Svar: Vores dreng holder fest inden han skal sove!
Hej med dig
Tak for dit brev, som tydeligt viser hvor frustrerende det er, når ens barn ikke vil sove. Det er svært at tackle, fordi ens overskud naturligt også er mindre om aftenen og man har bare sådan brug for lidt tid til sig selv, brug for lidt ro om aftenen.
Som udgangspunkt sover børn når de er trætte og de har behov for at sove, når de sover. Det lyder derfor som om at jeres dreng ikke er træt nok til at sove, der hvor I ønsker han skal sove.
Jeg ved godt du skriver at I ikke oplever særlig stor forskel alt efter hvorvidt han sover til middag eller ej, men du skriver også at I generelt er lidt fleksible omkring f.eks. morgentidspunkt. Det er dejligt, hvis han sover længe osv. og det kan og vil naturligt påvirke hans søvn og søvnrytme, hvis I er meget fleksible omkring hans søvn og søvnbehov.
Vi alle har det, der hedder den cirkadiske rytme, eller vores indre ur. Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer.
Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Rytmen påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.
Det har naturligvis også noget at sige, hvordan og hvor meget barnet sovet i løbet af dagen. Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid og som sagt, vil vi sove, når vi er trætte og vi vil vågne, når vi ikke har behov for at sove mere. Det er også sådan at rytmen kan variere fra person til person, så nogle er b-mennesker og andre er a-mennesker. Det er også sådan at der er forskel på søvnbehov, nogle sover rigtig meget, og andre klarer sig fint med meget få timers søvn.
Når man vil ændre på en rytme, hos et barn som falder meget sent i søvn og sover meget længe om dagen - enten længe om morgenen eller længe i form af en middagslur, så skal man gøre det ved at putte barnet meget sent i begyndelsen. Det vil sige at I først putter ham kl. 22, hvis det er der, han plejer at falde i søvn. Dette fordi han skal lære at få fornemmelsen af hvad det vil sige at være træt, når man går i seng og ...
... falde i søvn, når man bliver lagt der . I stedet for den rutine der ligger i at stige ud af sengen hver gang man bliver lagt i den, smide med sine dyne, legetøj og i det hele taget holde fest inden man skal sove. I skal have ham væk fra denne nye sjove leg, ved at putte ham der, hvor han tydeligvis er så træt at han kun kan sove og ikke orker at holde fest.
Næste dag eller efter et par dage, så putter I ham 15 minutter tidligere, altså 21.45 - efter fuldstændig samme princip som de foregående aftener. Efter et par aftener, puttes han så kl. 21.30, 20.15, og kl 20 altså indtil I rammer det tidspunkt, hvor I gerne vil have at han falder i søvn, hvor hans nattesøvn skal starte.
Samtidig med at man gør dette, er det så meget vigtigt at man holder fast i at dagsluren ligger på det tidspunkt, hvor man ønsker han skal sove om dagen. Ligesom man skal holde fuldstændig fast i tidspunkter for mad. Men det er samtidig meget vigtigt at man ikke lader ham sove for længe om dagen. Hos jer kan man diskutere hvorvidt han overhovedet skal have en middagslur eller om den nu helt skal springes over, vælger I at give ham en middagslur bør den ikke vare mere end 1 time. Han kan sove mellem 12.30-13.30.
Det er samtidig meget vigtigt at I vækker ham om morgenen og lader dagen starte kl. 7 eller hvad tid der nu er passende - tiden skal være den samme uanet om det er hverdag eller weekend. Det er slut med at sove længere om morgenen, selvom det er hyggeligt og dejligt og også nødvendigt, når man er gået sent i seng, men det dur ikke, hvis man vil ændre søvnrytme.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han vil naturligvis blive træt og det vil være hårdt for ham at ændre rytme, fordi han naturligt vil komme i søvnunderskud efter få meget korte nætter. Men i starten er man nødt til at hjælpe barnet på vej, ved at vække det og holde middagsluren på et minimum - og faktisk ofte også gøre den lidt kortere end man lige umiddelbart tænker er nødvendigt ...
Men lige netop søvnunderskuddet er jo så det, der gør at jeres dreng stille og roligt kan puttes til ro i ordentlig tid. Det skal gøre at han begynder at føle sig træt om aftenen og gerne gøre at han når dertil hvor han siger "jeg er træt, jeg vil gerne i seng og sove".
At ændre på børns søvnrytme er noget af det mest komplicerede indenfor søvnteori, men jeg håber jeg har fået forklaret metoden godt nok her :o)
Fortsat held og lykke med projektet :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.