Svar: Grød og vand af kop - hvornår?
Kære Lise
Det er meget vigtigt ikke at starte for tidligt på skemad og vand af kop. Din datter har bedst af at få sin modermælkserstatning så længe som muligt og du bør tidligst begynde med anden mad, når hun er 4 måneder og kan du strække den til hun er 5-6 måneder, så vil det være rigtig fint. Da din datter er født lidt før tid, er det endnu mere vigtigt ikke at gå for hurtigt i gang, hendes tarme har brug for lidt tid til at modnes for at kunne nedbryde mere fast føde.
Når du på et tidspunkt skal starte med skemad, så vil det være en god idé at starte med lidt grød og starte i løbet af dagen, f.eks. til frokost. Hun skal ikke have mere end 4-5 tsk. grød af gangen og kun den ene gang dagligt og ved siden af skal hun have præcis samme mængde mælk som hun plejer. Mængden af grød øges langsomt over nogle uger og når hun begynder at kunne spise større mængder, så kan du begynde at give hende skemad to gange dagligt - her kan hun så få grød til frokost og grøntsagsmos til aften ... Men alt det kan vi tage til den tid. Lige nu er det vigtigste mælk til din datter.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Puttes til 3. lur
Aften: Flaske
Puttes til natten
Sen aften og midt nat: Flaske 1-2 gange efter behov
Som du kan se af denne plan, så vil det være rigtig fint, hvis din datter sover 3 lure dagligt og det lyder helt normalt at hun max kan være vågen 1½ time af gangen. Det ...
... ændrer sig lidt i takt med at hun bliver ældre :)
Det vil også være fint med 6-7 flasker i døgnet, hendes mælkebehov er stort og hun har stadig brug for mange hyppige måltider igennem en dag.
Det er rigtig dejligt at du kan mærke at hun nu begynder at være mere aktiv og opmærksom i sine vågne perioder. Brug tiden til at pludre med hende, gå lidt rundt med hende, lade hende kigge på dig og på verden omkring jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hikke, så skyldes dette så vidt jeg ved, at der sidder en nerve mellem spiserør og luftrør. Når den nerve stimuleres så begynder hikken. Det vil sige at hvis man spiser og noget 'klemmer lidt i spiserøret' så kan det stimulere nerven og på samme måde kan en bøvs, som sidder i luftrøret stimulere nerven. Da forholdende hos børn jo er meget små, der er ikke ret meget plads imellem luftrør og spiserør, så stimuleres nerven imellem meget let. Derfor får små børn ofte hikke i forbindelse med at de spiser eller skal af med en bøvs.
For at få hikken væk igen, så er det vigtigt at stimulere på ny og derfor hjælper det at give lidt at drikke, når noget kommer ned gennem spiserøret, så flytter det igen lidt på sig, ændrer på pladsen og så holder hikken op - altså lige ind til barnet igen bøvser... Det hele hjælper dog i takt med barnet vokser og størrelsesforholdende ændrer sig naturligt:o)
At ACD dråber hjælper skyldes derfor at de kommer ned i spiserøret og påvirker nerven. Lidt mælk eller lidt kogt vand ville sandsynligvis give samme effekt :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.