Svar: Ind og ud af juniorseng

---

Kære Gitte

Tak for dit brev :) Jeg kan godt forstå I synes det er lidt belastende, at jeres dreng stiger ud af sengen igen og igen, og at I skal bruge flere timer på at få ham til at sove. Det er også uhensigtsmæssigt på sigt og naturligvis en vane I skal have ændret og jeg har naturligvis lidt tanker omkring dette, som jeg gerne vil dele med dig.

Jeg ved at du er højgravid og må føde lige om lidt, hvis du ikke allerede har gjort det. Det stiller naturligvis nogle lidt andre krav til jeres dreng, det er svært at skulle være storebror, det er svært at forholde sig til denne nye rolle og netop om aftenen, hvor roen skal falde over ham og hvor han skal overgive sig til søvnen - netop her har han mulighed for at få jeres opmærksomhed 100 pct.

Jeres overskud er også mindre i øjeblikket og det mærker han tydeligt. I sætter måske ikke helt samme grænser, vil gerne tage lidt hensyn og samtidig mærker han også at tingene ændres. Som gravid bærer du ikke rundt på ham, løfter ham ikke op, pladsen på dit skød er trang osv. og er den lille allerede kommet, så er forskellen nu endnu større og behovet for at have jer for sig selv, behovet for at blive set og hørt ekstra stort og derfor søger han jer naturligt ekstra meget, når han skal sove.

Aldersmæssigt har han også en alder, hvor han naturligt prøver grænser og hvor I skal prøve at være klare i de udmeldinger I giver og være konsekvente omkring de ting I siger, de regler I har. Det betyder at sengetid f.eks. er ens hver dag uanset om det er hverdag eller weekend, ligesom regler omkring hvor mange godnathistorier man læser osv. også skal følges.

Jeg tænker også at jeres dreng lyder til at have sin aktive og vågne tid om aftenen. Måske ligner han en af jer forældre? Vi kalder dem for ugler, børnene, eller det vi som voksne kender som B-mennesker :) Ugler kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.

Når man har et barn der er meget vågen om aftenen, så skal man naturligvis sikre sig at barnet ikke sover for længe om dagen. Det er vigtigt at starte morgenen i god tid og det er vigtigt at middagsluren ikke ligger for sent og at den ikke varer alt for længe. I forhold til jeres drengs alder, vil det normalt være passende med en middagslur på 1-1½ time og den vil normalt meget passende ligge mellem 12-14.

Børn i jeres drengs alder kan også være meget tryghedssøgende. De er ofte bange for mørke og har brug for en lille natlampe, døren til værelset skal stå åben, der skal være lys i gangen, de skal kunne høre forældrene tale sammen osv. Er der helt stille, er det utrygt.

Børn i denne alder har ofte også en masse tanker, en masse oplevelser, som de skal have bearbejdet inden de kan lægge sig til at sove. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid ved sengekanten, hvor man taler med barnet om hvad der er sket i ...

---

---

... løbet af dagen, hvordan dagen er forløbet, hvad barnet har oplevet – både af gode og mindre gode ting, så man ligesom får barnets hoved tømt lidt for tanker og derved hjælper barnet til mere ro.

Når børn er meget tryghedssøgende, så skal man naturligvis være der for dem, men det kan godt ske at man forvirrer barnet ved sin tilstedeværelse. Det at ligge på en madras eller bare sidde på en stol virker mærkeligt på barnet og vil ofte virke mere utrygt end trygt. Barnet ser jo at man er der, men man har ikke rigtig kontakt, hvorfor sidder man der og bare sidder … Det sender uklare signaler og gør barnet forvirret og utryg, og så vil man naturligvis ikke sove.

Så i stedet for at sidde på en stol, vil jeg foreslå at man enten går frem og tilbage, viser barnet at når du er puttet så har jeg noget arbejde der skal gøres. Stiger barnet ud af sengen og kommer ind, så tager man det i hånden, går tilbage i seng, fortælle at det er sengetid nu, putter igen og går igen. Og det gentager man så igen og igen og igen og igen.

Hvis barnet er meget protestererende og ked af at man går, så kan man godt vælge at blive i nærheden, men man skal så lave noget praktisk, så man er igang med noget og ikke bare sidder og venter på at barnet falder i søvn.

---

---

---

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til, I skal stå i nærheden, så han kan se jer og I kan se ham og så sige ”jeg er lige her, læg du dig ned”.

Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender som sagt et signal til barnet om at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove. Barnet kan spørge ”er du der?” og man kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Og jeg tænker at det er den metode I skal benytte jer af. I skal altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu. I skal samtidig vise ham, at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge ham ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle ham, hvad I vil. Netop det at han selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at han gør nu.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej og rigtig meget held og lykke med den lille ny :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---