Svar: Ikke vild med grød
Kære Lasse's mor
Det vil være rigtig fint at komme igang med skemaden nu og det behøver ikke være særlig meget du får Lasse til at spise hver gang, det er fint hvis han bare spiser 4-5 skefulde. Lige nu skal du mere fokusere på at han skal have lidt og tit, at I skal have en fast rytme ind omkring det at spise og at han skal have varierede tilbud :)
Hvis vi skal regne med at han er født 4 uger før tid, så er han jo i princippet kun 5 måneder nu og det giver dig naturligt lidt mere tid at løbe på. I forhold til skemad, så kan det være fornuftigt at gå ud fra en mellemliggende alder, så du her skal regne med at han er 5½ måned og om ca 14 dage kan du så regne med ham som et 6 måneders barn, hvilket vil give jer mange flere muligheder for mad og variation.
Lige nu kan du give ham grød af ris, majs, hirse og boghvede og om 14 dage kan du begynde med havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du må meget gerne give ham frugtmos på grøden som topping. Du kan lave det selv, men du kan også fint købe mos fra glas og netop fordi han spiser meget lidt, så kan det være en fordel at købe det færdiglavede børnemad.
Lige nu kan du også give ham grøntsagsmos og især de lidt mildere grøntsagstyper som gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli og squash er rigtig gode at starte med. Stille og roligt udvider du dog grøntsagerne og kan give: Pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum, men netop rodfrugter er ofte et stort hit hos børn, fordi de har den lidt sødere smag :)
Når hans indtag af grøntsagsmos kører, så vil det være rigtig fint at du begynder at tilsætte lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen. I begyndelsen ikke særlig meget, kun lige til at give en lille smule struktur, men for at få ham lidt igang. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen. Det kød og fisk du bruger bør altså være kogt og skal gives meget findelt, - hakket kød er ofte bedst at starte med og du kan lave små kødboller eller bruge indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det.
Fisk skal også koges eller laves i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og dette kan du sagtens give ham, igen tag udgangspunkt i de fiskeretter som I selv spiser. Tun på dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer ham og så skal han sidde med ved bordet, når I spiser.
Det vi også være rigtig fint, hvis du i 6 måneders alderen begynder at give ham lidt i hånden, som han selv kan sidde med. Han ...
... skal naturligvis være under opsyn og du skal sikre dig at han ikke får bidt stykker af, som han kan få galt i halsen, men lidt blød frugt som appelsinbåd, fersken, blomme eller lignende (ikke for små stykker), vil han godt kunne sidde og sutte saften ud af og have glæde af. Han vil også kunne få lidt brødskorper at gumle på, agurk eller hvad du nu synes.
Du skal hjælpe ham med at holde fokus, når han spiser. Hvis han er en dreng, der er meget optaget af hvad der sker omkring sig, let lader sig forstyrrer, så misster han også hurtigt interessen og derfor skal du hjælpe ham med at holde fokus omkring maden.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, storesøster der kommer eller andet, så bekræft ham i at det ser eller hører du også "hov der var storesøster jo, hej med dig", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "er du klar skat, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...
Og så er det som sagt vigtigt med en fast plan for dagen. Netop det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det vil derfor på sigt hjælpe jeres dreng til at finde ud af hvad der skal ske. Det er således nødvendigt for at han forbinder det at sidde i den høje stol med at spise.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Amning og sover lidt videre i mors seng
Formiddag 9: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop. Får lidt agurk at sidde med i hånden at gumle lidt på.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, ammes og sover herefter måske en lille powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes igen lidt agurk at sidde med i hånden, sidder sammen med jer i sin høje stol ved bordet. På den måde spiser I sammen og han oplever hvad det vil sige.
Kan evt. tilbydes lidt frugtmos til dessert, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 i sin egen seng. Tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en lur han har taget
Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage i egen seng og begynder herefter stille og roligt at skulle undvære amning midt nat.
Jeg håber at ovenstående giver jer en idé om hvordan I skal komme videre.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.