Svar: Selvtillidsproblemer hos nybagt mor
Kære Mona
Tak for dit brev, tillykke med den lille dreng og velkommen til :)
Det er en meget stor omvæltning at blive mor og det er helt normalt at man bliver i tvivl om, hvorvidt man nu kan gøre det hele godt nok. Om man kan reagere hensigtsmæssigt, når og hvis noget sker, man ville jo aldrig tilgive sig selv, hvis der skete den lille skat noget ... :)
For de fleste kvinder vil det at føde et barn, det at blive mor, gøre at man bliver mere følsom. Ting man før har kunne klare uden problemer, bliver pludselig svære at tackle og man kan pludselig tude over nyhederne i fjernsynet eller andre ting, som man før kunne tage 'i stiv arm'.
Der kan være rigtig mange følelser i spil, når man sidder der og lige har født. Det er helt normalt at føle udmattelse, vrede, usikkerhed, skuffelse, glæde osv. Det er en blanding af mange følelser som handler meget om hvordan graviditeten, fødslen, indlæggelsen osv. er gået. Samtidig med at man jo også skal forholde sig til den nye rolle 'at være mor'.
Et lille spædbarn er utilregnelig, forstået på den måde, at du aldrig ved hvad næste time bringer. Du ved ikke hvor længe han sover, du ved ikke om han skal skiftes, have mad, eller bare vil holdes om. Du famler lidt i blinde og du kan ikke planlægge særlig meget. Det giver en naturlig usikkerhed og det er helt normalt. Det er derfor ...
... det er så hårdt at få en lille. Mange siger at de små "de sover og spiser jo bare" og det er naturligvis også rigtig nok, men det der er svært at man aldrig rigtig ved hvornår de gør det :)
Så det er som sagt helt naturligt at du her efter fødslen får en følelsesmæssig reaktion, hvor du er usikker på om du gør det godt nok som mor. Du tænker over det ansvar du nu står med, du er bange for at der skal ske din dreng noget og vil ham blot det bedste.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange så sker det dog at disse tanker og følelser bliver så kraftige at de begynder at hæmme en i dagligdagen. Man begynder måske at blive hjemme, fordi man tænker at der vil ske barnet eller en selv noget, hvis man går ud. Eller det modsatte, man vil helst være ude, man vil ikke være alene med sit barn, hvis der sker noget, derfor sørger man for at komme hjemmefra hver dag ... Man kan også begynde at få den fysisk dårligt, får ondt i maven, får hovedpine, man føler sig svimmel, får måske vejrtrækningsproblemer eller voldsom hjertebanken. Nogle mødre beskriver også at de oplever de lever i en osteklokke, hvor verden passerer forbi dem. Sådanne tegn skal man naturligvis reagere på, her er det meget vigtigt at man taler med sin læge og også meget gerne med sin sundhedsplejerske.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej og har fået lidt ro med på vejen :o)
Knus herfra!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.