Svar: Vågner hver time for at spise om natten
Hej med dig
Det er rigtigt, at man når børn vågner gentagende gange natten igennem, skal overveje om barnet har behov for mere mælk. Netop det at barnet melder sig hyppigere ved brystet øger mælkeproduktionen og det samme gør amning om natten. Et tegn på at barnet har brug for mere mælk, vil derfor ofte være at barnet vågner og søger igen og igen hele natten igennem.
Det lyder dog som om at du igennem det sidste stykke tid har forsøgt at øge din mælkemængde. Du sørger for at amme fra begge bryster dagen igennem og du har også lagt din dreng hyppigere til om natten - og alligevel vågner han op og virker søgende.
Jeg går ud fra at du godt kan mærke mælkemængden, at du føler du har mælk nok til ham og at han vokser godt - derfor tænker jeg, at der hos jer ikke er tale om mælkebehov, men hvad er det så ...?
Udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med din dreng lige nu, han bruger sig selv rigtig meget både fysisk og mentalt. Børn gennemgår en stor udvikling og de har i deres udvikling helt bestemte tidspunkter, bestemte faser, hvor de tager det som nogen kalder for tigerspring. I disse perioder udvikler de sig ofte måde motorisk og mentalt og vil i den periode, være meget mere tryghedssøgende, have større behov for fysisk kontakt, de vil ofte være langt mere pjevsede, virke meget utilfredse osv.
I starten, da din dreng var helt lille så kunne han knytte sine hænder, når du gav ham noget. Han blev stille og roligt bedre og bedre til at fokusere, hvis du holdt et stykke legetøj foran ham og så begyndte han at tage bevidst ud efter ting og det vil sige at han blev bedre til at styre sine arme og hænder - en udvikling som lyder simpel, men som faktisk er meget kompleks og som på sigt vil sætte ham i stand til at udvikle endnu flere færdigheder.
Han har også og vil fortsat hele tiden udvikle sit sprog, bruge sine lyde, pludre mere og mere varieret, øve sig med sin tunge, pludre i dialog og han har nu flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Han skriger nogle gange højt, brummer dybt, får flere og flere forskellige lyde og nogle gange skriger han så højt, at han bliver forskrækket over sig selv.
Han triller sandsynligvis også nu, vender fra mave til ryg og stille og roligt vil han også begynde at trille fra ryg til mave, han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns), tager fat i sine tæer osv... Alt sammen en udviklings fase han er igennem og netop når børn tager disse stor ...
... udviklingsspring, så er de ofte meget pylrede og meget kontaktsøgende.
- og så drømmer de også meget. Alt det han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten og når børn drømmer, så virker de ofte meget urolige i søvnen. De virrer med hovedet, de smasker, små klynker, søger ligesom efter brystet osv. Ofte nogle af de samme tegn, som når de er sultne - men det er de ikke, det er drømme der giver uroen.
Han har også en motorisk uro i kroppen, netop fordi han nu er begynde at bruge sig selv mere fysisk, drejer sig, flytter på sig og får sig lagt i en stilling, som han ikke helt mestrer at komme væk fra. Derfor har børn i denne alder ofte også behov for stillingsskift, behov for at få dynen op om sig igen osv. Igen ikke behov for mælk - men behov for fysisk ro.
Derfor oplever du sandsynligvis også at der er langt mere ro omkring ham, når han sover hos dig. Det at ligge tæt med dig, giver ham for det første det beroligende bryst, trygheden osv. men det at ligge hud mod hud, stimulerer også nogle stoffer i hans krop som får ham til at slappe af og finde større fysisk ro. Det samme gør dine hænder, og når han ligger ved siden af dig, så vil du naturligt holde dine hænder på ham, have ham i hånden eller bare have en hånd liggende beroligende på hans lille krop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hos jer lyder det således som om at du skal forsøge ikke længere at amme ham natten igennem. Han skal stadig ammes meget, men ikke hver time :o) Det vil normalt være passende med 6-7 amninger i døgnet og de vil normalt ligge aften (19-20), sen aften (23), midt nat (03 - mange børn har brug for denne indtil 6 måneders alderen), tidlig morgen (06) og så et par gange eller 3 i løbet af dagen.
I stedet skal han så beroliges og hjælpes videre i søvnen uden at få bryst og du skriver her at du helst vil undgå at skulle bære ham frem og tilbage hele natten - og samtidig helst vil undgå at han ligger i dobbeltsengen ... Jeg tænker at løsningen hos jer måske var at fjerne tremmesengens ene side og stille sengen helt tæt op af din. På den måde kan han ligge i sin egen seng, lære at falde i søvn der, du kan berolige ham ved at lægge en hånd på ham, du kan hjælpe ham med at få en dyne over sig osv. Når han har brug for mælk, kan du tage ham over til dig, amme ham og putte ham tilbage i hans egen seng, hvorfor du ikke behøver stå op hele natten igennem.
Jeg håber ovenstående forklaring og forslag vil hjælpe lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.