Svar: Grænser - 2 år, 10 mdr.

---

Kære Britta

Tak for dit brev, det er dejligt at du skriver :o)

Du fortæller mig i dag at du har en depression, jeg kan ikke ud af dit brev se, hvornår den brød ud og jeg kan ikke se hvordan du har det - der er dog nok ingen tvivl om at det naturligt har og stadig påvirker hele jeres familie og derfor også jeres dreng...

Jeres dreng har en alder, hvor han naturligt søger grænser og måske har det være lidt svært for dig at sætte disse. Du skriver i hvert fald selv at overskuddet har været lille nogle gange og det spiller naturligvis ind. Du fortæller også at jeres dreng tydeligt vælger far, når han f.eks. skal puttes og det er helt okay og naturligt, men jeg kunne forestille mig at det påvirker dig og gør dig ked af det og der er ingen tvivl om at jeres dreng også mærker dette. Ikke at han bevidst søger at gøre dig ked af det, men han ved godt at han får en reaktion, når han opfører sig som han gør.

Der er nok heller ikke nogen tvivl om at jeres dreng naturligt i kraft af sin udvikling prøver grænser og at du nogle gange har svært ved at rumme ham - at kunne rumme ham betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, uden at ville ændre på det og uden at tage det personligt. Er man lidt skrøbelig som du lyder til at være i øjeblikket, ja så er det rigtig svært at rumme sit barn og rumme barnets frustrationer og det kan han naturligvis også mærke og reagerer på.

Og hvad skal vi så gøre ved det ...? Det er vigtigt at du får hjælp til at blive rask og det er godt at du er sygemeldt og føler at det går lidt bedre. Bliver du fulgt med samtaler, får du medicin? Det er vigtigt at du får den behandling du har brug for, ved at hjælpe dig selv, hjælper du også din dreng.

Men derudover er det vigtigt at du siger til dig selv, at det hele altså ikke skyldes dig og at du har det svært - det handler også om den alder din dreng har og den udvikling han går igennem og alle forældre oplever grænsesøgende børn. Det er faktisk et sundhedsstegn at han prøver grænser, det skal han gøre i denne alder. Det er altså normalt og det er godt, det er måske bare lidt sværere for dig at tackle lige nu :o)

Med hensyn til at sove i sin seng om aftenen, så skal I være sikre på at tidspunktet passer. Han kan ikke sove, hvis han ikke er træt nok, så pas på ikke at putte ham for tidligt. Det kan her være at middagsluren skal afkortes eller måske helt skal væk nu, det kommer an på hvor meget han sover.

Det er vigtigt at bruge lidt tid hos ham om aftenen, prioritere at sidde hos ham på sengekanten (han skal have en åben seng, hvis han ikke allerede har det), læse en godnathistorie og tale lidt om dagen der er gået, hvad han har lavet, hvem han har leget med osv. Tale både om de sjove ting og de mindre sjove ting, så han får bearbejdet nogle af alle de tanker børn naturligt har i denne alder.

I stedet for at ligge i jeres seng, når han vågner om natten og ikke kan sove, så kan han få en madras på gulvet i soveværelset. Det kan være lettere at komme tilbage til egen seng igen fra en madras på gulvet, end fra dobbeltsengen :o) Når han ligger på gulvet, vil du stadig kunne holde ham lidt i hånden eller lignende, når han har brug for det, for at kunne falde i søvn.

Børn i jeres dreng alder kan også være lidt bange for mørke, så giv ham en lille natlampe, lad døren til værelset stå på klem, så han kan høre at I er der, så han føler sig mere tryg og rolig.

Når han vågner meget tidligt og ikke har lyst til at sove, så lad ham underholde sig selv lidt med lidt mad og drikke. Stil lidt mad, frugt, vand frem til ham ved siden af sengen inden I går i seng, så han kan tage sig lidt af dette, når han vågner meget tidligt og på den måde kan I måske trække tiden bare ½ time mere ...

Med hensyn til at skubbe, sparke og slå, så er det et udtryk for at han mangler ord. Når han ikke har ord til at beskrive hvad ...

