Svar: Opdragelse - dele legetøj
Hej med dig
Ja, det er rigtig sjovt at kigge på de tidligere spørgsmål og svar, så får man alligevel et ret godt billede af, hvor meget der er sket på de måneder ... :o)
I en alder af kun et år, er jeres datter stadig så lille, at hun naturligt har rigtig svært ved at forstå forskellen på dit og mit, forskellen på at eje og at låne og det skal hun naturligvis lære. Det tager tid, mange børn på 2-3 år har naturligt stadig meget svært ved dette og hun lærer det stille og roligt i takt med at hun vokser op og har social omgang med andre børn.
Hun skal også lære at give plads til andre, vente på at det bliver hendes tur til at prøve gyngen osv. og det er naturligvis ikke uden frustration, når hun oplever at det hun gerne ville ikke altid kan lade sig gøre. Derfor er især 1-3 års alderen en tid fyldt med frustration og små konflikter og hvor hun i det ene øjeblik kan være så sprudlende glad og lykkelig og næste øjeblik styrter hele verden sammen og hun bliver bare så ked af det eller måske meget meget vred ...
Det er en alder, som kræver rigtig stor omsorg og forståelse og hvor I som forældre er i stand til at rumme hendes følelser og vise hende, at det er okay at hun har det som hun har det - det er okay at det er svært.
Det er fint at lade hende have visse ting for sig selv, de ting, som I ved hun er meget glad for. Nogle gange må man fjerne disse ting fra barnets værelse, hvis man ved at der kommer gæster og tingene kan gå i stykker... sådan noget kan barnet ikke overskue og hvis man som forældre f.eks. ved at den nye grædedukke er et meget kært eje, som barnet værner meget om og helst ikke vil låne ud, så kan man fjerne den inden problemerne opstår.
Men ellers så handler det om at I forsøger at lære hende hvad 'låne' betyder. I kan gøre det i hverdagen og gøre det meget kort "må mor låne din dukke", takke hende, rose hende, studere dukken eller hvad I har fået og så levere det tilbage igen. Stille og roligt lære hende at man godt kan låne ting, fortælle at ...
... I passer på det, og at hun får det igen.
I skal også hjælpe hende med at se, hvad reaktion hun får fra andre, hvis hun tager ting ud af hånden på dem "Se nu bliver pigen ked af det", sur eller hvad det nu kan være. Så hun stille og roligt lærer at se hvad det hun gør ved andre betyder.
Modsat skal hun jo så også opleve at I hjælper og støtter hende, hvis nogen tager noget fra hende. Hjælpe hende med at sætte ord på, når det også går modsatte vej. "Du bliver bare så ked af det lige nu". Hun må f.eks. gerne blive frustreret og ked af det, når hun skal vente på at det bliver hendes tur til at gynge og her er det således vigtigt at I viser hende at I forstår den frustration. Det dur således ikke at sige "hold nu op med det pjat" eller "så må du ligge og hyle der". I stedet må man vise hende at hendes følelser er okay: "Du bliver bare så ked af det, når du skal vente med at gynge" og så også bekræfte "det bliver din tur når drengen er færdig med at gynge".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
På den måde viser I hende, at I forstår hvordan hun har det, men lærer hende også at man nogle gange må vente og at det nogle gange ikke kan blive, som man gerne vil lige med det samme. Og det samme gælder naturligvis når nogen tager hendes legetøj, så må I vurdere, om I skal kræve at få det tilbage "den der bamse bliver Mille (eller hvad jeres datter nu hedder) ked af, når du tager, det er hendes sovebamse, så den lægger vi tilbage i sengen. Men du kan lege med den her i stedet for ..". Eller om du modsat skal gå ind i frustrationen og sige "jeg kan godt forstå du bliver ked af det, nu kigger drengen lige på din bamse og så får du den igen..".
Du spørger til bøger om problematikken at lære at dele og det er nok begrænset, hvor meget du kan finde lige omkring det specifikke emne. Men du kan med fordel læse bøger om opdragelse og udvikling i alderen 1-3 år - du finder flere gode i min bogguide.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke og også rigtig god sommer til dig og dine :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder