Svar: Vægttab - afføring og tænder?
Kære Astrids mor
Tak for dit brev :)
Når børn i 8-9 måneders alderen lukker munden for skeen, drejer hovedet væk eller skubber maden væk med deres hænder, så er det ofte udtryk for at de gerne vil spise selv. Det er altså ofte ikke fordi de er mætte og ikke vil have mad, men snarere et udtryk for selvstændighed.
Man oplever ofte også at børn i denne alder protesterer, når de skal have ble på, de vil pludselig ikke ligge på puslebordet, de vil stå op osv. Igen et udtryk for egen vilje og spirende selvstændighed.
Samtidig udvikler din datter sig rigtig meget i øjeblikket, hun kryber, kravler måske så småt, hun sidder ikke længere stille der hvor du har sat hende, men bruger sig selv både fysisk og mentalt. Hun har altså et ekstra stort energibehov lige nu og det kan godt ske at vægten derfor stagnerer lidt. På den ene side har hun jo brug for meget mad for at få energibehovet dækket, på den anden side vil hun gerne spise selv og mestrer stadig ikke at spise det hun egentlig har behov for. Giver man hende kun mad i stykker, så bliver hun for træt, mister koncentrationen.
Derfor er det ekstra vigtigt at du i denne alder giver hende både mad i stykker, mad hun kan sidde med i hånden og selv gnave af, gumle på, mad i små hapsere, som du hjælper hende med at spise og så fortsat sørger for at give hende skemad. Det er vigtigt at du energiberiger hendes mad stadigvæk, det gør du ved at bruge mælk i grød og mos, tilsætte 1 tsk. fedtstof, give hende smør på brøddet, sovs af forskellig slags og give hende f.eks. fisk, da dette indeholder rigtig gode fedtstoffer.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mælk (gerne mme) og fedtstof, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 12: Brødhapsere (højt fiberindhold) med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg (makrel, sildepostej, tun osv), godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (rester fra aftensmaden eller mos købt på glas), Vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, müsli eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger. Frisk frugt eller friske bær, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsagsmos, sovs af forskellig slags. Hun kan f.eks. få frikadelle at gnave i, suppleres med kartofler moset med sovs, hun kan få kartoffelbåde, kogte blomkålshoveder eller lignende i hånden at gumle på. Det skal således være mad i stykker, mad hun selv kan sidde med og så skal hun fortsat suppleres med lidt på en ske. Vand af kop.
Suppleres ...
... evt. med en godnatgrød, lavet med mælk (gerne mme) og fedtstof og som indgår som en del af putteritualet.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften: Evt. amning efter behov
Grøntsagsmosen må du gøre interessant ved at give hende sovs og bruge grøntsager som smager af noget. Hvis hun er gladest for det lidt søde, så vælg de sødere grøntsager som gulerod, ærter, pastinak, græsker og du kan også bruge bestemte 'sweat potatoes'. Det er også helt fint at give hende grøntsagsmos fra glas, hvis hun synes det er mere interessant end det hjemmelavede, men generelt gælder at hun skal have det samme som jer og dermed få noget som smager af mere. Hun må gerne få lasagne, pasta med kødsovs, farsbrød, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks med pesto, fiskefilet med tomatsovs og parmesan, risotto, ris med kalkun og sur-sød-sovs .... hvad som helst I andre får og retter med hakket kød og lys fisk er ofte rigtig godt til børn.
Bollerne jeg foreslår kan meget fint være hjemmelavede boller og jeg foreslår her havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Du kan give boller som mellemmåltider, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, evt. lidt frugtmos. Du kan således give forskellige former for grød om morgenen og så give ½ bolle med lidt smør, ost og frugt, som mellemmåltid inden formiddagsluren, ligesom hun også kan få det om eftermiddagen. Det er stadig vigtigt at tilbyde flere små måltider i løbet af dagen, så hvis din datter ikke spiser så meget til et måltid, så går der ikke så længe før hun tilbydes mad igen :o) Så selvom planen syner af rigtig meget mad, så er det vigtigste for jer at hun får lidt og tit - lidt er bedre end slet ingen ting.
At hun har lidt tynd mave i øjeblikket kan skyldes tænder, men kan også hænge sammen med at det er blevet varmere i vejret, I opholder jer måske mere ude, hun sidder mere på jorden og får naturligt lidt træk.
Det er meget normalt at man i starten, når børn begynder at få mad med mere bid i, kan se at de ikke helt får fordøjet deres føde. Det handler om at de endnu ikke mestrer at tygge helt godt nok. Derfor er det vigtigt at man fortsat giver kogte grøntsager og grøntsagsmos (og ikke f.eks. rå grøntsager), ligesom brødet hun får ikke bør være med hele kerner osv.
Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med hende :o)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet