Brev:
Bedsteforældre for første gang på begge sider i hvert sit land
Kære Helen
Nu har jeg læst dine besvarelser flere gange med glæde og nu har jeg lyst til at skrive lidt om min situation.
Jeg er 33 år og mor til en dejlig lille pige på 7 mdr. Hendes far er fra Canada, og det er da også der vi bor nu efter 3 år i dk.
Både mine egne forældre og mine svigerforældre er utroligt søde mennesker, som forguder min datter. Det er første barnebarn for dem, og de står på hovedet for hendes mindste smil og vink. Min datter er en dejlig charmerende og lattermild lille pige, som har masser af energi og er meget nysgerrig.
At få et barn har virkelig kompliceret mange ting.
For det første stod jeg jo der som nybagt mor med min egen mor boende hos mig i tiden op til fødslen, og vi skulle vist lige finde vores nye pladser, men problemet for mig er ikke så meget hende. For godt nok har vi været igennem en stor del af repetoiret af konflikter omkring barnebarn med hende (hun blander sig med velmenende råd, flåede barnet ud af mine arme i tide og utide, vækkede det for at have det i armene, kom sukker i vællingen for at få hende til at spise den, på trods af min og min mands meget klare princip om ingen sukker til min datter i maden, osv osv..) Min mor kan jeg håndtere. Min familie har haft sygdom meget tæt inde på livet i mange år og har været igennem enormt mange koflikter, så det slår ikke skår i forholdet at jeg siger fra, og det respekterer hun også, selv om det nogle gange skal gentages lidt.
Min mands familie er slet ikke vant til samme mønster for konflikter. Ja, man taler om ting, men kun ved de rette lejligheder, og at spørge folk direkte til deres problemer bliver betragtet for påtrængende. I min famlie er det lig med omsorg at man spørger. Det forventes i min mands familie, at man selv fortæller, hvis der er noget.
Går jeg direkte i kødet på et problem, jeg anser for vigtigt at tale om virker det for bombastisk for dem, er min fornemmelse, og desuden gør sprogforskellen det ikke lettere. Godt nok kan jeg sproget, men der er altid ord eller udtryk jeg ikke ved, så jeg føler mig konstant hæmmet i at udtrykke hvem jeg egentlig er.
Min svigerfamilie er fornuftige, sparsommelige mennesker som lever nøjsomt og roligt. Min mand og jegs bryllup var to fester i hvert sit land. Det kostede selvfølgelig penge, og selv om vi havde aftalt et beløb til det og lagt et budget, så var det så uvant for min mand at have brugt alle de penge at han gav udtryk for at være i pengenød til sine forældre, som så betalte den ene fest for os.
Dette eksempel skriver jeg for at vise at jeg ikke rigtig helt forstår min svigerfamilie, at der ikke kan tales mere direkte om tingene. Alle disse ting generede mig lidt før min datter kom til verdenen, men nu efter hun er kommet synes jeg det er blevet endnu sværere at komme tæt på dem.
De vil selvfølgelig gerne se hende tit, men da de bor 350 km væk, selv om vi nu bor i "deres" land, kan det kun blive i weekenderne. Og dem lægger venner og andre arrangementer også beslag på. Jeg prøver at få det til at gå op, men da jeg har haft en del svært ved at omstille mig til et andet land har jeg selv været ...
... en del hjemme på besøg i dk, hvilket selvfølgelig er lidt svært for min svigerfamilie.
Jeg vil gerne tale med dem om det og høre hvad de siger, og hvordan vi kunne løse det. Jeg har f.eks. foreslået famieferie sammen, og min mand fremlægger det. Men det foregår mest via min mand, som også nogle gange glemmer at fortælle mig hvad der er blevet sagt eller de har bare snakket om biler og de andre i familien.
Jeg har også svært ved at håndtere konflikter sammen med svigerfamilien. Hvis min svigermor kritiserer at min datters ben på klapvognen stikker ud i solen og de skal da have tøj på, og selv om jeg indvender at de er smurt ind i et fedt lag solcreme, så kan jeg ikke sige "Pas dine egne sager", som jeg sagtens kan til min mor.
Min mands søster er psykolog og kommer også ofte med kommentarer og rettelser til hvad jeg og min mand nu gør som er godt eller dårligt. Hun har ikke selv børn, vil gerne have, men har ikke haft held til at finde en mand der var klar til det.
Min mand har det med enten at bagatalisere den slags eller ganske simpelt overhøre det. For mig er det svært og jeg føler at de ikke synes jeg gør det godt nok. Samtidigt kan jeg ikke bruge mit sædvanelig mønster og tage det op til åben debat, for det gøres ikke ligesådan her. Man venter på en lejlighed til at gøre det. F.eks ved en middag hvor alle er mere elle mindre halvfulde eller man fyrer det af som en stikpille eller man håndterer det (hvis storkonflikt) i lukkede rum, hvor en snakker med den ene som det og fortæller det til en anden som taler med den anden parti sagen ...hmmm, ja du kan nok læse at jeg har det rigtig svært med denne her facon.
Men det er mig en stor og oprigtig glæde at se hvor elsket min datter er i begge familier og jeg vil virkelig gerne have at også hendes farfar og farmor får et godt forhold til hende.
Har du nogle forslag til hvordan man håndterer disse forskel på familierne så jeg får et bedre forhold til min svigerfamilie? Skal jeg bare være mig og vedblive at kalde en spade for en spade og tale åbent og direkte om konflikter, eller skal jeg som jeg gør nu, dæmpe mig lidt og prøve at indrette mig på denne families facon? Og hvordan kan man få en god snak med dem uden at de føler jeg er for meget?
Jeg ved, at de synes min datter er blevet knyttet mere til mine forældre end dem, og det med rette, for jeg har boet i mine forældres hus, når jeg var i dk og det var jo ikke kun i en weekend som hos dem. Jeg vil gerne have dem i tale, alt endet end den der stilhed og undertoner, der er lidt svære for mig at begå mig i.
Min mand forstår godt, at familierne er forskellige, og føler også nogle gange at min families direkte facon er angribende, hvis der er noget vi føler behov for at få for dagens lys. Omvendt er mine forældre også meget direkte i deres påskønnelse af ham og giver ofte både fysisk og verbalt udtryk for hvor meget de værdsætter ham, og at de er glade for ham... Noget jeg skal kode mig frem til i hans familie. Men de kan godt lide mig. De siger det ikke, men de er altid utroligt flinke og hjælpsomme overfor mig.
Håber du forstår mine spørgsmål ...
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger