Svar: Ønsker meget at blive gravid
Kære håbefulde
Hvor er det dejligt at I arbejder på at blive forældre, det er også skønt med en lille - men naturligt frustrerende, når man har forsøgt i over et år og intet sker ...
Jeg synes I har forsøgt så længe, at det vil være relevant at I bliver undersøgt. Man kan scanne dit underliv og se hvordan din livmoder, æggeledere og æggestokke ser ud og man kan lave en sædprøve fra din mand, for at se om sædcellerne er aktive og om der er sædceller nok ...
Jeg synes I skal bede jeres læge om at få en henvisning, så I kan blive undersøgt og finde ud af, hvorfor I ikke bliver gravide. Du kan få en henvisning til en gynækolog med speciale i fertilitet. Egen læge kan give jer denne henvisning. Du kan også ringe til en fertilitetsklinik og høre, hvad de vil anbefale jer. Telefonisk rådgivning plejer ikke at koste noget :o) Så er I igang og hvis man så ikke finder noget hos dig, der kan forklare hvorfor du ikke bliver gravid, så kan man begynde at undersøge din mand.
Ud over at man fysiologisk skal kunne blive gravid, så er der dog også mange andre ting man kan gøre sig overvejelser omkring. Det er for det første vigtigt med timing. Det er vigtigt at I har samleje lige omkring ægløsningstidspunktet - gerne et par dage inden, da sædcellerne godt kan holde sig parate til at befrugte ægget. Så hvis I kan have samleje op til ægløsningstidspunktet og der hvor testen er tydeligt positiv, så vil det være rigtig godt.
Derudover er det meget vigtigt at ingen af jer ryger. Tobak nedsætter fertiliteten hos både kvinden og manden, så ryger I så stop. Jeres lille barn vil heller ikke have godt af det, så man kan ligeså godt stoppe før som siden :o)
Det er også vigtigt at I spiser og drikker sundt. Det er vigtigt at du indtager en mulitivitamintablet dagligt indeholdende folinsyre, nu hvor I aktivt forsøger at blive gravide. Folinsyre forebygger neutralrørsdefekter hos det lille barn.
Det er også vigtigt at du spiser fisk, gerne flere gange om ugen og det er både til frokost og om aftenen. Fisk har stor betydning for fosteret og udviklingen af blandt andet ...
... nervesystemet. Spis masser af frugt og masser af grøntsager, fedtfattigt kød, groft brød osv.
Hvis du er overvægtig, så har det også betydning for og vil nedsætte fertiliteten. Derfor kan det være relevant at overveje at spise sundt for også at tabe sig. Det betyder ikke at man skal sulte sig selv, for et stort vægttab kan også skade fertiliteten. Og er man undervægtig er det også et problem.
Med hensyn til væske, så drik hovedsageligt vand, hold igen med store mængder kaffe og drik så vidt muligt ikke alkohol. Det gælder jer begge.
Det er også vigtigt at I dyrker motion og især for dig som kvinde, er det vigtigt at du sørger for at bevæge dig ca 30 minutter dagligt. Man ved at der er en sammenhæng mellem kropsfedt, østrogen og fertilitet. For lidt eller for meget fedt kan ændre hormonbalancen og dermed mindske sandsynligheden for graviditet. Har man en kropsfedtprocent er ligger blot 10-15 % over eller under det normale niveau kan det være medvirkende årsag til infertilitet.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er der naturligvis samlejestillinger og det betyder naturligvis ikke at man behøver stå på hovedet :o) Men, jo tættere sæden kommer på livmoderhalsen, jo lettere har sædcellerne ved at finde vej. Derfor er det en god idé at bruge samlejestillinger, hvor sæden ikke løber hurtigt ud af kvinden (f.eks. undgå at du sidder ovenpå din mand) og det kan anbefales at du efter samleje bliver liggende, evt. med en lille pude under lænden, så dit underliv løftes lidt op.
Normalt behøver man ikke koncentrere sig om samlejestillinger, når man gerne vil være gravid, men når man som jer har prøvet i et år, så kan det være fornuftigt nok at medtænke dette - skade gør det jo i hvert fald ikke :o) Det påstås også at hvis kvinden får orgasme, så vil det være positivt for fertiliteten. De sammentrækninger, der kommer i livmoderen og i underlivet, når kvinden får orgasme, kan få sæden til at trænge dybere ind i livmoderhalsen.
Jeg håber at mine tanker og råd vil hjælpe jer lidt videre og krydser fingre for at I snart oplever at blive gravide :o)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.