Svar: Mælk om natten og mad generelt
Kære A.s mor
Ernæringsmæssigt bør din datter ikke have behov for mælk midt nat, med den alder hun har. Modsat kan man sige, at flasken kl 02 jo netop gør at hun står op og starter dagen med morgengrød fremfor flaske og det lyder som en rytme der passer jer godt. Jeres datter kender jo ikke klokken og melder sig derfor naturligt når hun er tørsig, så et eller andet sted, er det måske et reelt behov for flaske, der gør at hun vågner ...
Man kan så diskutere hvorvidt der er ok at lave flasken og lade den stå i stuetemperatur indtil hun skal have den og jeg bliver nød til at sige, at dette kan jeg ikke anbefale. Der kommer hurtigt rigtig mange bakterier i mælken som ikke er god for hende ... Alternativet kan være at købe en brik med mme, som man ligger i sengen under dynen. Derved får mælken kropstemperatur og kan hældes på flasken. Da mælken i brik er UHT behandlet vil der ikke være bakterieformering, som i en flaske der står på bordet og venter.
Men når det er sagt, så var det måske en idé at give hende lidt vand i stedet for og lære hende helt at undvære mælken kl. 02 og i stedet altså tilbyde hende væske i form af vand. Igen afhænger det helt af, hvor meget mælk hun i øvrigt indtager i løbet af dagen. Med den alder hun har nu, vil 4 flasker normalt være okay, når hun bliver 8-9 måneder kan man nedsætte til 3 flasker dagligt og det vil her være hensigtsmæssigt at de ikke ligger om dagen, men netop aften, sen aften og tidlig morgen - ligger de hos jer så kl. 02 i stedet for tidlig morgen, så er det fint, så er det sådan det fungerer bedst.
Det lyder hos jer som om at du giver hende 4-5 flasker dagligt og giver ca 100ml hver gang. Kanhun drikke mere end det? Det vil faktisk være ganske udmærket, hvis du f.eks. gav hende 180ml inden midnat, det kunne måske gøre at hun kunne undvære flasken igen kl. 02 ....
Jeg sender her en plan for dagen, så du kan se, hvordan det bedst hænger sammen og hvad hendes behov er:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, evt. ½ bolle med lidt smør, hvis hun kan kapere det, vand af kop.
Formiddagslur og har hun ikke fået mælk nat eller tidlig morgen bør der gives en flaske herinden og det er fint ikke at give en meget stor mængde, netop for at give plads til frokosten
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, tilbydes også agurk, kogte grøntsager osv. i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Der kan også give flaske her for at sikre hende væske nok og gøre at hun ikke søger det ekstra om natten
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med kogte grøntsager i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til ...
... natten ca 19.30-20 - må her gerne få 180-200ml
Sen aften 23-24: Flaske igen og må igen gerne få 180-200ml
Med hensyn til grød og mos, så er det fortsat vigtigt at hun tilbydes dette. Det er dejligt at hun er glad for jeres mad og mad med mere bid i og hun må også meget gerne få kogte grøntsager i hånden osv. Men det giver ikke det samme som mos. I bør energiberige mosen med mme og/eller fedtstof og det er vigtigt at hun får dette, for netop at få sit energibehov dækket. Derudover giver mos hende mulighed for at få mere varierede grøntsager, kød og fisk og samtidig er det med til at holde maven godt igang.
Hun må gerne få brød af forskellig slags, men du bør vælge brød af de lidt grovere typer uden at give hende hele kerner. Lyst hvedebrød er ikke det bedste - det har et højt indhold af gluten og har ikke ret mange fibre. Brød med hele kerner kan din datter ikke tygge og det betyder at hun ikke vil kunne optage næringen fra kernerne og får hun for mange, så kan hun få en meget løs afføring. Derfor bør man vælge brød som er lidt groft i det, men uden hele kerner.
Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner. Brød med et højt indhold af fibre, vejer ofte godt i hånden. Derfor kan du ved at holde brødet i dine hænder godt mærke forskel - både på de lysere og mørkere brødtyper.
Med hensyn til æg, så bør hun ikke få æg hver dag. Sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen angiver ikke mængde af æg, når der er tale om børn. Førhen i tiden lød anbefalingen 1 æg om ugen til små børn, men sådan er det ikke mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg har tidligere prøvet at finde noget omkring kolesterol og æg. Det jeg har fundet ud af er at selvom æggeblommen har et relativt højt indhold af kolesterol, så er det først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Det er også sådan at der hos mennesker er fundet meget store forskelle, således at nogle mennesker kan spise rigtig meget æg uden at det ses på blodets kolesterolindhold. Andre mennesker kan ikke ret meget æg, uden at det vil give udslag på en blodprøve.
Der skulle også være undersøgelser som viser at æg kan være med til at ændre balancen mellem det "dårlige" kolesterol (LDL-kolesterol) og det "gode" kolesterol (HDL-kolesterol).
Da man ikke ved, hvordan den enkelte reagerer på æg's indhold af kolesterol, er det for voksne almindeligt anbefalet ikke at spise mere end 3-4 æg om ugen. Det gælder også, hvis man har fået konstateret forhøjet kolesterol.
Derfor vil jeg umiddelbart sige at 1 til max 2 æg om ugen må være det der anbefales til små og mindre børn.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...