Annonce

Annonce

Brev:

Mad, søvn og kontakt


25. maj 2009

Alder:
6 mdr.

Mad, søvn og kontakt

Hej Helen

Jeg har en dreng, som er godt seks måneder gammel. Han er glad og tilfreds. Vejer 7,5 kg og er 70 cm. Han har aldrig haft en fast rytme i længere tid, hverken med spisning eller søvn.
Jeg har ammet ham. Han har ikke villet bruge sut, og de sidste par måneder har han også nægtet at spise fra en sutteflaske (selvom min mælk har været deri).

Jeg har spørgsmål til dig vedr. mad, søvn og kontakt med andre mennesker.
De er alle i dette brev. Jeg håber, at det er overskueligt.

Han har været interesseret i vores mad i noget tid, så for fem dage siden prøvede vi at give ham grød. Vi har brugt færdigkøbt hirsegrød (de første fire dage) og risgrød (i dag) efter anbefaling fra andre.
Udover de to slags grød har vi prøvet med bananmos, ellers får han min mælk og sidder og gnaver i en tvebakke, en gulerod eller et stykke agurk, når vi spiser.

Til at starte med ville han ikke rigtig tage noget. Det blev bedre efterhånden, men de sidste to dage har han slet ikke spist hverken grød eller mos. Han har derimod gerne villet have min mælk.

En bekendt fik sin datter til at spise et helt måltid grød på bare fem dage, og pigen var glad og tilfreds. Hvad er almindeligt? Hvor hurtigt skal vi forvente, at han begynder at spise andet end min mælk?

Han har kastet op hver gang, at han har spist en anelse grød (det er ikke bare gylp). Er det fordi, at hans mave skal vænne sig til noget andet end mælk?

Sundhedsplejersken sagde til os, at det er vigtigt, at han kommer i gang med at spise kort tid efter, at han er seks måneder. Ellers vil han kun have mælk fremover. Hvor hurtigt skal det fungere?

Han sover ikke særlig meget. Og der er ingen rytme i det. Om aftenen sover han ofte først kl. 22 eller 22.30. Vi lægger ham i seng, når han er træt ...


Annonce

... (allersenest omkring kl. 21), og derefter ligger han og snakker, leger og nogle gange klager lidt i sin seng. Vi er derinde noget af tiden, men underholder ham ikke. Det ender meget ofte med, at han falder i søvn ved mit bryst.

Han spiser to-tre gange i løbet af natten, men sover hurtigt igen. Han sover 9-11 timer om natten.
Derefter sover han nogle gange igen kl. 9, nogle gange først kl. 13. Nogle gange ½ time, men nogle gange et par timer. Derefter prøver jeg at få ham til at sove om eftermiddagen. Nogle gange lykkes det, men ikke altid.

Han elsker at ligge i barnevognen, og at jeg går en tur med ham. Jeg forsøger at forudse hans træthed, men nogle gange kan jeg gå rundt med ham 1½ time uden, at han sover. Til sidst giver jeg op. Hvis han er overtræt, kan jeg næsten altid få ham til at sove ved at lægge mig i sengen med ham, så han kan spise. Så sover han hurtigt, men vågner ofte, når jeg står op.
Hvor meget har han brug for at sove? Og hvad kan vi gøre, for at gøre hans søvnrytme mere jævn?

Til sidst vil jeg spørge om hans aktivitet. Han er en glad og nysgerrig dreng, som alle kan sidde/lege med, uden at han protesterer. Nogle gange, går det lidt over gevind efter min mening, når vi er sammen med mange mennesker. For nylig var vi af sted, hvor han simpelthen blev ”sendt rundt” i huset. Jeg vil ikke virke hysterisk, men jeg kan mærke, at det går mig på, når f.eks. en vil gå en tur med ham ud i haven, og hun så kommer tilbage og fortæller, at hun har afleveret ham ved en anden, som gerne ville sidde med ham. Hvor skal vi sætte grænsen?
Har han godt af at sidde ved mange mennesker, som han nok aldrig vil se igen? Eller er det bedre at lade ham være ved familie, som han skal kende godt?

På forhånd tak for hjælpen.
Mange hilsener

En mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce