Svar: Natteroderi og mad
Kære Anja
Min umiddelbare tanke er ikke at din dreng mangler mad om natten, det lyder ikke som om at han er sulten, snarere tørstig når han vågner og derfor tænker jeg, at I måske skal fokusere lidt mere på indtaget af væske i dagtimerne, mere end ekstra grød og mos ...
Omkring 7 måneders alderen fjerner man ofte amningen inden formiddagslur og så vurderer man hvorvidt han skal ammes om eftermiddagen eller om den også kan springes over. For nogen fungerer det bedst at give mælk eftermiddag, netop fordi barnet så ikke efterspørger det om natten, for andre er det bedre med grød og barnet trives således bedst med 4 skemåltider dagligt.
En plan for dagen til et 7 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på - appelsinbåde, fersken, blomme et jordbær eller lignende, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og vil begynde at kunne sove uden at få bryst/mælk.
Du kan dog her overveje om amningen kan springes over eller om det er bedre at bibeholde den i en periode, for at undgå at han søger brystet ekstra om natten.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsager, kartoffelbåde eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop. Det er amningen her der ofte springes over, men igen kan man vurdere om det er bedre at give mælk her og så undgå ekstra amning om natten.
Powernap springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes mere og mere af jeres mad, tilbydes kogte blomkålshoveder, kartoffelbåde eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter til næste morgen tidlig uden mælk. Vågner han og virker tørstig kan han tilbydes lidt vand.
Du skriver at I er begyndt at give ham lidt yoghurt om aftenen, pas på med det - han har bedst af at vente med for meget komælk til han er ældre og det kan måske være det, der giver ham lidt uro i maven om natten og være årsag til at han søger brystet mere. Virker han meget sulten, så giv ham mere grøntsagsmos eller suppler i stedet med en grød inden sengetid.
Med hensyn til mme i løbet af dagen, så må han naturligvis også meget gerne få det, hvis I skønner at det vil fungere bedre for jer alle. Du skal I givet fald give flaske i stedet for at amme på de angivne tidspunkter - ved 7 måneder vil det normalt være passende med 4 amninger eller flasker dagligt og de ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen ...
... aften. Nogle børn har dog behov for 5 og det er naturligvis også okay:) Hans mælkebehov ligger på ca 700-800ml dagligt, nogle drikker naturligvis lidt mere, andre lidt mindre og det er også okay - men mælkeindtaget er stadig meget stort. Det handler ikke kun om at få mælk, men om at få væske nok :)
Sut er det ikke sikkert I får ham til at tage imod med den alder han har, men I kan naturligvis forsøge. I kan trække en stofble igennem sutteringen og dur sutten ikke, så vil han måske nyde at have en sutteklud i stedet ...
Med hensyn til mad i hånden, så er det rigtig vigtigt at give ham dette nu. Selvom børn ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden.
Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt...
Børn i 6-7 måneders alderen begynder ofte helt naturligt i deres udvikling at bruge deres mund mere. De begynder her at lave læbelyde og bruger deres tunge - drejer den rundt i munden, stikker den frem osv. De bruger også deres stemme mere og mere, kan skrige i høje og skingre toner og kan modsat også øve de dybe toner langt tilbage i svælget. At tilbyde barnet noget mad i hånden, som barnet kan putte i munden, sutte på, smage på, gnaske i, opbløde med spyt osv. er derfor en god idé i forhold til deres øvrige udvikling.
Det skal naturligvis altid være under opsyn og I har også ret i at barnet kan få noget galt i halsen. Derfor er det også en god idé at starte med f.eks. appelsinbåde eller lignende, som er lidt blødere og barnet kan sidde og sutte saften ud. En æblebåd knækker meget let og kræver langt mere øvelse at spise, så det ville jeg vente med ...
Med hensyn til mandelsmør, så må jeres dreng godt få dette, men det er jo meget sødt og der er i princippet ikke grund til at vende ham til mere sødt end nødvendigt er. Det anbefales generelt at man bruger forskellige former for fedstof, så barnet få så mange forskellige slags fedt som muligt. Derfor anbefales det at man i grød og mos varierer mellem smør, margarine, blandingsprodukt og forskellige former for olie.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.