Svar: Far skal ud og rejse
Hej med dig
Jeg kan godt fornemme at du føler dig såret og ked af det, når din kæreste vælger at tage på drukferie med vennerne og lader dig og søn være hjemme ...
At hindre ham i at tage af sted, er nok ikke nogen god løsning. Jeg tror ikke der vil komme noget godt ud af dette, det lyder som om at din kæreste har brug for at komme lidt af sted sammen med vennerne - og måske netop fordi han ved at skeje lidt ud sammen med dem, får et ekstra overskud til så at være hjemme og være den gode far og kæreste som han jo også er :o) Du beskriver ham i hvert fald som en god partner og en dejlig far ...
Jeres dreng vil bestemt ikke tage skade af dette, han har jo dig derhjemme og hans hverdag vil ligne den samme. Han vil sandsynligvis undre sig lidt over hvor far er blevet af og du kan jo af gode grunde ikke fortælle ham det eller give ham forklaringer - men han vil ikke lide nød, da du er der til at opfylde hans behov. Han er jo naturligt godt knyttet til jer begge og når den ene mangler, ja så bruger han den anden. Som du skriver, så har han mor hos sig og har haft det siden han blev født :o)
Din kæreste skal dog være opmærksom på at jeres dreng ikke lige falder ham om halsen, når de atter mødes. Jeres dreng vil jo naturligt ikke kunne forstå hvor far har været og børn kan godt i den forbindelse virke lidt som om at de 'straffer' forældre. Det er jo som du også er inde på ikke jeres drengs behov at far tager af sted, men hans eget behov ... Så at jeres dreng måske virker afvisende overfor far kan være en følge af det. Men hvis far virker glad og naturlig og opfører sig glad for sin søn som han plejer, så går det ofte hurtigt over :o)
Og så spørger du hvordan du skal komme videre og her tænker jeg, at det netop er ved at se det som din mands behov. Du bliver nok nødt til at acceptere at han har brug for tid sammen med vennerne, for at ...
... kunne være der for dig og din dreng, han bruger vennerne til noget andet end han bruger dig, det er en anden form for ferie og det er hans behov ... Du vil noget andet, måske har du også noget du gerne vil gøre for dig selv?
Jeg tror generelt at det er vigtigt at give hinanden plads i et forhold og jeg tænker at din angst for at han rejser væk, måske handler om usikkerhed. Du bliver usikker på jeres forhold, du bliver måske jaloux, når han vælger vennerne fremfor jer derhjemme fordi du oplever at andre får den opmærksomhed, som du synes tilfalder jer (dig og jeres dreng) ...
Vennerne er måske nogen din kæreste har kendt i rigtig mange år, måske i flere år end I to har været sammen. De har en fælles historie sammen og han føler sig tryg og har det sjovt på en anden måde med dem. Det betyder ikke at han ikke også har det dejligt med dig og nyder tiden I har sammen - det med vennerne er bare noget andet og noget han stadig har brug for.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tror det er vigtigt at du viser ham den tillid det er at lade ham tage i byen eller tage på rejse med vennerne. Du skal prøve ikke at se det som en konkurrence, men i stedet se det som en del af ham og noget som betyder rigtig meget for ham. Måske er det også noget af det du er faldet for hos ham, hans evne til at feste, skeje ud og have det sjovt og det må du ikke tage fra ham ...
Glæd dig over at han har gode venner, som han en gang imellem kan læsse lidt af på og gå på drukferie med - lad ham prøve det af og måske kommer han hjem og siger "aldrig igen", det kunne jo ske ...
Hvis du er bange for hvad han laver i en brandert, om han vil være sammen med en anden kvinde osv. så tal med ham om din bekymring og vær åben omkring det. Man må kunne stole på hinanden i et forhold og med åbenhed når man længere end med forbud :o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.