Svar: 1-2 timers nattesøvn af gangen
Hej med jer
Det er altid frustrerende, når tvillinger kører hver deres rytme, da man jo så slet ingen fritid får ... derfor er det hensigtsmæssigt at forsøge at få skabt en nogenlunde ens rytme for dagen, hvilket I naturligvis også forsøger - men igen bliver det svært, hvis man så samtidig har to børn med vidt forskelligt søvnbehov.
Der er jo forskel på hvor meget vi sover og der er også forskel på vores rytme. Nogen er A mennesker, andre er B mennesker - hos børn kalder vi det lærker og ugler og det kan være meget svært, hvis man har tvillinger og en af hver - især, når de ikke er ældre end jeres børn, det bliver heldigvis lettere, jo ældre de bliver ...
Som regel kan man dog godt ændre lidt på døgnrytmen +/- en times tid uden at det gør noget og det kan I naturligvis også forsøge på.
Da jeres datter kommer tidligt i seng om aftenen, så vågner hun naturligt også tidligere om morgenen, frisk og udhvilet. Da jeres dreng sover lidt senere, har en lidt senere døgnrytme, ja så sover han naturligt også lidt længere om morgenen.
Det er dog sådan, at hvis man vil ændre på en tidlig døgnrytme, som jeres datter har, så nytter det ikke noget kun at putte hende senere om aftenen. Hun vil højst sandsynligt stadig vågne til samme tid om morgenen, men vil bare være endnu mere træt og pylret om dagen og vil ikke indhente det forsømte om morgenen, men om dagen i stedet ... Derfor er løsningen normalt at ændre på rytmen hele dagen igennem og gøre det med ca 15 minutters interval. Det vil sige, at I om aftenen putter hende kl. 18.45 i stedet for 18.30, næste dag kl. 19 i stedet for 18.45 osv. Og det samme gør I så om dagen. Hvis hun normalt sover formiddagslur kl. 8.30, så flytter I luren til 8.45, så til kl. 09, så til 9.15 og til 9.30 - indtil I når det tidspunkt, hvor I synes luren ligger passende.
Samtidig med at man gør dette, så bliver man ofte nødt til at vække hende, så hun ikke sover mere end man har tænkt sig. Det vil sige, at hvis søvnen skal forlænges om natten, så er man nødt til at sikre sig at søvnbehovet ikke indhentes om dagen og derfor er man nødt til at vække barnet for at holde søvnen om dagen på et relevant niveau.
På samme måde kan I naturligvis gøre med jeres dreng - men det lyder som om at det er lillepigens rytme, der så vidt muligt skal tilpasses hans - som det nu kan lade sig gøre :) Det lyder som om at jeres drengs søvnbehov er meget passende for alder og han skal naturligvis ikke vækkes, hvis han tager en god lur på 1-2 timer, det er rigtig dejligt at han en gang imellem får en ordentlig søvn. Det er også vigtigt at han viser, at han faktisk godt kan sove igennem.
At ændre på børns ...
... søvncyklus, er noget af det mere specielle indenfor søvn og søvnudfordringer og man skal vide, hvad man går igang med. Jeg håber I kan bruge lidt af ovenstående forklaring men derudover tænker jeg, at der jo nok også er andre ting der spiller ind hos jer.
For det første fortæller i at begge børn generelt drikker sparsomt i løbet af dagen og jeres datter har tendens til forstoppelse. Det er naturligt ikke befordrende for en god søvn, men godt at hun indtager en del væske i ydertiderne, fordi det netop levner plads til mere rigtig mad om dagen. Det er ofte ikke nogen god idé at proppe barnet ekstra lige inden sengetid om aftenen, det giver ofte mere urolig søvn. Derimod vil det at sikre barnet mad nok dagen igennem give en mere rolig nattesøvn.
Og så til jeres konkrete spørgsmål:
Jeg synes bestemt ikke at I skal stoppe med mælk om natten. Med den alder de har er det helt naturligt at de har brug for mælk netop aften, sen aften og tidlig morgen. Det er normalt flaske midt nat, som de kan undvære - men største delen af deres indtag ligger altså ca kl 20-24-06. På den måde får de også spist mere rigtig mad om dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det nytter som sagt ikke noget kun at putte hende senere, hvis I vil gøre jer forhåbninger om at sove bare en time længere om morgenen så skal hele dagens rytme ændres og det gør I ved at flytte hende ca 15 minutter dag for dag.
Med hensyn til opvågninger om natten, så skal I medtænke om de er afhængige af flasken for at falde i søvn. Hvis de falder i søvn med flasken i munden, så vågner de op og græder indtil de får den igen og det kan de gøre hele natten igennem. Det samme gælder, hvis de falder i søvn et andet sted end I ønsker det skal sove. Hvis de f.eks. falder i søvn i jeres favn og derefter puttes i deres seng. Det er altså vigtigt at I lærer dem at sove, der hvor I ønsker de skal sove og lære dem at sove uden at være afhængig af at have flasken i munden ...
Appetitten kan sagtens variere fra dag til dag, det gør den også for os andre. Men I skal naturligvis hjælpe dem med at holde fokus og I må gerne nøde dem lidt for at få dem til at spise lidt mere. Det er fint at I også varierer og prøver at motivere ved at give lidt mad i hånden, som de kan sidde og sutte på osv. og så forsøge med skemaden igen. Men I skal ikke presse dem, for så risikerer I at de lukker helt af og nægter maden og det er bedre at spise lidt og tit end få og store måltider.
Planen I har sendt mig, ser umiddelbart rigtig fin ud i forhold til dette og lyder meget alderssvarende, så er udfordringen bare at få dem begge passet ind i dette :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.