Svar: Temperament vedr. spisning og leg
Hej med dig
Det er meget normalt at børn kan få en periode, hvor de bliver lidt trætte af skemaden og med den alder din datter har nu, så lyder det naturligt at hun synes ris- og majsgrød, kartoffelmos og gulerod er lidt kedeligt. Hun skal have mad der smager af noget og mad der udfordrer hende både i farver, smag og konsistens.
Det vil være rigtig godt, hvis du begynder at tilbyde din datter lidt mad i hånden, det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Derfor vil jeg anbefale dig, at du starter hvert måltid med at give din datter noget i hånden, som hun kan sutte på. Alt efter tidspunktet på dagen, kan du variere det du tilbyder hende. Hun kan f.eks. få blød frugt - det kunne være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende som hun kan sidde at sutte på. Hun kan også få ristede rugbrødsbjælker, agurk eller en kartoffelbåd at sidde med selv og gnaske i.
Det at starte hvert måltid med at få noget i hånden som hun kan gumle på, giver for det første en fornemmelse af hvad der nu skal ske, hun bliver opmærksom på at det er spisetid og samtidig lærer hun også at det man putter i munden kan smage forskelligt. Derudover så øver hun sig mundmotorisk og det er vigtigt i forhold til at blive parat til skemad.
Derudover vil det være rigtig godt at du giver hende en blanding af købt og hjemmelavet mad. Der er absolut ingen grund til at du går ned med flaget fordi du skal opfinde nye og spændende retter hver dag - og der er absolut ingen grund til at du bliver ked af det og føler dig som en dårlig mor, fordi du en gang imellem vælger den lette løsning - at købe et færdiglavet produkt til din datter.
Jeg vil foreslå dig at du selv laver f.eks. havregrød fordi den er lidt grovere i konsistensen end den man køber, ligesom du også kan give hende ris-, majs- eller hirsegrød en gang imellem, øllebrød og flerkornsgrød. Vælger du en gang imellem at købe 'pulver-grød' så vil jeg anbefale dig at du køber et rent produkt, altså et produkt som ikke er tilsat smag af frugt. Vælg en ren grød og tilsæt så selv frugtmos som topping. Det kan fint være mos fra glas og du må her meget gerne variere, så hun nogle gange får jordbærmos, andre gange abrikosmos eller sveskemos. Grøden smager varieret og ser forskellig ud alt efter om det er rød, orange eller brun mos der er på toppen.
Jeg vil anbefale dig at variere mellem øllebrød og grøntsagsmos til frokost, så hun skifter hveranden dag. Du må her meget gerne give hende grøntsagsmos fra glas, hvis I ikke har rester fra aftensmaden, det er helt fint og du skal her købe glas svarende til børn fra 6 måneder. Øllebrød kan du lave meget nemt og det er en god måde at vende hende lidt til rugbrødssmagen på.
Ved siden af skal hun så suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende og i takt med at hun bliver ældre, begynder at kunne tygge osv. vil hun naturligt komme igang med rugbrødshapsere, kogte grøntsager osv. og således igang med familiemaden, den hjemmelavede mad - hvor maden fra glas fylder mindre og mindre.
Om aftenen skal hun have mad, som tager udgangspunkt i jeres mad og hun må få alle slags grøntsager nu. Du kan således blende de grøntsager I andre får, med lidt af kogevandet, en smørklat og lidt mælk og på den måde give hende hjemmelavet mos. De dage, hvor I spiser pizza eller andet, som ikke er egnet til en baby, vil det være rigtig fint at du tilbyder hende mos fra glas.
Det er også meget vigtigt at du tilbyder hende skemad til faste tidspunkter hver dag og at du søger for at give skemad først og flaske efter. Mælken fylder i maven og fjerner lysten til den egentlige mad.
Derudover er det vigtigt at du kun giver hende små mængder, du skal ikke fokusere på hvor meget hun spiser, men på at det vigtigste er at hun begynder at spise og at lidt også har ret. ½ dl. grød eller mos + noget i hånden at gumle på, er altså rigtig fint og godt. Og så skal du give hende forskellig mad, ikke bibeholde samme grød i en uge, men derimod skifte fra dag til dag, så hun hele tiden oplevet det nyt og spændende.
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Hvis I andre får lidt sovs, så giv hende lidt af dette på grøntsagsmosen, så hun på den måde også får lidt af den mad I spiser. Det kan være tomatsovs og hvis I f.eks. laver lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret godt på panden, så må hun også gerne få lidt af det.
Du skal altså stille og ...
