Svar: Amning og MME til en stor pige
Kære Esthers mor
Det lyder som om at det fungerer rigtig godt for jer og for hele familien med en flaske sen aften. Det giver for det første dig en sammenhængnede nattesøvn, du får mere overskud til at tage dig af begge piger og det er praktisk at Esther vil tage en flaske, hvis hun skal passes, far skal kunne tage over osv. så du også får frigivet mere tid til storesøster...
MEN det er aldrig uden risici at give flaske, man kan godt risikere at barnet foretrækker flasken og tilsidst afviser brystet. Jeg kan derfor ikke garantere dig at det ikke vil ske, men med den alder Esther har nu, så er sandsynligheden mindre, end hvis du startede med flaske da hun var spæd. Jo længere tid hun er amme, jo større sandsynlighed for at amningen bibeholdes og igen - jo længere tid hun er amme, jo sværere kan det også være at få introduceret flasken ... Lidt ligesom din mor er inde på med sutten, helt det samme er det dog ikke :)
Hvis Esther tager rigtig godt på og spiser hyppigt i løbet af dagen og således er i stand til at få sit døgnbehov fint dækket, så er der ingen problemer i at hun sover 7 timer hver nat og således springer et måltider over der. Men hvis hun tager sparsomt på, har svært ved at nå at spise nok dagen igennem og ikke trives, ja så er det uhensigtsmæssigt at hun springer en amning over om natten.
Lige nu lyder det som om at hun har det fint med sin søvn, hun lyder til at stortrives på alle måder og jeg synes du skal lade hende sove. Du skal så være opmærksom på at det kan ændre sig med tiden, men lige nu er det okay og du skal nyde at du får din nattesøvn.
Hvis du ikke ammer mellem kl. ca 20 og 07 om morgenen, men går ind og erstatter amningen med en flaske, så vil din mælkemængde naturligt nedsættes. Netop amningerne sen aften, nat og tidlig morgen er vigtige for mælkeproduktionen, da man på disse tidspunkter producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Du skal derfor være opmærksom på at erstatte amning på disse tidspunkter med modmælk kan gøre at din mælkeproduktion daler.
Nogle vil sagtens kunne dække barnets behov om dagen alligevel og det fungere super, men for andre bliver det svært, fordi når mælkemængden daler, så afviser barnet brystet og så falder ...
... mælkemængden yderligere, flaskerne sættes op og det ender med at amningen stopper.
Hvordan det går hos jer, kan jeg ikke spå om, men nu ved du hvad du skal være forberedt på - træffer du valget om flaske, så er det fint, det kan sagtens være et fornuftigt valg. Hos jer er det jo ikke bare et spørgsmål om at Esther skal have mælk, men også et spørgsmål om at hele familien skal fungere samlet, men du skal naturligvis være forberedt på at jo mere flaske du giver og jo mindre du ammer, jo mere vil amningen stoppe.
Med hensyn til at sidde i barnestol, altså høj stol, så vil de fleste børn være parate til dette omkring 6 måneders alderen. Nogle lidt før, andre lidt senere. Dog aldrig i 3 måneders alderen! Hvis du sætter Esther op, så vil du kunne se at hendes ryg runder, hun har endnu ikke styrke i ryggen, til at sidde med rank, lige ryg. Hun skal have rank ryg før hun begynder at sidde i en stol :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vælling er slet ikke noget hun behøver at få, vælling er i princippet det samme som en tynd grød og når det bliver aktuelt kan hun få rigtig grød efterfulgt af mælk i stedet.
Med hensyn til at sutte på tommelfinger, så er det en rigtig god idé at arbejde på at få hende til at sutte på en sut. Prøv om du kan finde en sut, som i facon minder om flaskesutten hun nu accepterer og du kan evt. give hende lidt mme eller måske lidt kogt vand ind sammen med sutten, så hun starter med at sutte på den for at synke og smage og derved lærer at beholde den i munden. Husk man må aldrig dyppe sutten i sukker, som man gjorde førhen i tiden! Det er ligesom du har lært hende med sprøjten og smagen af mme, kun for at få hende vendet til det og med vand, mm eller mme.
Man anbefaler ikke at give sut lige efter fødslen fordi det kan påvirke amningen og gøre at barnet ikke får mælk nok. Sut anbefales først, når amningen fungerer og normalt ikke de første 3 uger. Derefter kan det dog være udmærket at forsøge med en sut, hvis man har et ønske om at barnet skal bruge sut ... Prøv at erstatte fingeren med en sut, når du kan se at hun har et suttebehov hun søger at få dækket og se om du kan få hendes opmærksomhed drejet væk fra fingeren :)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.