Annonce

Annonce

Svar: Næsten aldrig afføring


10. august 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Mor

Du beskriver en pige, som har op til 10 dage imellem sine afføringer og som tydeligt har ondt, når hun skal af med det. Det kan godt være at hun ikke vrider sig af smerte, det kan godt være at hun ikke har feber og det kan også godt være at afføringen ikke kommer ud som små hårde knolde; MEN hun er besværet af det og hun har ondt, det er ubehageligt, når hun skal af med det og derfor synes jeg hun skal behandles.

Du kan købe laktulose på apoteket. Du kan give hende 10ml og se hvordan maven reagerer på det. Giv det som fast dosis, gerne fordelt med 5 ml 2 x daglig og se så hvordan hendes afføringsmønster ændrer sig. Hun skal sandsynligvis have det i en periode og det er helt fint at du hjælper hende med på den måde at holde maven igang. Samtidig skal hun så stadig have væske nok og du skal give hende så varieret mad som muligt.

Bibehold grød som morgenmad og evt. også som godnatmåltid inden hun skal sove. Giv hende kogte grøntsager sammen med rugbrøddet og giv hende gerne smørbart fiskepålæg og lignende til frokost. Giv hende den varme mad som I andre får og retter med hakket kød, sovs og forskellige krydderier er godt til at sætte lidt gang i maven og hun må få det hele. Det kan være spaghetti med kødsovs, boller i karry, lasagne, farsbrød, frikadeller, laks med pesto, kartoffelmos og millionbøf, rødspættefileter med remoulade eller hvad I nu kan finde på.

I takt med at du får gang i hendes mave, så vil hendes appetit sandsynligvis også ...


Annonce

... ændre sig lidt - man har jo lov at håbe :) - og hun vil begynde at spise lidt mere varieret. Det er dog meget normalt at børn efter 1 års alderen spiser betydeligt mere selektivt og det I beskriver lyder fint. Nogle dage er noget mad bare mere interessant end andet og andre dage er det så modsat.

Det lyder som udgangspunkt ikke som noget allergisk, altså ikke som om hun ikke tåler visse fødevarer. Derimod lyder det som om at hun har manglet væske og deraf har fået hård mave og nu skal maven så lige igang igen, hvor jeg tænker at I er nødt til at hjælpe den lidt på vej :)

Giv hende endelig også frugt og her både frisk frugt og bær. Giv hende også gerne frugtgrød, gammeldags frugtgrød med mælk på - det kan også sætte lidt gang i det hele.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I stedet for tykmælk kan du en gang imellem give hende lidt koldskål (med tykmælk i). Hun bør generelt ikke få for meget kærnemælk, da det er for fedtfattigt men koldskål med tykmælk har et højere fedtindhold og hvis hun ikke får det hver dag, men bare en gang imellem så går det nok - netop koldskål kan være med til at sætte gang i maven ...

I takt med at laktulosen og kosten begynder at virke, så skruer du ned for mængden af laktulose. Du skal altså ikke fjerne det fra den ene dag til den anden, men prøve at gå lidt ned i dosis og se hvordan hendes mave reagerer på det. Går det fint, så trapper du yderligere ned, har hun behov for mere, så må du skrue lidt op igen ...

Fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce