Annonce

Annonce

Svar: Overvejer at stoppe amningen


25. maj 2009

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Karoline

Du skal naturligvis sikre dig at Emil kan indtage væske nok af kop, hvis du stopper med at amme. Da han ikke bruger sut, vil han sandsynligvis heller ikke tage flaske og man kan også diskutere hvorvidt det er relevant at introducere en sådan med den alder han har - den skal jo også stoppe på et tidspunkt og amningen fungerer jo i princippet godt ...

Hans væskebehov er stort, de fleste børn vil i denne alder drikke ca 600ml mælk og derudover masser af vand af kop, samt den væde der indgår i maden.

Der er ingen tvivl om at Emil er igang med separationsfasen, han er rigtig godt igang motorisk, kravler, rejser sig ved tingene og er også så småt begyndt at gå sidelæns ved møblerne. Der sker altså rigtig meget med ham og det påvirker naturligt hans søvn - og også hans søgen mod brystet.

Emil har på en gang rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Det at han er begyndt at bevæge sig mere ud i verden på egen hånd betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Det samme gælder også om natten, alle de oplevelser han har om dagen skal bearbejdes i drømme, når han sover og det betyder at han vil sove mere uroligt og ofte også være mere søgende mod brystet, søge mere nærhed og søge hjælp til at komme videre i søvnen.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det har jeg tidligere skrevet og fortalt jer om - at han øver sig motorisk både når han er vågen og når han sover og derfor får sig lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen.

Men at han gennemgår denne udvikling og naturligt er mere kontaktsøgende og også søger brystet mere er ikke ensbetydende med at han skal have mere bryst. Det er rigtig vigtigt at han lærer at komme videre i søvnen uden at have brystet i munden.

Det betyder ikke at du behøver stoppe amning helt, men derimod kan du godt arbejde på at amme ham de 3 gange dagligt - inden han skal puttes om aften, sen aften omkring midnat og igen tidlig morgen - men i løbet af natten skal han ikke længere ammes. Det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om ammestop, men et spørgsmål om ammenedtrapning.

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i ...


Annonce

... søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Din dreng er afhængig af at få bryst og i løbet af natten er han ved at blive afhængig af at ligge tæt op af dig, søge brystet og derved komme videre i søvnen.

Det er stadig vigtigt at han bliver ammet, så han får sin mælk og ikke er sulten. Det er også super godt at du er begyndt at give ham grød som en del af putteritualet, så du sikrer dig at han ikke er sulten, når han skal sove - det er super. Det er også godt at du nu har fået arbejdet på at lære ham at falde i søvn uden brystet i munden, men han skal også lære at falde i søvn i sin egen seng ...Så længe han ligger hos dig i din seng, så vil han søge brystet igen og igen - og falder han i søvn i din seng og du så flytter ham, så vil han blive ked af det og frustreret, fordi han vågner op og registrerer at han nu er et andet sted ...

Det handler alt sammen om søvnassociationer og det er meget vigtigt at du nu overvejer, hvad søvnassociationer du giver din dreng. At du med din ældste søn oplevede at han sov bedre da du fuldstændig stoppede med amning, handler sandsynligvis netop om at du jo gav ham nye søvnassociationer. Da han holdt op med at være afhængig af brystet for at kunne sove - ja så kunne han naturligt bedre sove, uden afhængighed af dig ...

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og din dreng må således gerne vågne lidt op natten igennem, det er helt normalt at han vågner lidt op og ligger uroligt hver time eller hyppigere - men han skal så lære at falde i søvn igen uden at få bryst og stille og roligt uden hjælp fra dig.

Mit forslag er derfor at du ikke stopper amning, men i stedet arbejder på at lære ham at sove uden den afhængighed og at du også arbejder på at lære ham at sove i egen seng. Hvis du har det bedst med med at lægge dig med ham og amme ham, når han skal sove, så er det fint, du skal heller ikke få ondt i ryggen :o) Men det er vigtigt at du putter ham over i hans egen seng inden han falder i søvn, så han registrerer at det er der, han skal sove og føler sig tryg ved det.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Alternativet er at amme ham i stuen, eller far kan give ham mælk af flaske, kop eller andet, hvis det er det I ønsker, og så bæres han ind i seng og puttes når han tydeligt viser sig parat til at overgive sig til søvnen.

Når han skal ammes sen aften, så tager du ham op, ammer ham godt og putter ham så tilbage i egen seng igen - her må han så ligge og tumle rundt, må gerne være lidt urolig osv. du kan hjælpe ham, far kan hjælpe ham til ro (far forbindes ikke med amning) og han kan få en sutteklud, hjælp til stillingsskift, beroliges med ord, kærtegn osv, men ikke længere brystet.

Tidlig morgen kan han så komme ind i din seng, blive ammet og sove videre sammen med dig indtil I står op og dagen starter.

Så jeg vil altså umiddelbart ikke anbefale dig at stoppe amningen helt, men hvis det er det du mener er bedst for jer - så må du gøre det, så forsvinder den søvnassociation og noget andet sættes automatisk i stedet ... Hvad det andet så skal være, tja - han har fortsat behov for mælk, så hvor meget kan du få ham til at indtage af en kop? Kan han indtage nok, så er det rigtig godt - ellers er alternativet en flaske, men den skal du jo også væk fra i løbet af de næste måneder og det er ikke hensigtsmæssigt at lære ham at falde i søvn med den - det er jo så bare en anden mindre god søvnassociation ...

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce