tid til at være pædagogisk og have overskud til at rumme. Og her må man naturligvis få tingene gjort og komme videre.

Det er dog meget vigtigt at man husker på at få forklaret barnet, hvad der sker og tale med barnet om, hvorfor det sker og igen sætte ord på "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også dumt at vi skal skynde os så meget ...". Og så er det rigtig vigtigt ikke at bære nag, for det gør jeres datter ikke.

Jeg håber I kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce