Svar: Farsyg - 17 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine refleksioner :)

Børn vil naturligt løbende gennem deres udvikling, have perioder, hvor de knytter sig lidt mere til den ene forældre end til den anden og at jeres dreng lige nu er meget interesseret i far, hænger sandsynligvis sammen med deres køn. De er jo drenge begge to og din dreng er ved at nå en alder, hvor han begynder at spejle sig mere i far.

Det handler som du også selv nævner meget om roller og vores roller som forældre er forskellige. Jeres søn har i kraft af at være en dreng, behov for sin far, faderrollen at spejle sig i og han nyder de lidt vildere lege. Det er også lege der falder mere naturligt for din mand, fordi han kender den verden - drengenes verden og vi kommer ikke uden om at der er forskel på drenge og piger, forskel på mænd og kvinder og vi giver vores børn noget forskelligt.

Du skal ikke lege som din mand gør, du skal i stedet finde ud af, hvad det er du kan give din dreng, hvordan kan du give ham det feminine modspil. Ofte handler det jo om følelser, ikke konkurrence og lege med styrke og kamp, som mænd ofte leger, men f.eks. lege, hvor man deler, lege hvor man hjælper hinanden, samarbejder osv.

Jeg tænker derfor, at du skal prøve ikke at være som hans far, men at du fokuserer på at du er dig og giver ham det du kan give ham netop i kraft af at du er mor. Der vil som sagt naturligt være perioder, hvor han er mere afhængig af far, men der vil også være perioder, hvor han har mere brug for dig ...

---

---

... og det skifter hele tiden årene frem. Det er sundt og helt naturligt.

Det er dumt at familien kommenterer og jeg kan godt forstå du bliver ked af det og har svært ved at finde ud af hvad du skal sige i en sådan situation. Jeg tænker det måske vil hjælpe dig at sige tingene højt, bekræfte det de egentlig siger, men også bekræfte det over for dig selv. Når de kommenterer at "Han er godt nok glad for sin far ..." eller lignende så svar "Ja, det er rigtig dejligt at han er så glad for sin far. Heldigvis kan mor jo bruges til andre ting!". Ingen af dem vil nogensinde sige dig imod og det er jo rigtigt - og det er også det du skal føle, så hvis du siger det højt, så føles det ofte også mere sandt "Jeg kan bruges til noget andet, jeg kan noget andet fordi jeg er mor, fordi jeg er kvinde" og det er her du skal prøve at finde din styrke :)

---

---

---

Og så skal du også lytte til din mand, han siger nogle kloge ting og er en rigtig dejlig far, som du skriver :) Og han har jo ret, når han siger, at du skal være stolt over og gøre det til din fortjeneste at jeres søn og far har så nært et forhold. Og så skal du huske at lægge mærke til de situationer, hvor du giver din dreng noget særligt og stadig prioritere at I to laver ting sammen alene.

Der fines en bog som hedder "Jeg har en søn", som du måske vil kunne finde glæde i at læse lidt af ... Den er skrevet af Jeanne og Don Elium, udgivet på Aschehougs forlag.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre og det giver lidt ro, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---