---

---

... han føler, vil han reagere fysisk i stedet for. Derfor ser man børn i denne alder vride sig på gulvet, græde, sparke og virke fuldstændig hysteriske - det handler ofte om at de ikke kan sætte ord på deres følelser. De kan sige "du er dum" eller "det er min", men de kan ikke sige "Jeg føler mig uretfærdigt behandlet når ..." eller "jeg føler du overser mig og så bliver jeg ked af det ..." og det er måske det, de prøver at fortælle :o)

Derfor er det altid vigtigt at lytte og prøve at sætte ord på "nååå, bliver du bare så ked af det, sssåååå" og så kan barnet jo rette en og sige "ikke ked af det, jeg er sur!" og så har man jo det udgangspunkt at tale ud fra.

At sige "det er min" er en naturlig del af hans udvikling og han har jo et eller andet sted ret til at have nogle ting for sig selv, men skal jo også lære at dele. Så her må man prøve at finde en balance.

Han bruger jer som rollemodeller og lærer af det han ser I gør og netop i forhold til det at lære at dele, så kan I gode lege 'dele-leg' med ham. Hvis han f.eks. gerne vil have noget, som er dit, og som du ikke vil have han får, så kan du sige "Nej det er min, men du kan få den her i stedet for". På samme måde når han holder på sit legetøj og siger "det er min", så kan du spørge om du må se den, eller lige låne den lidt, "tak - nej hvor er den fin" og så levere tilbage igen "værsgo - det var sødt af dig". På den måde kan han stille og roligt lære, at man godt kan låne noget ud og tiden hvor man får lov til at låne noget, kan så gøres længere og længere.

Med hensyn til at tisse og renlighed, så er det naturligvis ikke okay at han stiller sig og tisser på gulvet bevidst. Uheld kan ske og her skal han ikke have skæld ud, men hvis han direkte stiller sig og bevidst tisser på gulvet, for at få din reaktion, så skal han have skæld ud og vide at sådan gør man ikke. MEN, når det er sagt, så lyder det jo også som om at han mangler opmærksomhed og negativ kontakt er bedre end ingen kontakt ... Derfor er det utroligt vigtigt at du prøver at være omkring ham så meget du kan, at du forsøger at lege med ham, tumle med ham, giver ham kildeture osv. så han mærker sig selv og mærker dig - og hvis det er for svært for dig i øjeblikket, så må far gøre det.

---

---

---

Jo mere opmærksomhed I kan give ham på alle andre områder end renlighed, jo mere renlig vil han sandsynligvis blive. Jo mere du kan styrke ham på andre områder og jo mindre fokus du giver renlighed jo bedre er det.

Din dreng ved sandsynligvis godt, hvad du vil have og de fleste børn vil jo gerne gøre det, de ved gør deres forældre glade og stolte af dem. Derfor behøver du ikke blive ved med at fortælle ham, hvad du gerne vil have ham til - han ved det godt. Det gør ham derfor bare ked af det, når han ikke føler han kan leve op til det. Derfor skal han styrkes på mange andre områder og når det sker, så vil du sandsynligvis opleve, at han efter en periode selv vil vise interesse for at komme på toilettet, også når han skal af med afføring.

Det kan også være en god idé at læse bøger om at gå på toilettet eller om at have afføring i det hele taget. Der findes en lille børnebog der hedder "Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved", ligesom du også kan læse Sebastian Klein "Gæt en lort". Det kan give en snak om netop afføring, hvordan det ser ud osv.

Du kan også læse små bøger for ham om mennesket og hvordan vi fungerer. Hvordan maden vi spiser kommer ind i munden og videre igennem maven, tarmene osv. og ud som pølser ... Så du på den måde får talt med ham om det naturlige ved at have afføring og dermed får det hele afmystificeret lidt, får det gjort til noget helt almindeligt.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og giver lidt ro med på vejen :o)

Pas rigtig godt på dig selv og på hinanden, knus herfra og rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---