Svar: Opdragelse ved middagsbordet - 15 mdr.
Kære let frustrerede Rikke, mor til en skøn skøn dreng :)
Det er altid frustrerende, når børn ved spisebordet begynder at lege med maden, med tallerkener, glas og bestik, så der kommer langt mere ved siden af munden end ind i munden. Det er især frustrerende, når man har et barn, som ikke tager helt nok på og som derfor skal have sin mad ...
Jeg tænker dog umiddelbart, at I ikke får særlig meget ud af at afkræve at jeres dreng spiser. Som du skriver, så spiser han lystigt og gerne til at begynde med, han er sulten og det går rigtig fint, men når han er ved at være bare lidt mæt, så mister han koncentrationen og så er det pludselig sjovere at lege :)
Her synes jeg I skal forsøge to ting:
1. Nogle gange skal I sige at måltidet så er slut, han behøver ikke mere og skal lære at han ikke skal lege med maden. Så når han begynder at smide med tingene, så er I nødt til at markere, at her går en grænse, det er ikke sjovt, det er ikke leg og derfor fjerne ham eller tallerkenen fra bordet.
Hvis I sørger for at tilbyde ham mange små måltider i løbet af dagen, så betyder det ikke så meget, hvor meget han spiser hver gang. Det er langt bedre at han spiser lidt og tit. Det vil være med til at holde hans blodsukker stabilt og I vil samtidig få en ro, fordi I ved, at han jo får mad igen om 1½ time ...
2. Andre gange synes jeg I skal tage ham over på jeres skød og hjælpe ham med at blive fyldt lidt ekstra op. Det gælder f.eks. om aftenen, når han er træt efter en lang dag. Han er sulten, men magter ikke at spise særlig meget selv, han mister meget hurtigt koncentrationen, simpelthen fordi han er for træt. Så lad ham starte selv og når det så kniber, så tag ham på skødet og mad ham med lidt fra jeres tallerken, som ofte er mere interessant end det han har på sin egen.
I kan også bibeholde aftengrøden, som jeg ved I tidligere har introduceret, det er en gode måde at sikre jer, at han bliver fyldt lidt ekstra op om aftenen, så han ikke går sulten i seng :)
Derudover så vil det være rigtig godt at anerkende hans lyst til at smide med tallerkener, skabe larm og ...
... lyd, hans lyst til at hælde med vand, smatte maden ud mellem fingrene osv. Det er en del af hans udvikling at gøre disse ting og han lærer rigtig meget ved det, han skal bare ikke gøre det ved spisebordet ... :)
Så forsøg at få ham stimuleret med dette når I ikke spiser. Lad ham lege med vand, giv ham en vandkande, skåle, bøtter osv. at sidde med i badekarret. Giv ham en skovl og et par spande han kan grave med i sandkassen. Giv ham en tromme eller et hammerbræt, han kan lave larm med og slå på.
Jo mere I anerkender hans lyst til at lege med vand, larm, lyd, smatte sandet imellem hænderne osv. jo mere han får disse lyster stillet uden for middagsbordet, jo mere ro vil det komme omkring måltiderne igen :)
Tilsidst vil jeg lige sende dig en plan for dagen, som den kan se ud nu:
Morgen: Havregrød lavet med smørklat og mælk, gerne fortsat sødmælk af kop.
Formiddag: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ grahamsbolle eller havregrynsbolle med smør, ost, vand af kop
Frokost: Fiberholdigt rugbrød uden hele kerner, med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Giv ham gerne frikadelle, pølse og lignende ved siden af, som han evt. kan gnave, det er vigtigt at han får proteiner og det kan f.eks. også være ½ hårdkogt æg en gang imellem. Tilbyd ham også lidt kogte ærter, gulerod, majs, lidt agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende til. Naturligvis noget han kan tygge sig igennem. Vand af kop
Eftermiddag: En portion tykmælk eller lignende med revne æbler, banan, rugbrødsdrys, müsli (på den måde får han også lidt fuldkorn), frisk frugt og bær, vand af kop
Aften: Aftensmad som I andre spiser, han kan få lasagne, boller i karry, laks og pesto, frikadeller, fiskefilet, madpandekager, pasta og kødsovs - hvad I nu får og sørg for at der er lidt fra alle fødevaregrupper, så han får ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager osv. varieret over ugens dage.
Slut evt. dagen af med en portion havregrød eller en portion frugtgrød med sødmælk og tilbyd ham også sødmælk af kop
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger







