Svar: Kompensation efter ammestop, opdragelse og generelt helbred

---

Kære Clara's mor

Tak for dit brev og alle dine tanker, jeg vil forsøge at komme omkring det hele så godt som muligt :)

Det er rigtig dejligt at Clara nu er begyndt at kunne sove uden at få mælk om natten / tidlig morgen og det lyder heller ikke som om at det er mælk hun har behov for. Nogle børn har brug for ro omkring sig om morgenen. De tåler ikke hvis man ligesom laver for meget, det er vigtigt for dem at dagen starter meget stille og roligt.

Nu hvor hun er begyndt at vågne kl. 6-6.30 og dagen starter der, så tænker jeg at I må prøve jer lidt frem og finde ud af, hvordan dagen starter bedst for hende. Måske er det bedst at tage hende på puslebordet med det samme, ikke snakke for meget, bare lægge hende der, bleen af, lade hende kigge på tingene osv. som hun kan lide det, evt. med hendes bamse i favnen, ren ble og rolig opvågning og så er hun klar til dagen.

Det kan også være at det er bedre at springe puslingen over og i stedet med det samme tage hende i køkkenet og give hende noget at spise. Blive sat ved bordet i sin høje stol, få lidt frugt i hånden, lave morgengrøden klar og når hun så har spist, så er hun mere parat til skiftning og leg.

Det kan også være at hun vil have det bedst med at starte med et bad, hvor hun vågner, får tøjet af, bliver sat i badekaret og starter dagen med at lege med lidt vand, plaske lidt osv. hvorefter hun så kommer op, får morgenmad osv.

Så hvor I lige nu forsøge at gå rundt med hende, give hende nærhed, gerne vil kæle lidt, nusse med hende osv. så skal I måske i stedet forsøge at starte mere aktivt. Det kan godt være at hun har det bedst sådan - det kan også være at hun skal have mere ro, at I skal sætte jer med hende, holde dynen om hende, læse en historie eller lignende, så I starter endnu mere stille og roligt ...

Det er super godt at Clara ikke er afhængig af brystet for at kunne sove og det er fint at du stadig ammer om aftenen. Det må du gøre så længe I begge har det godt med det :)

Du skriver at ammestoppet om morgenen har gjort at din datter afviser dig, laver flitsbue, hiver i dit tøj og at de tidligere kys og kram nu er blevet mere sjældne. Hun vil ikke hilse, når du kommer hjem fra arbejde, tager du hende op, skriger hun osv. ... - jeg kan godt forstå du synes det er hårdt! Jeg tænker dog, at det også må hænge sammen med andet end ammestop om morgenen.

Du skal her overveje meget hvordan du virker. Du har naturligvis savnet hende og glæder dig afsindigt til at se hende igen. Derfor møder du hende måske overvældende positivt og med stor interesse og hvis du virker påtrængende, så kan det på hende virke modsat og hun skubber dig væk. Du skal også medtænke at I er adskilt rigtig mange timer 4 dage om ugen og din datter er stadig i en alder, hvor hun ikke forstår og ikke kan forklares, hvor du er henne.

De fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at kunne forholde sig til at man stadig er der, selvom man er ude af syne. Så når man pludselig forsvinder, så er man bare væk og det gør naturligvis din datter lidt frustreret, at hun ikke ved hvor du er og hvornår I ses igen. Derfor kan bør godt finde på at afvise deres forældre, når man endelig ses, som en måde at signalere 'det var ikke okay at du gik fra mig'.

Jeg tænker at du derfor skal passe på ikke at presse hende for meget til kontakt og du skal også passe på ikke at lade dig mærke med, hvor ked af du egentlig bliver, hvor afvist du føler dig, når hun ikke med det samme falder dig om halsen. Din datter læser dig meget tydeligt og hun mærker med det samme, hvis hendes opførsel gør noget ved dig, hvis hun kan få en reaktion ...

