Svar: Kommende ammestop
Hej
Jeres datter kender ikke klokken og kan ikke forholde sig til, hvis hun nogle gange må ammes og andre gange ikke må. Derfor vil det sandsynligvis blive svært at nægte hende brystet inden sengetid, hvis hun så stadig bliver ammet nat og morgen - det vil være frustrerende for hende og hun vil naturligt blive ked af det.
Da brystet er en naturlig del af det at skulle falde i søvn, så tænker jeg at det er amningen inden sengetid I skal fjerne sidst og derfor i stedet fjerne amning nat og morgen først. OM natten når hun vågner og søger brystet kan hun i stedet få en tår vand, hjælpes med at blive lagt rigtig igen, få dynen om sig osv. og om morgenen, skal hun i stedet tages op og starte dagen med en portion grød.
Ernæringsmæssigt har hun ikke behov for amning 3 gange dagligt, det vil være rigtig fint at trappe ned til kun en amning - det er så amningen inden hun skal sove.
Når I fjerner amningen nat og morgen, så vil hun naturligt begynde at kunne spise noget mere mad og med den alder hun har, vil hun også fint kunne drikke sit væske behov af en kop. Derfor vil det også være naturligt at amningen inden putning erstattes med en kop mælk og evt. en banan. Der er nogle stoffer i banan, som får hende til at slappe af og den giver ro i maven. Men først skal I lære hende at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Det vil derfor være rigtig godt, hvis mor starter med at amme hende, sidder med hende i favn, synger for hende, har en putteklud eller lignende hos hende imens hun ammes, så den indgår i putteritualet og er noget jeres datter kender. Men amningen skal så afbrydes / stoppes inden jeres datter falder i søvn, det er slut med at falde i søvn ved brystet. Hun får en tår mælk og så lægges hun over i sin seng, hvor hun så overgiver sig til søvne med putteklud, sang og kærtegn. De samme ting som hun kender fra når hun sidder i favn, nu flyttes de så bare med over i seng.
Stille og roligt tilbydes hun så kop med mælk i stedet, imens hun sidder i favn og I kan lune mælken lidt, så den minder mere om brystmælken og så kravler hun derefter over i sin seng, får en godnathistorie imens hun ligger i sengen, får en godnatsang (den samme som hun kender), sin putteklud osv.
Tilsidst overgå koppen med mælk til at være en tår vand og har hun brug for mælken om aftenen, så får hun den i køkkenet inden hun får børstet tænder. Herefter sidder I så på samme måde hos hende, læser historie, synger sang, giver hende putteklud osv. Så I skal altså tage det i etaper.
1. Først fjerne amningerne nat og morgen (og om dagen skal hun heller ikke ammes). Kun en amning dagligt ...
... og det er inden putning om aftenen.
2. Dernæst afkorte amningen om aftenen, så hun får mindre og mindre mælk og ikke længere falder i søvn med brystet i munden
3. Skabe en substitut for bryst og favn i form af putteklud, sovebamse eller lignende, som hun har hos sig altid, når hun skal sove
4. Erstatte amningen, behovet for mælk, med en kop lun mælk og evt. en banan
5. Indføre bestemt sang, lille godnathistorie, beroligende ord - ting som indgår som en del af putningen men som I på sigt kan gøre hos hende ved siden af sengen
6. Starte med at være på skødet og så over i egen seng, og ritualet fortsætter så her.
7. Mælk og banan i køkkenet, børste tænder og så i seng, samme sang, putteklud, godnathistorie osv. Sidde hos hende, berolige hende, kærtegne, hold i hånd.
8. Begynde at gå til og fra med ca 3 minutters interval ..
Man skal naturligvis altid sikre sig at barnet er træt nok til at sove, når man prøver at putte barnet - hos jer lyder det som om at I putter jeres datter for tidligt, hun rejser sig, vil gerne lege osv. er ikke træt nok til at sove allerede der. Så I skal måske også se på hvor meget hun sover i løbet af dagen og hvor sent på dagen hun sover. Derudover skal I medtænke at hun skal have mad og væske nok i dagtimerne.
Jeg sender derfor her en plan for dagen, som den kan se ud til en pige på 11 måneder:
Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos (jerntilskud), ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Formiddagslur ca kl 10 (ingen amning) sover 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager, frikadelle osv. Vand af kop.
Middagslur ca kl. 13.30, sover 1½ time (ingen amning)
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, en portion tykmælk med müsli (uden honning og chokolade), rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med forskellige grøntsager - agurk, majs, tomat, peberfrugt, ærter, avokado eller lignende, vand af kop.
Aftensmad 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød inden sengetid, vand eller mælk af kop - evt. en banan.
Ammes og puttes så i egen seng inden hun falder i søvn med brystet i munden. Hun skal ammes, men lærer at sove uden den afhængighed. Puttes ca 19.30-20
Sen aften og nat: Kan få en tår vand, hvis hun vågner og er tørstig:o)
Jeg håber at ovenstående plan viser jer vejen videre frem :o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.