Svar: Vores datters natteroderi

---

Kære familien Bæk

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dejlige datter :) Der er ingen tvivl om at Beate er en pige med mod på livet og at hun på mange områder sandsynligvis virker ældre end hun er. Det er naturligvis rigtig dejligt, men det sætter også nogle lidt andre krav og giver lidt andre udfordringer til jer forældre ...

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på hendes behov for lidt lys om natten. Det er meget normalt at børn i denne alder, bliver bange for mørke, ligesom de også kan blive bange for små dyr, insekter osv. Derfor hjælper det ofte at have en lille vågelampe på værelset og lade døren stå åben ud til gangen, hvor man også kan vælge at have lidt lys. Præcis som I forsøger.

Jeres datter er også gammel nok til at kunne forholde sig til at I hygger i stuen, når hun er lagt i seng og det er meget normalt for alderen, at protestere over pludselig ikke at kunne være en del af dette. Især hvis hun bevidsthedsmæssigt også er så langt, at hun fornemmer at lillebror stadig er oppe, så vil hun naturligt også være med. Og det sker jo, det er de færreste børn på 3 måneder der sover når kl. er 20, hvor hun sandsynligvis har sin sengetid. Så der kan således være noget i hendes protest der handler om at hun også vli være med på lige fod med Konrad.

Derfor skal I naturligvis prøve at finde balancen mellem at anerkende hendes behov for at være sammen med jer, og det faktum at hun også har brug for at få sin søvn.

I skriver at hun har både en tremmeseng og en åben seng. Jeg vil umiddelbart foreslå, at I putter hende i den åbne seng. Det vil for det første give hende tryghed at vide, at hun kan stige ud af sin seng og komme ind til jer, men det vil også give jer muligheden for at sidde hos hende om aftenen, når hun skal sove. Hun er så aktiv og oplever så meget, at hun har en masse tanker der kører rundt i hovedet og det skal I hjælpe hende med at få ...

---

---

... bearbejdet.

Sæt jer hos hende, brug lidt tid, hvor det kun er hende og jer, hvor hun er sikker på at få den fulde opmærksomhed og tal så med hende om dagen der er gået. Hvad hun har lavet, hvem hun har leget med, tal om de gode og sjove ting og tal om det som har været lidt svært "så faldt du og slog knæet, av, det gjorde ondt" .... "så tabte far isen og så grinede vi alle sammen, det var rigtig sjovt ..." så hun hjælpes med at få bearbejdet noget af alt sit tankemylder.

Når I sidder hos hende, så vil I også kunne røre ved hende, nusse hende på ryggen, massere hendes fødder - hvad hun nu kan lide og som får hende til at slappe af. Læs en godnathistorie, syng en sang. Prioriter generelt at bruge 15 minutter kun på hende og på at hun skal sove. Jeg tænker at det i sig selv vil kunne medvirke til roligere nætter.

---

---

---

Når og hvis hun så vågner om natten, i løbet af morgenstunden, så kan hun stige ud af sin seng og gå ind til jer. Hun kan putte sig hos jer eller I kan have en madras på gulvet, som hun kan lægge sig på. I skriver at hun aldrig har praktiseret at sove hos jer eller følt tryghed ved at sove hos jer, men det kan godt betyde noget for hende nu, både fordi hun har den alder hun har og fordi lillebror er kommet til - han ligger jo ganske givet i soveværelset? Så medtænk at det kan være et behov nu.

I må ud over trygheden også prøve at finde ud af, hvad det så handler om. Det handler jo tilsyneladende ikke om at hun sover for meget og er udhvilet det pågældende tidspunkt - måske er hun sulten eller tørstig. I givet fald kan man nogle gange med held stille en tallerken med lidt frugt, et par kiks og lidt vand ind ved hendes seng, som hun så kan tage, når hun vågner og derefter lægge sig ned og sove igen. Det fungerer i nogle familier og kan være et forsøg værd.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej til en løsning, fortsat held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---