Svar: Gravid, indtag af tang mv.
Kære Josefines mor
Tillykke, tillykke - hvor er det dejligt for jer at du atter er gravid. Jeg ved jo at I har ønsket at få en lille en mere, dejligt :)
Med en meget fortidlig fødsel bag dig og en kompliceret graviditet tænker jeg, at du denne gang skal passe rigtig godt på dig selv. Der er mange ting du ikke kan gøre eller bør gøre, som man normalt fint ville kunne gøre som gravid og det er uhyre vigtigt at du får en snak med læge og jordemoder om, hvordan du skal forholde dig. Det gælder f.eks. sådan noget som ridning - jeg kunne godt forestille mig at de ville fraråde dig at ride.
At man venter til uge 12 med at tilbyde dig undersøgelse ved speciallæge handler nok om at der jo altid er en risiko for at det går galt og at risikoen netop er størst de første 12 uger. Det forhindrer dig dog ikke i at søge råd og vejledning inden, du kan tale med din læge om hvorvidt du kan blive henvist til en scanning og en samtale tidligere, fordi du har det forløb bag dig som du har, det kan være på sygehuset eller hos en gynækolog med stor viden om obstetrik. Du kan også overveje om du har lyst til selv at betale for en scanning, hvis det kan give dig lidt ro, at se den lille i maven har det godt.
Med hensyn til kost og især indtag af tang, så er tang generelt sundt. Jeg har desværre ikke kunne finde noget materiale eller vejledning omkring indtag af tang og graviditet - tang er jo ikke det vi spiser mest af i den vestlige verden ...
Tang indeholder dog mange af de samme gode vitaminer og mineraler som fisk og netop fisk, skal vi jo spise en del af. Det jeg umiddelbart tror kan være problematisk omkring tang er nok indholdet af især salt, jod og protein. Det er alt sammen noget vi har brug for også under graviditeten, men man skal naturligvis ikke have for meget. Spørgsmålet er bare, hvad for meget så er og det kan jeg desværre ikke finde noget om. Du kan evt. kontakte Fødevarestyrelsen og spørge om det er noget, de har anbefalinger omkring. Får du svar, vil jeg meget gerne høre om det :)
I forhold til at føde for tidligt, så er det her vigtigt at du ved at undersøgelser viser, at et indtag af fisk og især ...
... omega 3 viser, at det kan forebygge for tidlig fødsel eller sagt på en anden måde, at de kan forlænge graviditeten. Da alle dage jo tæller, så vil det være rigtig fornuftigt, hvis du sørger for at spise fisk, tang - Omega 3 fedstyrer. Udover at påvirke graviditetens længde, så er det også vigtigt for barnets udvikling af hjerne, syn og nervesystem.
Og med hensyn til ridning, så vil jeg umiddelbart ikke anbefale dig denne sport - du bør i hvert fald drøfte det med speciallæge. Det er heller ikke et spørgsmål om at holde inde, hvis du får plukveer - det er et spørgsmål om at du skal holde dig så meget i ro, at du slet ikke får plukveer, hvis du forstår hvad jeg mener :)
Smerterne i lysken er sandsynligvis ligamentsmerter. Ligamenter er det bindevæv som holder din livmoder på plads og når din livmoder vokser, løfter sig og lægger sig til rette i dit underliv for at skabe de bedste betingelser for dit barn, så kan du mærke det som smerter - lidt menstruationslignende smerter.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I begyndelsen er det ofte meget tydeligt, men hele graviditeten igennem vil du kunne mærke at din livmoder vokser. I disse perioder vil du derfor kunne mærke lidt ligamentsmerter, følelsen af dem ændrer sig dog lidt i takt med at du kommer længere og længere hen i graviditeten og barnet tynger i livmoderen - men de vil som sagt være der hele vejen igennem. Det vil især være i begyndelsen, omkring uge 18, ingen omkring 28-30 uge og fra ca uge 36 og frem til fødslen at du vil kunne mærke dem en gang imellem. Især i disse perioder ved man at livmoderen vokser i ryk.
Ligamentsmerter kan i perioder være der hele tiden og i andre perioder opstå i forbindelse med at du bevæger dig omkring, f.eks. når du rejser dig op, så strammer det pludselig i lysken. Det er helt normalt hvis man fornemmer det forskelligt i takt med at graviditeten skrider frem.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre frem, rigtig meget held og lykke og pas nu rigtig godt på dig selv. Pas på ikke at løfte på lillepigen osv. Du skal naturligvis ikke se dig selv som syg, men du er nød til at tage nogle forholdsregler, som andre ikke ville tage .... :o)
Rigtig god pinse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.