Svar: Stop med at amme uden sutteflaske
Kære Tine
Det er altid et stort problem, når mor skal begynde arbejde og barnet kun vil tage brystet, men sådan er det jo nu engang og I skal nok komme igennem det begge to:o)
Mon ikke du fortsat kan amme hende om morgenen og til natten? Det vil være rart for jer begge to, når I ikke ser hinanden i løbet af dagen.
Din datter skal have ca 3/4 liter mælk i døgnet og vil i en alder af 7 mdr. skulle have 3-4 måltider skemad. En plan for denne alder kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød med vand eller mælk af kop
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk og vand eller mælk af kop
Eftermiddag: Grød og vand eller mlæk af kop (evt. bryst i overgangsfasen)
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, frugtmos til dessert og vand eller mælk af kop
Sen aften: Bryst
Når hun bliver 8-9 mdr gammel kan du fortsat amme morgen og aften, men i takt med at hun bliver ældre vil hun også spise mere varieret og blive bedre til at drikke af kop. En plan for 8-9 mdr´s alderen ser således ud:
Morgen: evt. amning, grød
Formiddag: grød med frugt
Frokost: ...
... rugbrødshapsere med forskelligt pålæg
Eftermiddag: ½ bolle med smør og ost og lidt frugt
Aften: stykker af grøntsager, kød og fisk, pasta, ris, sovs mv. dessert kan være frugt
Sen aften: bryst.
Igen tilbydes mælk eller vand af kop til måltiderne og måske ind imellem. Hun kan også få en portion A38 eller yoghurt med drys eller bær og få dette medindtalt i mælkeindtaget. Ost tæller også med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du følger ovenstående, så burde din datter ikke komme til at mangle mælk og kampen om at hun skal tage flaske kan undgåes. Hun er jo vant til 'den ægte vare' og vil ikke finde sig i en gummisut, så træning med koppen er langt at foretrække.
Hvis du fortsat ammer, så kan hun til måltiderne tilbydes sødmælk af kop. Stopper du fuldstændig med at amme, så skal størstedelen af hendes mælkeindtag frem mod 9 mdr´s alderen være modermælkserstatning. Som nævnt så er mælkeindtaget frem mod 9 mdr´s alderen ca 3/4 liter i døgnet, mellem 9-12 mdr nedsættes indtaget til ca ½ liter i døgnet, hvilket svarer til hendes behov fremover.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.