Prøv derfor at være så glad og naturlig som muligt, når du kommer hjem. "Hej skatter pige, hej søde skat .." så du hilser på hende, lader hende se at du er der og prøv så at være til rådighed. I stedet for at gå hen for at tage hende op, så sæt dig i nærheden og vis interesse for den leg hun er igang med, prøv bare at være til stede og se om hun så ikke pludselig rejser sig og kommer til dig, for at få en knus og et klem :)

Og så spørger du "Hvad gør man, når man f.eks. sidder og leger lidt med barnet, og så er nødt til lige at bryde op for at røre i en gryde eller lignende og så barnet græder højlydt fordi man går?" Og jeg tænker, det er her meget vigtigt altid at fortælle hvad man gør og igen, din datter er stadig så gammel at hun ikke forstår, hvor du går hen. Hun kan ikke forholde sig til at du bare går ud i køkkenet, hun har brug for se dig, for at forstå at du stadig er der.

Derfor skal du fortælle hende, at du går i køkkenet og du må meget gerne invitere hende med. "Kom skat, vi går lige ud i køkkenet, mor er ved at lave mad..." og meget gerne tage hendes tæppe, legetøj osv. med så hun kan lege i køkkenet imens. Eller sætte hende i den høje stol og være med i en højde, hvor hun kan følge med i hvad du laver. Se at du skærer maden ud, kommer det i gryden, rører med skeen osv. så hun ved hvad der foregår og en gang imellem kan hun så få en lille smagsprøve på det du laver.

Og når hun så nogle gange "kravler væk fra eller kaster sig skrigende på gulvet og råber og skriger og spræller", så er det vigtigt at du prøver at sætte dig i hendes sted og forsøger at forstå, hvad der sker. Og så skal du sætte ord på "Bliver du bare så ked af det, det er også dumt at vi ikke kan lege lige nu ...", "det er også irriterende, at mor gav dig æble, når du hellere ville have pære ..." eller hvad det nu kan være.

Det er ikke altid at man kan få lov til at holde om barnet og berolige fysisk. Hun kan godt være så meget i oprør inde i sig selv, at din berøring bare bliver for meget og det er okay. Så kan man sætte sig ved siden af, være til stede, vise at du godt kan bevare roen, når hun ikke kan. Vise at det er okay, at hun reagerer, det kan du sagtens rumme, du går ikke fra hende, hun har lov til at have de følelser hun har. Du er der, du lytter og du viser at du gerne vil hjælpe.

Prøv om du kan få lov til bare at nusse hendes fødder lidt og tal så beroligende til hende og vis at du er der ...

---

---

... "ssååå, skat, mor er lige her, såååå, - kommer du ikke hen til mor, kom skat, kom op til mig, sssssåååååå skatterpige" osv. Hvad du nu plejer at sige til hende, hvad der kan gøre hende rolig og få hende ned i gear, så hun tilsidst kryber op på dit skød og I sammen atter finder roen.

Det er også altid godt at finde alternativer, især når din datter ikke er ældre end hun er. Når hun sparker til dig på puslebordet og bagefter, så er det fordi hun mangler ord. Hun kan ikke fortælle dig med ord, hvad hun tænker og føler og når børn reagerer med spark, bid og slag, så er det fordi de mangler ord. Hun må naturligvis ikke sparke, men hun ved jo ikke at det gør ondt og hvis du skælder meget ud, så er der risiko for at den handling bliver forstærket og hun vil gøre det mere og mere ... Derfor er et alternativ bedst.

Lige netop i forhold til bleskiftning, så kunne det være en fordel at give hende buksebleer på som kan trækkes op og ned som et par trusser. Det betyder at hun vil kunne stå på gulvet og få ren ble på og det vil være at anerkende hendes lyst til at være mere deltagende, hvor det at blive lagt ned og blive puslet, måske nogle gange er grænseoverskridende for hende. Det er jo ikke en fair situation - du vil altid kunne holde hende og tvinge hende til bleskift, når og hvornår du synes det passer - men det er jo ikke altid det lige passer hende :)

Så selvom du har ret og hun nogle gange skal skiftes om hun vil det eller ej, så kan det være en god idé at finde en alternativ måde at gøre det på. Hvis hun nogle gange får lov til at stå op, så vil hun andre gange også bedre kunne acceptere at du lægger hende ned.

Hvis hun gør noget hun ikke må, du siger nej, sætter hende fra dig og hun skriger højlydt så skal du naturligvis stadig holde fast i dit nej. Hun skal jo ikke lære at hun for sin vilje, hvis hun bare skriger højt nok og længe nok. Men igen skal du sætte ord på, så hun hører at du forstår det og igen gerne give alternativet "Du bliver bare så sur, når du ikke må få en is, men du kan få et stykke agurk i stedet for...".

