Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke drikke mælk samt lider af blærebetændelse


28. maj 2009

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Clara´s mor

Man kan få blærebetændelse eller urinvejsinfektion af flere forskelige årsager, den hyppigste er dog at barnet ikke drikker væske nok - og derfor lyder det meget sandsynligt at det er der årsagen hos jer skal findes. Din datter drikker meget lidt i forhold til udregnet behov.

Man skal normalt ikke gå og udregne børns væskebehov, men derimod gå ud fra at hvis man tilbyder, så vil barnet drikke når det har behov og derfor selv kunne regulere sit behov. Da jeg i sin tid var på børneafdelingen, var beregningen for væskebehov således:

0-2 år: 150ml/kg/24 timer
2-5 år: 100ml/kg/24 timer
5-8 år: 80ml/kg/24 timer

Der findes sandsynligvis forskellige formler og der kan også være specielle regler for syge børn, at man skal medregne ekstra væskebehov for perspiratio (sved) og lignende. Men umiddelbart tænker jeg at du godt kan regne nogenlunde med ovenstående.

Hvis din datter vejer 10 kg, så vil hendes væskebehov være ca 1500ml i døgnet og det når hun langt fra op på. Selvom det i øjeblikket er varmt og hun derfor sveder mere, så vil hun stadig have behov for mere end 1 liter væske dagligt - og selv det kniber det med hos jer .... Derfor er det rigtig godt at du er opmærksom og netop spørger til hendes væskeindtag :o)

Vand er det bedste du kan give hende og det er vigtigt at hun lærer at drikke vand. Mælk får hun fra dig og så lidt via maden og lidt letmælk af kop er fint.

Mange børn synes det er dejligt og sjovt at drikke af en kildevandsflaske, de fåes både med og uden 'tut' og nogle børn drikkere hellere af den ene end den anden model.

Hvis du ønsker at give vandet lidt smag, så kan du komme et par citronskiver, appelsinskiver (økologiske) eller lignende i vandet, det kan gøre det lidt mere frisk og også sjovere at drikke.

Du kan også med fordel 'lege' lidt væske i ...


Annonce

... din datter. Et lille kaffestel/dukkestel, kan være en måde at få lidt i hende på.

Du kan prøve at lære hende at drikke med sugerør, det kan også gøre det sjovere at drikke. Hun lærer det bedst ved at drikke af en brikjuice, hvor du 'trykker' lidt så væsken løber op i munden og hun kan smage at der er noget og derfor selv begynder at suge.

Hun har naturligvis ikke godt af at drikke meget juice og saft i det daglige, men det kan være godt for at lære hende teknikken og trods alt bedre end slet ikke at drikke noget. Du kan også give hende lidt fortyndet saft eller juice i en kop, hun må gerne få det, men generelt gælder altså at hun har bedst af at få vand og ikke søde drikke. Vær opmærksom på at det påstås at tranebær saft skulle forebygge blærebetændelse.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til manglende indtag af mælk og mælkeprodukter, så er det rigtigt at hun bør få tilskud af calcium. Det anbefales at børn i 12-23 måneders alderen får 600mg calcium dagligt.

Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Børn skal være mindst 1½ år inden de kan tygge tabletter, derfor bør man knuse pillerne, når de gives til små børn eller bruge f.eks. brusetabletter, som opløses i vand og drikkes.

Jeg ved ikke, hvem du har talt med på apoteket, men man kan altså sagtens købe forskellige kalktilskud - også til børn. Det bør dog ordineres af lægen, hvis børn under 2 år skal have ekstra kalk - men det lyder jo som om at jeres læge også har gjort det - så måske skal du bare bede om at få en recept på det du tror passer jer bedst - brusetablet eller tabletter som knuses. Vælger man at knuse kalktabletterne, så kan man med fordel købe en pilleknuser på apoteket og så give de knuste piller sammen med lidt frugtmos.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce