Svar: Plan for mad og er 13 timer søvn nok?
Kære Trine
Velkommen til og tak for dine pæne ord :) Også tillykke med din lille datter.
Det lyder ganske rigtigt som om at Grace har brug for lidt mere mad, hun melder sig hyppigere og du føler ikke at effekten af ekstra bryst og supplement med modermælkserstatning, har særlig stor virkning.
Jeg tænker derfor at hun måske generelt har brug for lidt modermælkserstatning der mætter lidt mere. Da hun er vant til at få Allomin, så kunne det være en god idé at skifte til blå allomin 2, for at se om hun bliver lidt mere mæt af dette produkt. Hvis den giver hende problemer med maven, så kan du give hende laktulose ved siden af, for at holde maven i gang.
Det kunne også tænkes, at hun skal have lidt mere end hun får lige nu. Hvis hendes mave fungerer godt på den syrnede allomin, så må du også gerne give hende dette fortsat, men du kunne så evt. øge hendes indtag lidt hver gang du giver flaske. Det lyder som om at hun ofte spiser op og det kan godt være tegn på at der skal mere i flasken, hun må således gerne få 180-200ml hver gang, hvis hun kan spise det.
Du kan også inden sengetid give hende lidt vælling. Nogen oplever at vælling virker mere mættende, hos andre har det ingen effekt. Det er mit indtryk at den største ro og sammenhængnede søvn opnår man bedst ved at give barnet lidt mere mad dagen igennem, hvor man ofte får mere uro, hvis det kun er om aftenen at man propper barnet med mad ... Så prøv om du kan øge hendes indtag over hele dagen, for at se om det vil få hende til at sove et lidt længere stræk om natten igen.
Hvis øgning af mælkemængde ikke er tilstrækkeligt, så vil det være fint at starte med lidt skemad. Jeg anbefaler her at man starter i løbet af dagen, f.eks. til frokost. Man starter med små skefulde grød og giver lidt vand af kop og så bibeholder man i øvrigt mælken som hun plejer at få. Grøden kommer således ud over det vanlige mælkeindtag og mætter dermed lidt mere.
Når det er sagt, så er det også vigtigt at du ved, at de fleste børn i 4 måneders alderen forsat har behov for mælk midt nat. De fleste er 6 måneder inden de kan sove 5-6 timer uden at få mælk midt om natten. Hvis din datter således har kunne det, så har ...
... du været meget privilegeret og det er rigtig dejligt, men det er ikke noget du kan forvente :o) - desværre.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, overvej om du skal give hende fra begge bryster, så hun måske kan sove lidt længere og ikke behøver sin tidlige morgenlur som nu. Nogle børn har også brug for at vågne op med en tår mælk kl 7-7.30 og det er helt fint at lade hende gøre dette, så kan hun måske bedre holde sig vågen og få en formiddagslur.
Formiddag 9.30: Ammes eller flaske
Puttes til formiddagslur.
Frokost 11.30: Tilbydes 4-5 te-skefulde ris-, majs- eller hirsegrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Det afhænger af hvor lang en formiddagslur hun har taget. Måske skal hun sove lidt før, måske lidt senere
Eftermiddag 16-17: Ammes eller flaske
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover sin 3. lur
Aften 19.30-20: Ammes eller flaske, mange børn har brug for at spise lidt hyppigere ved brystet om aftenen og det er okay. Derved fylder hun sig ekstra op til natten.
Puttes til nat ca kl. 20
Sen aften/tidlig nat 23-01: Ammes eller flaske. Nogle børn har som sagt behov for mælk både kl. 23 03 og 06, andre har det fint med at få mælk kl. 20, 01 og 06, men mælk i løbet af natten er fortsat nødvendigt og et helt reelt behov :)
Som du kan se af denne plan, så indgår der 3 lure dagligt og jeg tænker at du ved at arbejde på dette, kan få lidt mere ro på dagen og få givet din datter lidt mere sammenhængende søvn. 13 timer i døgnet er i underkanten og derfor vil det være rigtig godt at hjælpe hende med at finde en rytme, hvor hun sover de 3 lure dagligt og får mælk og lidt grød ind imellem.
Tilsidst vil jeg også lige sige, at du skal være opmærksom på at varmen også kan gøre at hun søger brystet mere. Ved at være mere søgende og die kortvarigt, så får hun den mere vandholdige mælk der slukker tørsten. At hun således har sat ammefrekvensen eller behovet for mælk op, kan godt hænge sammen med at det er varmt hvor I bor :)
Jeg håber planen viser dig hvordan du kommer lidt videre og at du føler dig hjulpet lidt på vej :)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.