Annonce

Annonce

Brev:

Stimulering, mad, søvn


3. august 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Stimulering, mad, søvn

Hej Helen

Vi har haft 7 turbulente måneder med en søn som ikke tog nok på i vægt efter 1½ måned og var ca. 3-4 uger bagud i vægten. Fik tilskud til mælken i form af formalt og fedt i grøden som han kom på efter 3½ mdr. efter aftale med diætisten på Hvidovre Hospital.

Nu er han blevet 7 måneder og vi står overfor nye problemer, som vi håber du har en kommentar til. Alexander er ca. 72 cm lang og vejer 7200 gram.

Stimulering

Vores store problem i øjeblikket er, at Alexander har kompenseret for den manglende vægtstigning med andre ting, hvorfor han kravlede efter 5½ mdr., sad op tidligere end andre børn og vil meget gerne stå / gå nu selvom han ikke kan.

Samtidig er han meget nysgerrig og skal have alle indtryk, men det er ikke altid positivt for han bliver ofte ked af det eller vred over, at være hjemme og driver min kone til vanvid.

Selvom man gerne vil give han nye oplevelser hver dag, så er det ikke altid fysisk og økonomisk muligt.

Hvis han f.eks. er ude og køre, er i Tivoli i 3-5 timer og ser ting, så er der ingen problemer, men er han hjemme og leger med hans legetøj, så keder han sig. Vi har forsøgt at købe legetøj til ældre børn, men det bliver hurtigt løst og smidt væk.

Har du nogle gode ideer til hvordan vi kan "sløve" hans udvikling, så han ikke er ked af, at han gerne vil men ikke kan tingene?

Vi vil selvfølgelig ikke stoppe hans udvikling, men det virker som om, at hans psykiske udvikling er større end den fysiske og det begrænser ham.

Vores sundhedsplejerske anbefalede, at vi fik ham i vuggestue tidligere end normalt, hvorfor han startede med indkøring for 14 dages siden (6½ mdr. gammel) og har responderet positivt på dette, men nu har vores pædagoger påpegede selv, at han hurtig bliver vred/ked af det, hvis han går glip af noget.

Han river og slår min kone når hun er alene med ham, men han reagere helt anderledes på mig når jeg kommer hjem fra arbejde, men jeg oplever dog samme problematik, hvis jeg tager ham en hel dag.

Søvn

Næste store problem er hans søvn, vi havde mange problemer i starten med hans søvn og fik en soverutine hurtigt og det fungerede fint og han sover perfekt om natten. Han sover klokken 20.30/21.00 -> ca. 06.00/06.30 og er sjældent vågen om natten, maksimalt en gang. Her får han en flaske med 200 ML med MME eller 180 Majsvælling.

Det store problem er i løbet af dagen, hvor han sover "hvis vi er heldige" et par timer ellers maksimalt 30-50 minutter.

Vi har en rimelig fungerende rutine, med putteritualer, men om dagen vil han ikke overgive sig også bliver han overtræt og resten kender du joh godt.

Har du nogle gode råd til at få ham til at sove et par timer mere, så han er frisk, det er ofte således, at han leger på sit tæppe og banker hovedet ned i tæppet af træthed og græder fordi han ”slår” ...


Annonce

... hovedet og det frustrere os.

Mad

Alexander spiser 3 gange grød og får MME som supplement plus vand, men synes at han har megen afføring, han har i gennemsnit 2-3 fyldte bleer og resten er fyldte tisbleer

Hans madrutine er:

07.00 Fuldkornsgrød (m. sveske) med frugtmos (med en skefuld smør, usaltet)
09.30 150 MME (med formalt)
12.00 Risgrød eller grønsagsmos med kød (med en skefuld smør, usaltet)
14.30 150 MME (med formalt)
18.00 Fuldkornsgrød med kød eller grønsagsmos med kød (kylling, kalkun eller oksekød) (med en skefuld smør, usaltet)
21.00 180 Majsvælling
(200 MME eller 180 Majsvælling om natten)

Vuggestuen fortæller os, at han har meget luft i maven og bøvser/prutter meget, han trækker ikke meget luft ind når han spiser på flaske (det gjorde han i starten) og bliver klappet efter hvert måltid.

Vi synes det er underligt, at han fortsat har meget luft i maven og ydermere skal det nævnes, at han sjældent spiser op og ofte kaster op (8-10 gange siden han startede på grød)

Slutteligt, har vi nogle spørgsmål vi håber du kan svare på:

1. Skal et barn være fysisk aktiv / hyper aktiv fra 06.-21 uden mere end et par timers søvn eller er det for meget? (det synes vi er meget?)

2. Er det normalt, at et barn keder sig som 7 måneder, selvom vi aktivere ham meget.

3. Er det normalt, at børn bliver røde om øjnene og først derefter overgiver sig til søvnen.

4. Er det normalt, at børn slår flitsbue i kroppen når de skal have flaske eller sove?

5. Er det normalt, at børn ikke spiser op, han spiser ca. ½ af grøden/mosen, hvor der ca. er 80/90 vand eller MME + pulver eller grønsager?

6. Er det normalt, at babyer uhæmmet kaster alt op, sket 8-10 gange siden han var 3 mdr.?

7. Skal et barn græde med tårer når det lægges til søvn om dagen?

8. Er det normalt, at et barn vågner op i skrig om natten?

9. Er det normalt, at et barn spiser fornuftigt i en periode, men tager 20 gram på?

10. Findes der midler som kan sløve barnet, så det kan tage mere på, når barnet er meget aktivt?

11. Kan stofskifteproblemer hos moderen (lavt stofskifte) have betydning for barnet (få højt stofskifte)? (det har gået i arv i familien fra bedstemor, til min kones mor til min kone.)

Findes der steder, hvor man kan få et komplet sundhedstjek af sit barn, hvor der tages blodprøve, maveundersøgelse og tjek af urin og afføring, undersøge for f.eks. ADHD eller hyperaktivitet.

Det var godt nok meget som kom med i den mail, men håber du kan hjælpe os, da vi føler, at vi ikke bliver hørt af sundhedsplejersken, omgivelserne samt vores læge som alle synes, at det er meget normalt hvor vores intuition siger noget andet. Vi ønsker ikke, at vores søn lider af noget, men tror desværre at det er tilfældet, men kan bare ikke sætte ord på hvad det kunne være.

Mange hilsner
Os

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce