Annonce

Annonce

Brev:

Spisning og søvn


11. juni 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Spisning og søvn

Kære Helen,

Jeg har læst en masse af dine svar i brevkassen, og du har mange gode bud på, hvad man kan gøre - også i vores situation. Men jeg har alligevel behov for et svar, der går præcist på det problem - eller de problemer - vi står med.

Vi har en søn på 6 uger (født den 1.5.2009, 19 dage før termin, vejede 3,3 kg. ved fødslen).

Han lader til at trives godt (havde taget 1,5 kilo på ved 5-ugers undersøgelsen.) Han har dog lige siden fødslen haft noget bøvl med luft i maven, der gør at han ligger og presser og presser, bliver helt rød i hovedet og græder. Han gør det stadig, også i søvne, og som regel får han så vækket sig selv. Han har masser af karrygul, lind afføring og bøvser for det meste fint efter hvert måltid. Men som følge af presseriet, er det sommetider begrænset, hvor meget han får sovet - både i løbet af dagen og især om natten.

Fra omkring kl. 04 ligger han nemlig og presser, og vi vågner alle ca. hvert 10. minut indtil vi står op kl. 8-9. (Han bliver ammet en gang i denne periode). Han sover, men meget let.

Jeg tænker, at jeg måske giver ham for meget mad om natten? Jeg lægger ham for natten kl. ca. 21-22 efter ...


Annonce

... amning. I disse nætter vil han spise ca. hver anden time. Jeg ved, at han sikkert er i gang med et appetitspring, men hvor længe står det på? Han plejer at spise hver tredje time om natten - er det også for meget? Jeg ved dog ikke, hvor længe han spiser, for om natten falder jeg selv i søvn, mens jeg ammer ...

Han er nu også begyndt at kaste en del op (har han gjort i knap 10 dage). Altså fordøjet mælk (grynet og tyndt). Nogle dage kommer der meget, andre dage kun lidt. Jeg tror, det er ret ubehageligt for ham, men lægen fejede det af bordet til undersøgelsen.

Pga. gylperiet/opkast er jeg begyndt at sidde med ham i ca. en halv time efter hvert måltid, men det betyder, at han er blevet svær at lægge - han vil nu helst sove på en af os. (Det gør han i forvejen det meste af natten - jeg har aldrig kunnet lægge ham uden bøvl efter den første natteamning).
Desuden er han en meget langsom spiser - han tager godt fat de første 4-5 minutter, så begynder han at powernappe imens, og måltiderne kan derfor godt trække meget ud.

Jeg ved, at det er mange spørgsmål, men det hele hænger jo sammen, så jeg ville helst skrive samlet.

Håber du kan hjælpe,
Helene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce