Svar: Nattesøvn, tak

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig :o)

Der er ingen tvivl om at der sker rigtig meget udviklingsmæssigt, - både motorisk og mentalt, med jeres dreng lige nu. Derfor vil han naturligt sove mere uroligt og kan også have sværere ved at give slip på dagen og alle oplevelser.

Det ændrer dog ikke på at mange andre ting også spiller ind og her tænker jeg blandt andet på rytme om dagen, tidspunkter for og varighed af dagslure, aktiviteter, stimulation, indtagelse af mad og drikke og ikke mindst rutiner for søvn. Det at sove forbindes normalt med helt faste rutiner, en optakt hvor barnet ved hvad der nu skal ske.

For nogle børn fungerer det fint at tingene ikke er for skematiske, men for mange er det nødvendigt at man har en vis regelmæssighed, når det kommer til dagsrytme og søvn.

Vi har brug for en vis mængde søvn i døgnet og i forhold til jeres drengs alder, så vil det normalt være fint med to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Han vil måske kun kunne sove 2½ time sammenlagt og det er helt fint, så vil nattesøvnen være lidt længere. Modsat sover han f.eks. 4 timer i løbet af dagen, så vil nattesøvnen være kortere.

Det vil ofte være sådan at jo senere barnet sover sin sidste lur, jo kortere vil nattesøvnen være. Det anbefales at børn ikke sover efter kl 16 hvis man ønsker at få dem i seng i nogenlunde tid om aftenen - hvilket ofte vil være ca kl. 20 ... Modsat, har man ingen problemer med at barnet er vågen om aftenen, nyder man at hele familien er samlet der, så er det naturligvis rart at barnet sover sin eftermiddagslur sent og måske først går til ro for natten kl. 22 ...

Det er også sådan at hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.

Derfor er det vigtigt at man har en nogenlunde fast rytme for dagen, hvis man også vil skabe gode søvnvaner for sit barn. Fleksibilitet er naturligvis vigtigt, men kun til en grænse og da du nu har et ønske om at kunne putte din dreng nogenlunde end hver aften, så vil det være en god idé at forsøge at have en nogenlunde ens rytme i løbet af dagen - uanset hvad dag på ugen vi taler om.

Det har også noget at sige, hvad man giver sit barn at spise. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Jeg sender dig derfor her en plan for dagen, som den kan se ud til en dreng som jeres:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover ...

---

---

... videre i mors seng, hvis han altså vågner og giver udtryk for at have behov

Morgen 7-7.30: Havregrød, mælk eller vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur kl. ca 9.30-10, sover her måske 45-60 minutter

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rugnguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogte gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover måske 1½ time

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos eller lidt flerkornsgrød, friske bær, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost, marmelade. Vand af kop

Aften 18: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Vand eller mælk af kop.

Suppleres evt. med en havregrød eller lignende inden sengetid, den indgår som en del af putteritualet. Vand eller mælk af kop

---

---

---

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Puttes i sin egen seng.

Sen aften 23-24: Evt. amning - det vil normalt være passende med to amninger i døgnet og det vil ofte være aften og sen aften eller aften og tidlig morgen - hos jer kunne det måske være bedre med aften og tidlig morgen ...

Ud over en nogenlunde fast plan for dagen, så er det også meget vigtigt at du medtænker hvordan jeres dreng falder i søvn. Det er naturligvis vigtigt at han får den fysiske kontakt som han har brug for i denne alder, det er vigtigt at han føler sig tryg ved at skulle sove osv. men det er også vigtigt at han lære at falde i søvn selv. Det betyder ikke at I bare skal putte ham,sige godnat og gå, det afhænger helt af hans behov. Men det er vigtigt at han f.eks. ikke falder i søvn i favn, eller med brystet i munden. Det er vigtigt at han falder i søvn der, hvor I ønsker han skal sove hele natten.

Det er også meget vigtigt at I overvejer hvorfor han græder, når I putter ham, hvad handler det om? En logisk forklaring er at han ikke er træt nok, hvis han har sovet 4 timer i løbet af dagen og sover sent - så putter I ham for tidligt og han kan naturligt ikke falde i søvn. Løsningen er så at putte ham senere, når han er klar til det - ingen kan sove på kommando, heller ikke jer selv :o)

Det kan også være han græder fordi han er utryg. Han er stadig så lille at han ikke forstår hvor I er, han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han er i værelset, når I går, når I er væk, så føler han sig forladt. Derfor kan det være givet godt ud at sidde hos ham, tale beroligende til ham, kærtegne ham lidt og holde i hånd - hvis han falder i søvn i løbet af 10-15 minutter mod at man sidder der, så er det rigtig godt givet ud.

Han græder måske mere protestgråd, altså en protest mod at skulle sove nu, han havde det jo lige så sjovt, det var dejligt at lege osv. og han vil gerne lege mere. Hvis I her skønner at han er træt og det er sengetid, så er det vigtigt at putte ham, sidde der lidt, berolige osv. og så kan man gå. Det at gå sender nogle signaler om at det ikke er tid til leg og underholdning men netop tid til at sove.

Når man går, er man aldrig væk i mere end et par minutter af gangen, så går man tilbage, putter ham igen, kærligt, betrygger ham i at man er der, men at han skal sove nu.

Hvis I har mulighed for at lægge ham på eget værelse, så kan det være fint at gøre det nu. Han må gerne ligge og tumle rundt i sin seng og han må gerne sove på maven, hvis han sover bedst sådan :o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, det var en masse omkring søvn og hvordan det hele hænger sammen :o) fortsat held og lykke med projektet ....

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---