Svar: Nej til bryst
Kære Tine
Ud fra det du beskriver, så lyder det helt rigtigt at Tobias lettere tager mod brystet først på dagen og protesterer lidt mere sidst på dagen, fordi du har mere mælk til ham om formiddagen ... Det er helt normalt at mælkemængden er størst først på dagen og falder sidst på dagen, derfor vil mange børn også spise hyppigere om aftenen, hvor der kan gå længere tid mellem amningerne om formiddagen.
Det er også sådan, at mælken ofte i forbindelse med at menstruationen kommer, vil ændre smag og nogle børn vægrer sig derfor lidt mod at blive ammet i de dage. Når menstruationen stopper vender lysten til mors mælk atter tilbage.
Du fortæller at du nogle gange prøver at strække ham lidt mellem måltiderne og det tænker jeg at du skal passe lidt på med. Jeg kan sagtens forstå dine bevæggrunde for at gøre det, men du risikerer at nedsætte din mælkemængde yderligere og så bliver han naturligt også frustreret først på dagen og vil måske ende med at få behov for en flaske, som du skriver at du helst vil undgå ...
Mælkemængden, dannelse af mælk afhænger af hvor hyppigt han dier. Det giver således mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Derfor kan man også godt stimulere til ekstra mælk ved at bruge en brystpumpe som du selv nævner, men hvis barnet vil til brystet, så er det naturligvis det bedste.
Når din dreng har spist lidt ved brystet og bliver utålmodig, slipper, hviner, tager fat igen osv. så vil jeg anbefale dig at du tager ham fra og lægger ham til samme bryst igen, men i en anden ammestilling. Det kan hjælpe ham til at stimulere og tømme brystet bedre. Du kan ...
... således starte med at amme i den traditionelle stilling og derefter lægge til i tvillingestilling. Hvis han virker meget irriteret ved brystet og ikke har tålmodighed til at vente på mælken, så kan du også tage en lille engangssprøjte og dryppe lidt mælk ind i mundvigene på ham imens han ligger ved brystet. På den måde kan han smage at der stadig er noget at komme efter og vil således tage fat igen. Du kan bruge modermælk eller modermælkserstatning.
For at øge din mælkemængde lidt ekstra, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne amme ham fra begge bryster mellem hver lur. Det vil sige at du starter med at amme ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, sørger for at han spiser godt der og bøvser, pludrer osv. Så skifter du ham og inden han så skal sove igen, så tilbyder du ham modsatte bryst, hvor han kan tage toppen og derefter blive puttet. Næste gang han vågner, så starter du der, hvor han har taget toppen, ammer ham godt, skifter ham og tilbyder så modsatte side inden han skal puttes igen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved at amme ham på denne måde, så får du din mælkemængde sat lidt ekstra op og det vil være rigtig godt. Derudover tænker jeg som sagt også at hans lyst til brystet naturligt bliver større, når du er færdig med at have menstruation .. :)
Mine tanker er altså at du i første omgang skal forsøge at øge din mælkemængde ved at lægge hyppigere til, altså sørge for at amme fra begge bryster mellem hver lur. Hvis han ikke vil brystet, vil det være fint at bruge en brystpumpe, men kan du få ham selv til at die, så er det bedst.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.