Svar: 3. måltid
Kære Frederiks mor
Det lyder som en rigtig god idé at øge Frederik i skemad. Han er som du skriver en fysisk stor dreng og nu hvor han er 6 måneder gammel, må han få næsten alt at spise :)
Du kan give ham alle former for grød og gerne både havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Hvis han ikke er til de lidt grovere grødtyper, så bland med risgrøden som han er glad for, så han stille og roligt får grød med lidt flere fibre og mere mæthed. Du kan f.eks. sagtens blande lidt havregrød ned i en risgrød og på den måde vende ham til smagen. Du kan også bruge havregryn i flerkornsgrøden som han spiser og på den måde vende ham til det.
Det samme kan du sådan set gør med grøntsager, hvis han ikke er meget for at spise grøntsagsmos, så kan du bruge lidt risgrød som basis og så lade grøntsagerne fylde mere og mere og risgrøden forsvinde. Men hvis din dreng spiser grøntsagsmos på glas, så er det et bedre alternativ og så synes jeg du skal give ham det. Du skal nok få ham til at spise din egen mad hen af vejen. Det vigtigste lige nu er at han spiser, får masser af smagsvariation og nyder det at få mad :)
Det er rigtig dejligt at han er interesseret i den mad I andre spiser og du må meget gerne give ham grøntsagsmos om aftenen, som tager udgangspunkt i jeres mad. Du kan give ham mos af alle slags grøntsager og du behøver ikke bruge kartoffel, hvis han ikke bryder sig om dette. Lav i stedet mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Hvis I andre får lidt sovs, så giv ham lidt af dette på grøntsagsmosen, så han på den måde også får lidt af den mad I spiser. Det kan være tomatsovs og hvis I f.eks. laver lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret godt på panden, så må han også gerne få lidt af det. Det kan gøre skemaden mere interessant, at han fornemmer at han får lidt det samme som I andre.
Stille og roligt skal du også igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer ham, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden, men maden skal ikke være meget klumpet og så skal han sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Derudover skal du give ham mad i hånden, som han ...
... kan sidde med selv. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller måske en kartoffelbåd, et lille kogt blomkålshoved eller lignende - hvad du nu tror han kan kapere og ikke får galt i halsen og han må også gerne få blød frugt at sutte på - det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende. Han tygger ganske givet ikke på det, men vil sidde med det og sutte saften ud af det og nyde det rigtig meget. Du skal naturligvis altid have ham under opsyn, når du giver ham mad i hånden!
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05-05.30: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød evt. opblandet med risgrød i begyndelsen, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 9.30-10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes også lidt rugbrødsbjælker, agurkestave eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30-14 som nu. Tidspunktet afhænger lidt af hvor lang en formiddagslur han har taget.
Eftermiddag 16: Ammes og må igen gerne få lidt frugtmos og frisk blød frugt at sutte på ligesom om formiddagen. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad. Suppleres igen med lidt i hånden, kartoffelbåde, kogt blomkål- broccoli, brødskorper eller lignende. Vand af kop. Giv ham også gerne mos fra glas og spiser han slet ikke noget om aftenen, så må du naturligvis gerne supplere med en godnatgrød, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvor vidt han har powernappet sen eftermiddag eller ej.
Sen aften 23-24: Ammes og begynder nu at kunne sove til næste morgen tidlig uden at få mælk. Hvis han spiser og drikker som planen her foreskriver, så kan du forvente at han sover 5-6 timer om natten - gerne fra midnat til næste morgen tidligt - det kunne være rigtig dejligt for jer begge to :)
Når og hvis han vågner om natten, så forsøg at få ham videre i søvnen uden at give bryst. Hvis han ikke allerede sover i sin egen seng, så skal han gøre det nu - det er vigtigt at han ikke ligger sammen med dig, da det så vil frustrere at han ikke kan ammes. Ligger han for sig selv, vil brystet ikke frustrere ham så meget og han vil bedre kunne sove videre uden amning.
Hvis han kun vil have bryst, så må du give ham det, men prøv så at afkorte amningen så det bliver mindre og mindre mælk han får. Lad ham finde roen men ikke fylde sig med mælk. Sæt noget andet i stedet, find en substitut for brystet, en måde at kærtegne ham på, lulle ham til ro på, en sutteklud ved ansigtet osv. Et eller andet, som han lærer at lade sig berolige af og nøjes med og således kan undvære brystet.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.