Hvis hun får skæld ud i forbindelse med at hun sparker til dig og det er et udtryk for afmagt og manglende ord, så må du sige til hende at det gør ondt, at hun ikke må sparke osv. samtidig med at du prøver at sætte ord på de følelser hun har. Du må også vurdere hvorvidt du lige skal trække tiden et par minutter, være der eller måske være nødt til at gå kortvarigt og så sætte dig hos hende, være tilstede og tale med hende, når hun er faldet lidt til ro. Igen må jeg så sige, at hun er jo stadig ikke ret gammel, det er jo begrænset, hvor meget du kan forklare så lille en pige.

Det er også vigtigt at du ikke bærer nag. Hvis hun har sparket dig, du har sagt nej og sat hende fra dig og hun så stiller sig og skriger hysterisk op i luften. Så må du holde fast i at hun ikke må sparke, men samtidig også lade hende komme op på skødet, når hun atter falder lidt til ro. Hun er meget meget lille stadig væk.

Med hensyn til væskeindtagelse og behov, så tør jeg næsten ikke skrive, hvad hendes behov for væske er, da jeg ved at du flegner fuldstændig fordi det er lagt fra dette din datter når op på. Det er sandsynligvis også derfor hun så hyppigt får blærebetændelse ... Har du drøftet det med lægen?

Børn på 0-2 år, vil normalt have behov for 150ml/kg i døgnet. Heri ligger naturligvis ikke kun den væske hun kan drikke af en kop, men også væske hun får via maden og f.eks. det frugt hun spiser - men det er trods alt begrænset, hvor meget der kommer ind via maden ...

---

---

---

Du fortæller at hun har afføring optil 5 gange hver dag og at det er meget tyndt, vandigt og slimet. Du fortæller også at maden ofte ser ufordøjet ud og at hun generelt spiser meget sundt.

Når børn har gentagende vandtynde afføringer, så er det altid en god idé at se på barnets kost, altså sammensætningen af kosten. Derudover skal man naturligvis sikre sig at barnet ikke er syg, og har diarré af den grund.

Man taler om Toddlers diarré, når børn har kronisk diarré som skyldes forkert sammensætning af deres kost. Sundhedsstyrelsen skriver: "Kronisk uspecifik småbarnsdiarre, Toddlers diarre eller 'ærter-gulerødder'-syndromet, skyldes oftest for meget fiber, frugt eller saft og juice i kosten, der giver en livlige tarmmotorik. En kostændring med færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer som fx morgenmadsprodukter kan hjælpe på problemet. Varer symptomerne ved trods kostomlægning, og bliver barnets trivsel påvirket (hyppigst vægt – sjældent længde), må andre årsager overvejes (infektion med bakterier eller parasitter (orm eller Giardia Lamblia), fødevareallergi (symptomer fra flere organsystemer (fx hud/tarm, tarm/slimhinder)), eller malabsorption." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005.

Det vil derfor være en rigtig god idé at du i første omgang ser på hvordan din datter spiser.

Selvom hun får fiberholdigt brød, så er det en god idé ikke at give hende brød med hele kerner. Når du giver hende grøntsager, bør de også være kogte, hun skal ikke have råkost. Giv hende frugt og bær, men ikke i meget store mængder og hold igen med juice og saft. Hun skal helst drikke vand.

Sørg for at hun ikke spiser for fedtfattigt, bibehold f.eks. stadig sødmælk fremfor letmælk, giv hende smør i havregrøden om morgenen og også smør på brøddet. Sørg for at hun generelt får mad, som hun kan tygge tilstrækkeligt, så det ikke kommer helt og ufordøjet igennem systemet.

Hvis ovenstående ikke hjælper, så vil det være relevant at tage afføringsprøver for at finde ud af om hun kan have en infektion og man kan så også her overveje om hun har diarré på grund af en allergi. Det er her især ofte mælkeallergi som man er opmærksom på.

Det kunne godt tænkes at en ændring i kostens sammensætning også vil spille ind på din datters tørst og væskeindtagelse. Hvis ikke det bliver bedre, så synes jeg du skal tale med lægen omkring problemet.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre, der var mange spørgsmål og jeg håber jeg er kommet godt nok omkring dem alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---