Svar: Sove uvaner
Kære Noahs mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng, han lyder ganske rigtig til at være utroligt aktiv og opmærksom og jeg tænker at I har en vigtig pointe, når I siger at han skal hjælpes med at finde roen og overgive sig til søvnen. Han er ikke bare en dreng som lægger sig til at sove, når han er træt.
I forhold til dette, så er det en rigtig god idé at forsøge at have en nogenlunde fast rytme for dagen, det handler både om faste spisetider og faste tider for lur. og det kunne I måske arbejde lidt mere på. Det at køre tingene efter en nogenlunde fast plan giver genkendelighed og når ting for børn er genkendelige, så er de trygge. Og når barnet føler sig tryg, så bliver barnet mere rolig og kan bedre overgive sig til søvnen.
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at anerkende hans lyst til at mærke og undersøge verden, derfor er det fint at starte med at lade ham sidde op i sin barnevogn om dagen, mærke vinden i ansigtet, se på ting på vejen osv. og du så først lægger ham til at sove, når han viser sig parat. Det indgår således som en del af planen, at starte med at køre ham og så putte ham når han er klar. Her skal du også lægge mærke til tidspunktet, hvor han falder i søvn, det vil give dig en idé om hvornår han ca. er parat til at sove, altså er parat til at blive puttet uden at du behøver kører vognen ...
Det er også vigtigt at anerkende hans udvikling og lige nu er han i separationsfasen. Det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Det at han er begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd gør at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder får sig lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Når I putter ham og han græder, så skal I prøve at finde ud af hvorfor han græder så vurdere, hvordan I skal handle. Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, brug for hjælp til at koble fra, så vil det være godt at lade ham ligge i sengen, men samtidig holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Det at have hænderne på ham kan hjælpe ham til fysisk ro, det kan hjælpe ...
... ham til at koble fra overfor verden.
Han kan dog også græde, fordi han er utryg og føler sig forladt, hvis I prøver at gå og derfor må man her netop i denne periode ofte blive siddende, holde i hånden, tale beroligende til ham, vise ham at man er der osv. så han trygt lægger sig til at sove. Nogle gange må man sidde med ham i favnen, lulle ham til ro og så først putte ham lige der, hvor man kan se at han er ved at falde i søvn, men endnu ikke sover helt. Da han får flaske inden sengetid, så kan I overveje om han skal have flasken i favnen ved siden af sengen, lulles til ro med den og så derefter flyttes til sengen og falde i søvn der eller om han i stedet har bedre af at få flasken i sengen, for netop ikke at blive flyttet bagefter, men bare lægge sig til at sove med en beroligende hånd og et 'ssyy - mor er lige her, ssyy'.
Man kan også bruge metoden med at gå til og fra og dette anbefaler jeg, hvis barnet viser tegn på hellere at ville lege og ser ens tilstede værelse som en mulighed for leg. Ved at gå signalerer man jo netop at det ikke er legetid nu, men sovetid og ved at gå frem og tilbage viser man også barnet at man stadig er der, man er ikke forsvundet, jeg er her, passer på dig, men jeg mener du skal sove nu ...
Jeg vil også lige sende jer en plan for dagen, som den kan se ud nu:
Tidlig morgen 05-06: Ammes og sover videre.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sættes i barnevognen og I triller en tur, han kigger på verden og puttes, når han viser træthedstegn. Sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, også gerne rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes eller flaske og puttes til middagslur - igen kan han starte med at sidde op i vognen, kigge på verden og puttes så når han viser sig parat.
Eftermiddag 16: En ½ bolle med smør, ost i stænger, en lille portion flerkornsgrød med frugtmos eller måske lidt tykmælk med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager og sovs af forskellig slags. Tilbydes mad med udgangspunkt i den mad I andre spiser - pasta med kødsovs, frikadeller, boller i karry, laks med pesto, fiskefilet med tomatsovs og parmesan osv. Hvad I nu får - får fortsat mad i stykker suppleret med grøntsagsmos. Vand af kop.
Mange børn har derudover i denne alder behov for en godnatgrød inden sengetid, som en del af putteritualet.
Puttes til natten med en flaske ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Evt. Ammes eller flaske, de fleste børn har i denne alder fortsat behov for mælk her ...
Som I kan se af min plan, så indgår der rigtigt mange måltider og meget rigtig mad, måske mere end I tilbyder Noah lige nu.
Jeg håber derfor at min plan for dagen og tanker om søvn vil hjælpe jer lidt videre på vej.
Til sidst vil jeg lige sige, at jeg ikke umiddelbart tænker at fødslen, tiden med kolik osv. er det der spiller ind nu. Lige nu handler det om separationsfasen, altså om den udvikling som Noah lige nu går igennem.
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.