Brev:
Stiger ud af sengen
Hej Helen :)
Det er næsten gået 1 år siden vi havde brug for dine gode råd og nu har vi brug for dig igen.
Vigga bliver 2 år til august. Hun stortrives og udvikler sig så hurtigt, altid glad og har en dejlig humor. Hun elsker at komme i børnehave, spiser godt og er godt igang med at udvikle begge sprog (svensk-dansk) specielt efter hun fik dræn i begge ører her i maj.
Vores problem er, at vi har købt en juniorseng hvor Vigga har mulighed for at kravle ud nede i fodenden. Tremmesengen var ved at være lidt for lille og vi brugte pinsen på at vænne hende til den nye seng. Men det er aldrig gået særlig godt.
Før kunne vi udføre vores ritual tandbørstning mm, sige godnat lægge hende og gå og så sov hun.....
Men nu synes Vigga det er smaddersjovt at kravle ud af sengen 72 gange efter vi har lagt hende. Hun bliver inde på værelset eller så stikker hun hoved lige på gangen og kalder - hun kommer ikke ud, så hun har forstået, at hun skal blive på værelset, men ikke at hun skal blive i sengen. Hun elsker så at vi kommer hen til værelset, hun siger heeeeej så griner hun og løber hen til sengen. Vi lægger hende, siger nu skal du sove, godnat, et kys, putter hende med sovedyret og går igen så starter møllen forfra indtil en af os ender med at ligge på gulvet og lade som om vi sover, og så går der typisk 20-60 min til hun sover.
De sidste 2 dage har dét så heller ikke hjulpet og så er det endt med at vi selv er gået i seng og taget hende ind til os.... Det er rigtig hyggeligt men jeg synes det er en træls vane vi er ved at få, man mister tålmodigheden så gør man bare hvad der er nemmest. Og Vigga får i mine øjne sin vilje og bliver forvirret, fordi vi skifter kurs hele tiden så hun ikke bliver ked af det - Vigga kan blive rigtig ked af det og vi har erfaret de sidste måneder at hun kan blive rasende altså virkelig rasende !
Vi ...
... ønsker det skal være som før og har brug for en god teknik. Vi har prøvet nogle af dine tidligere råd som 3 minutters teknikken hvor vi var inde hver 3 minut således hun ikke nåede at kravle ud af sengen men den holdt ikke længe. Vi skælder ikke ud men taler til hende siger godnat, nu skal du sove osv.
Til middagsluren mærkelig nok lægger vi hende stadig og går uden problemer. Der er ikke noget nyt i rutinerne, hun kommer stadig i seng ved 19:30 tiden og sover sin middagslur i børnehaven på alt fra 40 min til 1½ time. Hun spiser ikke søde sager før hun går i seng og vi forsøger alle at gå lidt ned i tempo i alt hvad vi gør når sengetiden nærmer sig.
Vi har talt om, vi skal prøve at lukke døren til hendes soveværelse helt, hun kan ikke åbne den endnu, men tror du så ikke bare hun ville sætte sig og lege ? Eller så bliver hun ked af det.
En aften prøvede vi på skift og lægge hende i seng igen uden at sige noget overhovedet men så endte hun med at være rigtig ked af det og det vil vi ikke.
Vi har ikke noget imod at være konsekvente og kan godt klare hun græder lidt, der er også forskel på gråden om det er fordi hun ikke gider, er bange, har ondt osv, uanset skal det bare ikke blive til frustration for både hende og os.
Min mand er ikke lige så stædig som mig længere, han siger hver dag, han snart henter tremmesengen igen, fordi han er virkelig træt om aftenen om og træthed bidrager ikke til at man orker tage kampen op med vores lille bandit ;)
Jeg har også overvejet om vi skal putte hende før, ikke fordi jeg synes hun virker træt, men hun bruger kroppen mere nu end for 3 måneder siden hun løber, hopper, kravler, danser og der er gang i den hele tiden. I denne alder bliver børn hurtigere overtrætte...
Håber du har nogle gode fif i ærmet til os inden tremmesengen bliver samlet igen ;))
Tak for en super brevkasse.
Vigga mor :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.
Putte senere eller vække fra lur
Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!