... roligt igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer hende, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden og så skal hun sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske, sover lidt videre
Formiddag 9: Tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden at sutte på, så hun øver sig og bliver opmærksom på at det er spisetid, imens laver du grøden klar. Grød af ris, hirse, boghvede, havregrød, øllebrød. Variation så hendes nysgerrighed påvirkes og gerne med frugtmos som topping og varierede former for frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 10, sover måske en times tid
Frokost 12: Tilbydes brødhapsere, ristede rugbrødsbjælker, en agurkeskive eller lignende og du gør mosen klar. Grøntsagsmosen kan være hjemmelavet eller købt, du må gerne købe mos på glas, det er helt fint. Det vigtigste er at hun spiser varieret og finder ud af at det smager godt. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur mellem 13-14, sover et par timer
Eftermiddag 16: Tilbydes flaske og får også her lidt frisk frugt i hånden at sidde med, det kan være stykker af appelsin, blomme, fersken, moden pære, melon eller lignende. Nogle gange vil hun måske også gerne have lidt frugtmos og det er helt okay. Vand af kop
Powernapper evt, men begynder ofte at kunne springe denne lur over
Aften 18: Starter igen med brødskorper, agurk en kartoffelbåd eller lignende i hånden og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver mere og mere familiemad og det vil sige at hvis du laver f.eks. frikadeller eller laks, så kan hun få lidt af dette ned i sin mos, ligesom hun også kan få lidt sovs på for at give lidt smag. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få mælk
Så mit råd til dig er at du starter hvert måltid med at give din datter lidt i hånden at sutte på, så hun bliver gjort opmærksom på at det nu er spisetid. Herefter tilbyder du hende så lidt skemad, som meget fint må bestå af både færdiglavet og hjemmelavet babymad. Det er vigtigt at hun nu tilbydes så stor variation som muligt, så maden er interessant.
- og så skal du lade være med at slå dig oven i hovedet og tro du er en bedre mor, hvis du laver al maden selv. De mad man køber på glas er næsten alt sammen økologisk, det er lavet af rigtig gode råvarer og der er tænkt meget over sammensætning og det ernæringsmæssige indhold.
Og så i forhold til at børn ikke skal starte med det søde .. ja det er der nogen der siger, andre siger at det er en fordel, fordi barnet kender til den søde smag fra mælken og derfor er det lettere at komme igang med skemaden, hvis man starter med de lidt sødere grødtyper og grøntsager. Og er det vigtigste ikke, at barnet spiser og forbinder det at spise med noget dejligt og rart ....?
Med hensyn til temperament, så er det helt naturligt at jeres datter bliver frustreret og ked af det, når hun kæmper for at få fat i legetøj der ligger rundt om hende og hun så ikke kan.
Jeg tænker også at et barn på 6 måneder naturligt vil have brug for hjælp og naturligt vil have behov for at blive taget op, trøstet osv. og det er ikke synd at gøre dette, det er omsorg. Det er meget meget vigtigt at man reagerer på barnets gråd, da gråd er et udtryk for at barnet har brug for hjælp til et eller andet, at noget ikke er helt som det skal være og så er det forældres opgave at finde ud af, hvad problemet er og når man har gjort det - ja så stopper gråden.
I min verden kan man ikke tale om at børn i 6 måneders alderen 'vil have deres vilje' og det er meget vigtigt for mig at slå fast at gråd er et naturligt udtryksmiddel, når barnet har brug for at vi træder til og hjælper.
I kan ikke ligge legetøj rundt om jeres datter og forvente at hun så kan bevæge sig efter det ... I er nød til at lære hende at bevæge sig og det gør I ved at lave bevægelege med hende, tumle med hende, trille hende osv. Hun skal hjælpes til at trille og flytte på sig selv, hun skal hjælpes til at få fat i sine egne tæer, tage dem i munden osv. ...
Bevægelege kan være:
- Din datter ligger på ryggen og du cykler med hendes ben imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'
- Hun ligger på ryggen, grib om hendes hænder og håndled og lad hende selv være med til at trække sig op. Først op i siddende stilling og derefter helt op at stå
- Hun ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hendes hofte og knæ. Lad hendes underkrop rulle fra side til side.
- Hjælp hende med at dreje fra side til side, ved at lade hende række efter noget legetøj.
Det vil også være rigtig godt at trille hende hen over en stor gymnatstikbold, at svinge hende, danse med hende osv. Og så er babysvømning også altid en rigtig god idé. Man kan også gå til babygymnastik - der findes mange muligheder.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.