Annonce

Annonce

Svar: Dårlige puttevaner


10. juni 2009

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anette

Din dreng er rigtig godt igang med separationsfasen, det passer i forhold til hans alder og det faktum, at han nu er begyndt at kravle og rejse sig op ved tremmerne i sengen.

Det betyder at han lige nu øver sig på at separere sig lidt fra dig, han øver lidt mere selvstændighed og du ser mere egen vilje, lidt mere temperament end du tidligere har set. Fra at have siddet på skødet, har han siddet ved dine fødder. Så har han siddet et par meter væk på et tæppe og nu øver han sig så i at bevæge sig lidt væk fra dig, kravler ud i verden på egen hånd, kommer tilbage til dig, skal lige have et kram og tør så atter bevæge sig lidt ud igen.

Han begynder at vægre sig lidt overfor fremmede, vil helst opleve verden fra din arm og bliver ked af det, når og hvis andre (f.eks. bedsteforældre) tager ham eller hvis du går ind i et andet rum og han ikke kan følge med. Han er stadig så lille at han ikke forstår hvor du er, når han ikke kan se dig. Når du er ude af syne, så er du pludselig væk, så føler han sig forladt.

I denne periode vil børn naturligt blive lidt mere tryghedssøgende, lidt mere pylrede og vil ofte også søge brystet lidt mere. Han har brug for at mærke at mor er der, han har ligesom brug for at blive bekræftet i tilknytningen til dig, for at kunne separere sig fra dig kan man sige ... Derfor er det naturligt at han lige nu søger brystet, nærheden som det giver, lidt mere end tidligere.

Det du skal være opmærksom på er her, at han naturligvis godt må få en ekstra amning i løbet af dagen, men at han ikke skal ammes om natten og ikke så hyppigt at han begynder at indtage mere og mere mælk fremfor mere og mere rigtig mad. Det er også vigtigt at du medtænker, at han ikke skal falde i søvn ved brystet men stadig skal lære at sove uden denne afhængighed. At du giver ham brystet f.eks. inden han skal have sin middagslur er dog helt okay, hvis det hjælper ham til ro og gør at han kan koble fra overfor verden. Dertil kommer at han måske har behov for lidt mere bryst end han får lige nu - de fleste børn har behov for 3 amninger i 8-9 måneders alderen. De tre amninger vil normalt ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Hos jer ser det ud som om at det ville være passende med amning aften, tidlig morgen og en gang i løbet af dagen.

Derudover vil jeg anbefale dig, at du sætter ham i barnevognen og triller ham en tur, når han skal sove. Det er vigtigt at han ...


Annonce

... starter med at sidde op, kigger på verden, mærker vinden i ansigtet, bliver fyldt med indtryk - han har lyst til det, han har brug for det - og først når han er fyldt godt op med indtryk og viser sig parat til at sove, så lægger du ham ned.

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i mors seng.

Morgen 7-7.30: Øllebrød eller havregrød

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk blød frugt eller bær i hånden at sutte på. Vand af kop.

Sættes i barnevognen, trilles en tur og puttes, når han viser sig parat. Dette er ca kl. 9.30-10, som nu og sover måske kun en lille times tid.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, torskerogn eller lignende, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes, hjælpes med at koble fra og finde roen, skal ikke falde i søvn ved brystet - men brystet bruges til at give ro.

Sættes i barnevognen, trilles en tur og puttes godt fyldt op med mad, mælk og indtryk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, frugtmos, evt. en lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Fortsat mos og ved siden af mad i stykker, mad med bid i. Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid som en del af putteritualet.

Ammes

Puttes i egen seng ca 19.30-20

Sen aften 23: Mange børn vil have behov for amning her, hvis jeres dreng ikke vågner og viser til at have behov, så er det fint, men så vil en amningen inden middagsluren måske være rigtig god :o)

Så mit forslag er altså at du giver lidt efter i forhold til brystet, for at imødekomme hans ekstra behov for nærhed lige nu, men samtidig holder fast i at mælken ikke må tage pladsen op for maden og at han ikke skal lære at falde i søvn med brystet i munden.

Jeg foreslår også at du bibeholder de puttetider du har skitseret i brevet, men at du starter med at trille ham en tur, netop for at imødekomme han lyst til at opleve og mærke verden og derfor først putte ham, når han tydeligt har fået alle de indtryk han har behov for. Kig også her på klokken, det kan give dig et fingerpeg om hvornår det rigtige puttetidspunkt kan være.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre frem, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce